6 gode råd til en bedre privatøkonomi

Collectia er et moderne inkassofirma, der benytter sig af førende teknologier, jurister og erfarne gældsrådgivere til at hjælpe danske virksomheder med at få deres ubetalte fakturaer hjem.

Collectia har nogle af Danmarks dygtigste gældsrådgivere, der dagligt hjælper danske privatpersoner og virksomheder ud af deres økonomiske situation.

Hos Collectia har vi som inkassofirma et stort samfundsmæssigt ansvar for at stille vores viden og teknologi til rådighed, der kan hjælpe flest mulige mennesker med deres økonomiske udfordringer – til gavn for danske virksomheder og privatpersoner.

Med baggrund i vores mere end 150 års erfaring som professionelt inkassofirma, giver vi her vores 6 bedste råd til, hvordan du som privatperson kan få en bedre privatøkonomi. 6 råd der uden tvivl vil gavne din økonomi.

1. Få et overblik

Nøglen til en god økonomi er at have et overblik over den. Uanset hvordan din økonomiske situation ser ud, er det nødvendigt at have et overblik over dine indtægter og udgifter, ellers ved du ikke, hvad du navigerer ud fra.

Desværre har rigtig mange et manglende eller slet ingen overblik over deres økonomi – og ofte er det udgiftssiden, der ikke er et komplet overblik over.

Vores anbefaling er, at du får et overblik over din månedlige økonomi. Start med et helt simpelt Excel-ark eller et stykke papir – hvor du skriver dine indtægter minus dine udgifter ned. Det kan lyde simpelt, men start sådan.

Din netbank kan ofte give et godt indblik i dine udgifter, hvis du anvender dit betalingskort til at betale de fleste ting.

Har du mange kontantbetalinger, kan det imidlertid være en udfordring at redegøre for udgifterne.

Start med at skrive alle dine faste udgifter ned. Bemærk at der kan være udgifter, der trækkes årligt, halvårligt, kvartalsvis og månedligt. Derefter ved du, hvad dit rådighedsbeløb er hver måned.

2. Lav et budget – og overhold det

Når du har fået et overblik over dine indtægter og udgifter, er du klar til at lave et budget.

Vi anbefaler, at du laver et budget i eksempelvis Excel, eller i Googles gratis regnearksprogram Google Sheets. Det er langt den mest fleksible måde at gøre det på. Dermed kan du løbende tilpasse og tilføje dine udgifter. Bruger du Google Sheets, har du nemt adgang til dit budget på din smartphone, ved at hente Google Sheets som app.

Budgettet kan give dig et overblik over dine indtægter og dine faste udgifter (husleje, telefon, lys, vand og varme). På den måde ved du, hvor mange penge du har til mad, tøj, fornøjelser og diverse. Det beløb som du har til rådighed, efter at dine faste udgifter er betalt, kaldes ofte et rådighedsbeløb.

Når du har lavet denne opstilling, og ved hvad dit rådighedsbeløb er, kan du herefter fordele, hvor mange penge du eksempelvis har til mad, tøj, og fornøjelser. Sørg for at sætte et realistiske beløb af – og overhold det, ellers kan det hurtigt gå galt.

Gratis budgetskema – Skabelon til privatbudget

3. Skær de unødvendige udgifter væk

Som nævnt ovenfor er dit rådighedsbeløb dine indtægter fratrukket dine faste udgifter. Et beløb som naturligvis kan variere meget fra husstand til husstand.

Mange mennesker kan imidlertid have stor indflydelse på deres rådighedsbeløb. Ofte er det ikke yderligere indtægter, der er nødvendige at ændre, men ofte ens udgifter som man kan kigge på.

I mange tilfælde vil du opdage, at du har rigtig mange mindre betalinger fordelt over en måned, der i sidste ende udgøre et stor beløb. Hvis du eksempelvis har en tv-grundpakke og 2-3 streamingtjenester, kan udgifterne til dette se sådan:

• Yusee TV-pakke: 299 kr./mdr.
• Netflix Premium: 149 kr./mdr.
• Viaplay Film & Serier: 119 kr./mdr.
• TV2 Play Favorit uden reklamer 149 kr./mdr.

Isoleret set, er hverken 149 kr. eller 299 kr. om måneden for de fleste mennesker særligt mange penge og derfor ofte ikke noget, vi spekulerer meget over. Men overstående eksempel er sammenlagt en månedlig udgift 716 kroner – altså over 8.592 kr. om året, blot for tv- og streamingtjenester.

Ved at skære unødvendige udgifter væk (abonnementer, streamingtjenester og lignende) kan der ofte være mange tusinde af kroner at spare hver eneste måned.

Det kan også være en ide at gå dine forsikringspolicer igennem og evt. indhente tilbud for at se, om du kan få en billigere løsning, som samtidig dækker dine behov. Du kan også undersøge, ved at tage fat i din telefonudbyder, hvor meget data og taletid, som du reelt set har behov for. Måske kan du sætte dit abonnement ned, til et der er billigere, men som stadig passer dit forbrug.

4. Madposten er dyr

Det er jo ingen hemmelighed, at inflationen er stigende, og det er især energi og fødevarer, der fortsat holder inflationen oppe. Ifølge Danmarks Statistik er danske fødevarepriser blandt de dyreste i EU. Især brød, kornprodukter og fisk er langt dyrere i forhold til andre EU-lande.

De stigende priser på fødevare presser de danske husholdninger. Ifølge Fødevareministeriet, bruger en gennemsnitlig dansk børnefamilie ca. 500 kr. mere om måneden på madposten.

Vores anbefaling er, ligesom med alle andre budgetposter, at du afsætter dit ønskelige månedlige forbrug i dit budget, og overholder det.

Alle undersøgelser viser også, at der kan være mange penge at spare ved eksempelvis at handle stort ind – dvs. få gange om ugen. Dermed undgår du impulskøb og køber ikke varer, som du egentlig ikke har brug for.

Et andet råd til at undgå belastningen fra de stigende dagligvarepriser er at følge de officielle kostråd og ved at formindske madspild. Lav en madplan og udnyt de råvarer du har. Har du rester fra aftensmaden, så spis resterne til frokost eller aftensmad dagen efter, eller frys resterne ned til en anden dag.

5. Kontakt inkassofirmaer og/eller inkassoadvokater – hvis du er sendt til inkasso

Har du mange ubetalte fakturaer, gæld og lån, der eksempelvis er røget til inkasso hos et inkassofirma, inkassoadvokat eller bank – er det en god ide at tage kontakt til dem.

De fleste er opmærksom på, at du kan have svært ved at betale dit udestående lige nu og her. Derfor er de ofte villige til at indgå aftaler, afslag i beløbet, rentestop, afdragsordninger eller lignende.

Vi anbefaler derfor, når du har fået et overblik over din økonomi, at du kontakter dine kreditorer – det er ofte langt billigere end ikke at gøre noget. De fleste krav og ubetalte fakturaer, der eksempelvis er hos et inkassofirma, tilskrives ofte med over 8% årligt i renter – eller 8000 kroner for hver 100.000 kroner du skylder. Det løber op, hvis du med andre ord ikke får en plan for afvikling og slet ingenting gør.

6. Lav en budgetkonto

Langt de fleste har en budgetkonto, men der er desværre også mange, der ikke har det – og det kan være farligt!

Når du har fået et overblik over din økonomiske situation og fået lavet et budget, ved du med andre ord, præcis hvilke månedlige udgifter du har til dine vigtige faste udgifter: husleje, el, vand, varme osv.

Ud fra dette beløb, bør du overføre et fast månedligt beløb til en konto, hvor dine udgifter trækkes fra. Denne konto må IKKE bruges til uforudsete udgifter. Dermed sikrer du, at alle dine faste udgifter hver måned betales. En sådan konto kaldes en budgetkonto.

Har du ikke allerede en budgetkonto, så tag en snak med din bank om at få etableret en. De kan ofte også hjælpe dig med at få tilmeldt dine betalinger PBS/NETS, så du ikke selv skal gøre det.