Mange unge har svært ved at holde styr på sin privatøkonomi. Vi har derfor udformet 3 gode råd til at holde kontrollen, så den ikke løber løbsk.
Med et realistisk budget, får du nemmest et godt overblik over din økonomi. Du kan nemt se, hvor meget du har i indtægter, og hvordan dine udgifter fordeler sig – og derved også hvor der kan spares. Når dit budget er lagt, så sørg for at få relevante kontoer i banken, der kan hjælpe dig med at overholde budgettet. Få fx oprettet en madkonto med et debitkort, så du nemt kan følge med i dit forbrug på madposten. På denne måde undgår du et overforbrug, og derved et budget der smuldre. Når budgettet er lagt, kan du også se på, hvor der kan skæres i udgifterne. Kan du fx få et billigere telefonabonnement? Eller forsikringer? Brug eventuelt nogen af de mange gratis onlinesider, hvor der kan indhentes flere tilbud på dine faste udgifter. Husk dog at have for øje, om tilbuddet samlet er billigere end dit nuværende.
Mange unge kan få en ekstra indtægt, blot ved at sælge ud af brugte ting. Har du gamle studiebøger liggende, kan de nemt sælges online og give en ekstra skilling til budgettet. Lige så kan brugt tøj, elektronik, møbler mv. sælges online for ekstra indtægter. Du kan måske også få et ekstra fritidsjob, så du får mere luft i økonomien.
Når du har lagt dit budget, bør du som det første gennemgå de faste udgifter for at se, hvor du kan spare penge. Herefter er det vigtigt, at du ofte gennemgår dem. Kig på dine forsikringer, abonnementer mv. for at se, om der er kommet nye og bedre tilbud på markedet, som er billigere. Ofte er der mange penge at spare, og det er penge, som du sparer hver måned fremover!
Vi sidder klar til at hjælpe dig mandag-torsdag: kl. 8.00-16.00 og fredag: kl. 8.00-15.30.
Vi har gjort det utroligt nemt at betale sin gæld via MitCollectia. Her skal du blot logge ind via MitID.
Hos Collectia mener vi, at det er op til dig, hvordan din regning skal betales. Vi tilbyder følgende betalingsløsninger.
Læs mere om betalingsløsningerne her.
Hvis du allerede har betalt din regning, men stadig har modtaget et brev fra os, beder vi dig enten logge ind på MitCollectia ved hjælp af dit MitID, eller ringe til os på 77 40 78 80.
Husk venligst at sende en kopi af din indbetalingskvittering fra din bank til vores e-mail: info@collectia.dk. Når vi har modtaget kvitteringen, vil vi straks kontakte kreditor og undersøge sagen nærmere.
Vi er meget kede af, hvis du har modtaget en opkrævning ved en fejl. Vi vil informere kreditor om fejlen og bede dem undersøge, hvor fejlen opstod, så lignende kan undgås i fremtiden. Generelt gør vi alt for at sikre, at vi kun modtager reelle, ubestridte og forfaldne fakturaer fra kreditorer.
Er du uenig i den opkrævning, som du har modtaget? Er du utilfreds med det produkt eller den service, som du har modtaget? Så bør du måske indsende en indsigelse.
Din indsigelse kan gøres både skriftligt og mundtligt. Vi anbefaler, at du gør det skriftligt via MitCollectia for at undgå eventuelle misforståelser. Herefter skal man kunne bevise, om der er hold i den indsendte indsigelse eller ej.
Har du modtaget en betalingspåmindelse, men kan ikke genkende gælden, bedes du kontakte os. Efter vil vi undersøge sagen nærmere straks.
I mange tilfælde er det muligt indgå en afdragsordning, hvor du deler hele beløbet op i flere rater. Fordelen ved en afdragsordning er, at du betaler hele gælden over tid, uden at du sætter din økonomi over styr.
Om afdragsordning er en mulighed afhænger af vores kunde, som du skylder penge til.
Log ind på MitCollectia for at anmode om en afdragsordning.
Har du fået rykkere på regninger, som du ikke har betalt eller reageret på? så kan det være at du har en betalingsanmærkning, dvs. er registreret som dårlig betaler. En betalingsanmærkning registreres i RKI eller andre lignende gældsregistrer, såsom Collectias egen Debitorlisten o.l. Unge under 18 må ikke være registreret med betalingsanmærkninger.
Hvad er konsekvenserne ved at være registreret som dårlig betaler?
At være registreret som dårlig betaler, kan være en hindring for dig, som søger job i virksomheder, der kontrollerer om du er registreret som dårlig betaler. Derudover kan det også have konsekvenser for dig, hvis du vil låne penge eller lave afdragsordninger, f.eks. hvis du skal:
Hvordan kommer man af med en betalingsanmærkning?
Som udgangspunkt skal en betalingsanmærkning fjernes, så snart du har betalt din gæld. Betaler du ikke din gæld, må du være registreret i max 5 år. Udløber din betalingsanmærkning, skal du være opmærksom på, at din gæld stadig består, såfremt den ikke er betalt.