Skatteminister åben over for mere privat inkasso

I en artikel i Berlingske den 17. februar 2020 erklærer Skatteminister Morten Bødskov sig ”åben for at lytte til andre gode forslag om, hvordan man kan få nedbragt den samlede gæld”. Ministeren henviser til et konkret forslag fra skatteordfører Kathrine Olldag fra De Radikale, der ønsker at bringe privat inddrivelse i spil i større omfang end nu: ”Vi skal se på, om der er mere, vi kan udlicitere og sende ud til private virksomheder og til privat inddrivelse”.

Hos Kredinor var vi klar!

Kredinor (nu Collectia) var allerede i gang på de to områder, hvor Skatteministeren indtil videre havde iværksat privat inkasso: Kredinor vandt Gældsstyrelsens udbud om inddrivelse af nordisk SU-gæld medio 2019. Kort tid efter havde flere ende 20 kommunalt ejede forsyningsselskaber allerede valgt Kredinor som deres private inkassopartner, da muligheden åbnede sig pr. 1. januar 2020.

Der blev i den grad behov for indsatser og fokus. Siden 2005 er danskernes og virksomhedernes gæld mere end fordoblet til nu at udgøre 123 mia. kr., og selvom Gældsstyrelsen forventer at inddrive 8-10 mia. kr. om året, er gælden stadig enorm. Ingen må tro på, at alle 123 mia. kr. kan inddrives, men én ting er sikkert: Hvis ingen gør noget, sker der intet. Derfor er de politiske signaler meget positive, men holdning kræver handling!

Teknisk set er der vel intet til hinder for, at stort set alt offentlig gæld kan sendes til privat inddrivelse? Som privat inkassovirksomhed er vi underlagt både God Inkassoskik, under tilsyn af politiet og underlagt en række danske love. Vores indsatser er regulerede, og den ultimative inddrivelse sker via Fogedretten, som er underlagt domstolene. Der er ikke tale om det vilde vesten, trusler i tusmørket, brug af værktøj til bearbejdning af fingre og hvad begrebet “inkasso” ellers kan blive forbundet med.

Men elefanter skal spises i små bidder, og med lov til at inddrive nordisk SU-gæld og gæld til offentligt ejede forsyningsvirksomheder er vi kommet i gang med måltidet. De næste små retter kunne være ubetalte kommunale parkerings-afgifter (hvorfor skal de behandles anderledes end private?), ubetalt medielicens og virksomheders manglende betaling af moms og afgifter. Alt sammen ikke-følsomme krav, der dybest set bare skal betales til den fælles kasse. Vores alles kasse.