X

Nyt samarbejde med Yourpay

Nyt samarbejde med Yourpay – Sikrer hurtig og nem indbetaling

12. december 2016

Collectia har for nyligt indgået et samarbejde med den digitale betalingstjeneste Yourpay. Samarbejdet med Yourpay giver os adgang til et helt nyt inddrivelsesværktøj, som skal supplere vores nuværende måde at arbejde på. Værktøjet hedder SMSPay, og som navnet antyder, kan denne teknologi opkræve betaling igennem SMS-service.

Vi sender debitor en SMS med sagsnummer og beløb fra vores system. Derefter har debitor mulighed for at indtaste sine kortoplysninger og godkende indbetalingen – så er gælden betalt. Indbetalingen kræver blot en telefon og et betalingskort, hvilket de fleste altid har på sig.

Målet med samarbejdet er, at gøre det så nemt som muligt for debitor at betale og dermed blive gældfri. Med SMSPay skal man hverken bruge NemID eller et avanceret login.

Vores debitor-portal, hvor debitorer kan logge ind og se deres sager, nyder ligeledes godt af det nye samarbejde. Et digitalt betalingslink er nu implementeret i portalen, hvilket muliggør indbetaling herinde også.

Samarbejdet med Yourpay vil med tiden føre til flere smarte tiltag, der vil gøre oplevelsen med Collectia endnu bedre. Yourpay arbejder bl.a. på en løsning, som gør det muligt at oprette afdragsordninger via SMS og e-mail. Vi holder dig selvfølgelig opdateret, når der er nyt herom.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi udsender nyhedsbreve ca. en gang i kvartalet, hvor du vil få tilgang til den nyeste viden om inkasso. Vi holder dig ligeledes ajour på ændringer og nye tiltag i organisationen.

Du kan altid framelde nyhedsbrevene, hvis du ønsker dette.

God fornøjelse!