Nespresso ønskede en ny leverandør af inkassoydelser I Norden og valgte at gå i udbud, for at finde den bedst egnede kandidat.
“Hurtige ændringer kræver forandringsvillige leverandører, der er i stand til at agere, reagere og tilpasse sig hurtigt – det var et perfekt match med kombinationen af Collectia og Axactor”
Kai Christoph Schmellenkamp, Accounting Manager hos Nespresso Nordic.
I hård konkurrence med flere af de største aktører på den nordiske scene faldt valget på et joint venture mellem Collectia og Axactor som leverandør af inkassotjenester i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Hverken Axactor eller Collectia dækker alle Nespressos nordiske markeder, men ved at gennemføre et transparent, konstruktivt og tæt samarbejde har parterne formået, at levere en løsning, som opfylder alle Nespressos ønsker og krav til én samlet nordisk inkassoleverandør, hvor Collectia leverer inkassoydelser I Danmark og Axactor i resten af Norden.
“Vi fik et positivt indtryk af Collectia og Axactor allerede i vores første kontakt med dem. Udover at være professionelle og erfarne leverandører, var de også konkurrencedygtige på pris og opererer med en moderne og effektiv organisationsstruktur med en tydelig governance model, hvor dedikerede teams på tværs af landegrænser allerede tidligt i udbudsprocessen fuldt ud tilpassede sig vores behov”
Kai Christoph Schmellenkamp, Accounting Manager hos Nespresso Nordic.
Det har formet en global kaffekultur. Nespresso kernefokus er at levere kaffe af højeste kvalitet og generere ultimative kaffeoplevelser til forbrugerne; kop efter kop.
Nespressos unikke forretningsmodel garanterer kvalitet i alle faser fra køb, produktion, salg af kaffe samt opretholdelsen af et direkte og privilegeret forhold til vores forbrugere.
Nestlé Nespresso Company er en selvstændig, globalt administreret virksomhed ejet i Nestlé Group. Med hovedkvarter i Lausanne, Schweiz, er Nespresso til stede i mere end 60 lande og har mere end 12.000 ansatte over hele verden.