Skip to main content
Produkt Retslig Inkasso - Collectia Inkassofirma
Sebastian S. •
20/04/2021

Produktfokus: Retslig Inkasso – inkasso med fogedrettens hjælp

Alle virksomhedsejere og bogholderier har oplevet, at en faktura ikke bliver betalt til tiden. Ofte skyldes det heldigvis blot en simpel forglemmelse fra kundens side.

Er der blot tale om en simpel forglemmelse fra kundens side, er det ofte tilstrækkeligt at sende en venlig reminder eller en rykkerskrivelse (med eller uden rykkergebyr), for at få pengene hjem.

Men enkelte gange vil en rykkerskrivelse til debitor ikke være tilstrækkeligt. Her kan det være nødvendigt med inkasso, for at få betaling for sine solgte vare eller services. I visse tilfælde kan det endda være nødvendigt med såkaldt retslig inkasso – altså inkasso med hjælp fra fogedretten.

I dette blogindlæg sætter vi fokus på produktet “retslig inkasso” – og hvorfor det kan være nødvendigt for dig, der har et udestående krav mod en debitor.

Hvad er retslig inkasso?

Når der tales om inkasso, skelnes der overordnet mellem to afarter; udenretlig inkasso – og retslig inkasso.

Mens udenretlige inkasso udelukkende foregår hos et autoriseret inkassofirma – eller hos en advokat med speciale i inkasso (inkassoadvokat), så sker den retslige inkasso med hjælp fra fogedretten – eller i sjældne tilfælde i civilretten.

Den udenretlige inkasso sker ved udsendelse af rykkerskrivelser, inkassovarsler, pålæggelse af rykkergebyrer, renter medvidere. Alle handlinger der kan foretages af kreditor selv, kreditors inkassoadvokat eller kreditors autoriserede inkassofirma. Processen her er afhængig af hvilke handlinger inkassofirmaet anser for nødvendige, inden for lovens rammer, for at få sagen løst.

Det er kun kreditor, en advokat eller et autoriseret inkassofirma der må varetage den udenretlige inkassoproces – og dermed udsende breve, foretage opkald og pålægge gebyrer på skrivelserne til debitor.

Den anden afart af inkasso, er den retslige inkasso, hvor fogedretten inddrages i processen. Fogedretten har flere beføjelser end både advokat og inkassofirma – og i fogedretten er det blandt andet muligt at tage udlæg i debitors ejendom, ejendele eller aktiver såsom bil, båd eller værdigenstande. 

Dømmes debitor i fogedretten til at betale et krav, har denne dom samme virkning som enhver anden dom, og kreditor har nu 10 år til at forfølge sit krav – frem for 3 år, som er normal forældelse ved et simpelt fakturakrav.

Fogedretten kan udover at tage udlæg i debitors aktiver, også forsøge at få etableret en afdragsordning – hvis debitor og kreditor kan nå til enighed herom. 

Retslig inkasso som produkt og løsning

Collectias retslige inkasso er for alle – uanset om du har 1 eller 10.000 sager om året, og uanset om du har kørt et fuldt udenretligt inkassoforløb inden.

Retslig inkasso er ofte en standardløsning i de fleste af vores produkter – og det betyder for dig som klient, at vi kan håndtere dine udfordringer med manglende betalinger – lige fra den første rykkerskrivelse til og med fogedretten, hvis det bliver nødvendigt.

Retslig inkasso bruges ofte i forlængelse af et ordinært inkassoforløb, hvor vi, eller kreditor selv, har kørt en udenretlig inkassoproces, med udsendelse af breve, opkald og lignende – og dette ikke har ført til dialog med debitor, betaling eller afdragsordning.

Retslig inkasso bruges for det meste, når andre muligheder er udtømte, og debitor ikke har reageret på en eller flere henvendelser i den udenretlige inkassofase.

Det er dog ikke et krav, at hverken kreditor eller inkassofirma først har kørt et udenretligt inkassoforløb inden retslig inkasso. Det er 100% op til kreditor eller dennes inkassofirma.

Du kan frit benytte vores retslige inkassoprodukt, uanset om sagen har kørt i et udenretlig inkassoforløb hos Collectia eller ej. Du skal blot oplyse om dette inden en eventuel igangsættelse af din inkassosag.

https://collectia.dk/inkasso-blog/tips-og-tricks/fordomme-fup-og-fakta-saadan-vaelger-du-inkassopartner/

Hvorfor vælge Collectias retslige inkasso?

Collectia A/S har siden 1998 hjulpet tusindvis af virksomheder med deres inkasso – og i særdeleshed også med retslig inkasso.

Collectia har mere end 150 medarbejdere, der kan hjælpe dig med inkasso og over 15 dedikerede medarbejdere, der dagligt afholder møder med de danske fogedretter i hele landet.

Læs meget mere om retslig inkasso


Gratis materiale


Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg