Inkassofirmaets bedste råd: Sådan bliver du gældfri i 2022

Mange danske familier oplever at føle sig hæmmet af en dårlig økonomi, og at udgifterne overgår indtægterne. Årsagerne kan være rigtig mange; lige fra manglende indtægt, uheldige økonomiske beslutninger eller gæld – og ofte dyr gæld.

Som professionel autoriseret inkassofirma ser vi det som vores samfundsmæssige opgave at være med til at hjælpe, vejlede og rådgive vores kunder og vores omverden til en bedre økonomi – og hvordan man kommer bedre igennem sine økonomiske udfordringer.

I dette afsnit har vi samlet 5 gode råd til, hvordan vi som inkassofirma mener at du hurtigt kan blive gældfri – så du er mindre hæmmet af din økonomi i 2022.

 

1. Prioriter dine dyreste lån først

Næsten alle danske familier har gæld; enten i form af et billån, boliglån eller et forbrugslån. Men er du blandt de mange danskere, der også har et forbrugslån i form af et quicklån (også kaldet SMS-lån) – og føler dig økonomisk presset i hverdagen – er det denne type lån, du bør overveje at nedbringe først.

For quicklån er ofte dyre hver måned – og har du lån, bør du altså prioriterer at få nedbragt de dyreste lån først; som ofte netop er quicklån.

Har du imidlertid ikke quicklån, bør du se på hvilke andre lån, der bør nedbringes først og hurtigst.

 

2. Gå i dialog med dine kreditorer

Har du svært ved at overholde dine gældsforpligtelser? Fortvivl ikke – du er ikke alene om det.

Vores anbefaling som inkassofirma er, at du tager kontakt til dine kreditorer; din bank, private virksomheder, det offentlige, din familie og eventuelle inkassofirmaer – som du skylder penge til. For selvom du måske ikke i dag har mulighed for at afdrage på din gæld, og derfor svært at starte en dialog – så prøv alligevel.

Mange kreditorer vil have forståelse for din situation, og måske har du mulighed for hensættelse, rentestop eller en overskuelig afdragsordning; At indlede dialog med kreditorer og inkassofirmaer er altid vejen frem – uanset hvor mange penge du har til at afdrage med.

 

3. Skær unødige udgifter væk

Som moderne familie har man rigtig mange faste og løbende udgifter, lige fra Netflix-abonnenter til telefonabonnementer, forsikringer, husleje og lignende.

Men har du for nyligt overvejet hvilke du kunne skære ned på – eller måske helt væk? De fleste vil kunne skære en streamingtjeneste væk, finde et billigere mobilabonnement eller måske begynde at lede efter et billigere sted at bo?

Husk, selv få hundrede kroner om måneden kan gøre en afgørende forskel for hvor hurtigt, at du kan blive gældfri.

 

4. Lav et budget

Vores gældsrådgivere oplever ofte, at mange danskere med gæld ingen budget har – og det er en skam.

Uden et budget har du nemlig intet overblik. Og uden overblik er det svært at vide hvilke udgifter, som du kan skære ned på – eller måske helt undvære.

Med et budget kan du relativt hurtigt finde ud af, hvor du kan spare – og hvad du egentlig bruger dine penge på. Har du ikke et budget vil du uden tvivl bliver overrasket over, hvor meget det kan hjælpe dig.

Gratis budgetskema – Skabelon til privatbudget

 

5. Søg hjælp blandt professionelle, venner eller familie

For mange kan deres økonomiske situation og deres gæld være uoverskuelig. Det kan være svært at se ud over sine økonomiske forpligtelser. Samtidig ved man ikke, hvor de skal starte med at tage fat.

Fortvivl ikke! Der findes heldigvis rigtig mange, der kan hjælpe dig med dine økonomiske udfordringer – og start eventuelt med din omgangskreds, dine venner eller familie.

Ønsker du ikke at involvere dine nærmeste i din økonomi, så ta’ fat i en professionel, revisor, bank eller inkassofirma (hvis du har gæld til dem).

Du vil ofte finde ud af, at selv med få forbedringer og et bedre overblik, vil du få mere frihed i dagligdagen.

 

 

Må 2022 blive dit år

Hos 2022 hjælper vi hver eneste dag tusindvis af danskere med at blive gældfri – og vi håber at 2022 bliver året for dig, hvor du kommer i mål med din gældfrihed.

Har du gæld til Collectia, og en af vores kunder, er det vores varmeste anbefaling, at du tager kontakt til os.

Vi er et professionelt inkassofirma med over 150 års erfaring og vi ved, hvordan en professionel og respektfuld behandling af personer med gæld skal foregå.