Mød vores fullstack-udvikler, Morteza Zakeri

“Man kan ikke blive stående ét sted som udvikler. Hver dag skal du lære noget nyt. Hvis ikke, kan du ikke følge med markedet. Dette holder mig virkelig i gang” siger Morteza Zakeri, FullStack-udvikler i Collectia.

 

Stilling
FullStack-udvikler

Uddannelse
Master’s Degree in Technology Management, University of Theran

Ansat i Collectia
Oktober 2015

 


 

Din baggrund?

Jeg er FullStack-udvikler hos Collectia med over 10 års erfaring med udvikling af mobil- og webapplikationer. Jeg er oprindeligt fra Iran, hvor jeg er udannet softwareingeniør på University of Teheran. Efter min uddannelse fik jeg mit første job som udvikler i en virksomhed, der hedder Silvana. Sideløbende underviste jeg i algoritme og kunstig intelligens på et universitet. Det var på deltid om aftenen og erfaring, som jeg sætter stor pris på i dag.

Efter fem år i Silvana, besluttede jeg mig for at flytte til Danmark i 2015. Og indenfor få måneder i Danmark, startede jeg mit job i Collectia. Mine første stilling i Collectia var som frontend-udvikler, da jeg havde erfaring med Angular og JavaScript. Det var dog i form af freelance-opgaver i de første par måneder, før de besluttede sig for at ansætte mit på fuld tid. Herefter fik jeg en ny stilling som både front- og backend-udvikler.

 

Dine arbejdsopgaver i Collectia?

Jeg arbejder for tiden på et af vores større IT-projekter. Projektet hedder Debitorlisten og er en onlineplatform, der giver brugere mulighed for at lave kreditvurderinger af virksomheder. Samtidig giver den brugere mulighed for at holde øje med sin leverandørers og kunders økonomiske situation via realtime monitorering. Dette er uden tvivl det projekt, der har givet mig den største erfaring i min karriere. Projektet er nemlig utrolig bredt og indeholder mange moduler for at kunne fungere. Det er samtidig utroligt interessant, da projektet og løsningen agerer direkte med slutkunden. Det indeholder alle de elementer, som alle udviklere bør lære i sin karriere. Lige fra købsmoduler i onlineshoppen, brugeradministration, realtime opdatering af databaser, en sofistikeret søgemaskine og meget meget mere.

Samtidig er jeg også ansvarlig for, at alle vores interne processer og services til kunderne kører gnidningsfrit og uden fejl. Vi har valgt at centralisere denne opgave ét sted. Vi kalder det blot for log-service, og det os i stand til at identificere potentielle fejl, før de påvirker vores kunder eller skader vores interne systemer. Opdager jeg fejl eller uoverensstemmelser, kan en af vores in-house udviklere hurtigt kontaktes, som vil fixe problemet med det samme.

 

Hvad er det bedste ved dit job?

Som udvikler, og nu taler jeg ikke blot på vegne af mig selv, er det essentielt, at man holder sig selv opdateret hele tiden. Hvad jeg mener er, at man som udvikler bør udvikle sig selv konstant og absorbere ny viden. Gør man ikke dette, er man ikke attraktiv på markedet, hvilket har et enormt momentum. Nye teknologier, systemer og teknikker bliver opfundet hver dag.

Man kan ikke blive stående ét sted som udvikler. Hver dag skal du lære noget nyt. Hvis ikke, kan du ikke følge med markedet. Dette holder mig virkelig i gang. Jeg føler ikke, at jeg er groet fast et sted. Jeg er nødt til at bevæge mig fremad og lære noget nye hele tiden. Derfor bliver jeg aldrig træt af mit arbejde. Især arbejdet med kunstig intelligens, som fylder mere og mere i vores udviklingsprojekter, finder jeg vildt interessant. Verden er fuld af data. Og vi står på en skillevej i måden, hvorpå vi udnytter den. I dag udnytter de fleste virksomheder algoritmer til at tage beslutninger. Men fremadrettet vil vi lade daten træffe dem. Magien bag machine learning og kunstig intelligens, er at lade datasæt og historisk træffe beslutninger og spå fremtiden. Har du et stærkt datagrundlag, kan du virkelig forbedre din forretning ved at stole på den historiske data.

 

Hvorfor valgte du Collectia?

Faktisk havde jeg mit første jobinterview i Collectia, efter jeg kom til Danmark. Og jeg følte virkelig, at de tog godt imod og var venlige. Som en udlænding dengang, var det utrolig vigtigt for mig at blive taget godt imod og samtidig ikke drukne i en stor organisation. Disse forhåbninger, kunne jeg mærke, ville blive indfriet hos Collectia. Heldigvis var dette sandt. I virksomheden har man en flad organisationsstruktur, der opfordrer alle til at ytre sine meninger og præsentere sine ideer og drømme. Jeg var indkaldt til flere jobsamtaler, men jeg havde allerede fundet mit match. Så jeg valgte naturligvis at blive en del af Collectia.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.