Skip to main content
Zero-based budgeting - MitCollectia
Sebastian S. •
28. feb. 2024

Zero-based budgeting

Hos Collectia brænder vi for at hjælpe til en sundere økonomi – både for danske erhvervsrivende, men også for privatpersoner, der svært ved at få økonomien til at række langt nok. Derfor uddeler vi løbende viden, faglige indspark og gode ideer til, hvordan du som privatperson får en bedre økonomi og dermed kan stå endnu stærkere i din hverdag.

Vi opfordrer altid vores debitorer, som vi er i kontakt med, til at lave et budget – og det er der rigtig mange gode grunde til.

I dette afsnit sætter vi igen fokus på privatbudgettet, hvorfor et budget er et godt værktøj, og hvordan du lægger dit eget. Specifikt har vi valgt at fokusere på Zero Based Budgeting, hvilket er en specielt måde at budgettere på. En metode som uden tvivl vil give din økonomi en række fordele i din hverdag.

Hvorfor skal jeg lave et budget?

Der er mange gode grunde til, at du bør opstille et privatbudget, men den primære årsag er at opnå et overblik over økonomi. Et korrekt opstillet budget kan give dig en detaljeret forståelse af din økonomi, herunder dine indtægter og udgifter, hvilket giver et præcist billede af, hvad du bruger dine hårdt tjente penge på.

Uden et budget kan det være udfordrende at navigere i din daglige økonomi samt forstå, hvad dit egentlig rådighedbeløb er – altså hvor meget du har råd til.

Hvad er zero-based budgeting (ZBB)?

Zero-based budgeting, eller nulbaseret budgettering på dansk, er en metode til at anse og arbejde med budgetter på.

Der findes en lang række forskellige måder at arbejde med budget og budgettering på. Du kan eksempelvis arbejde med faste budgetter og justerede budgetter, altså hvor budgettet opdateres løbende i takt med, at der kommer ny viden til.

Konceptet bag zero-based budgeting er, at budgettet for hver måned skal balancere, således at din indkomst minus dine udgifter går i nul. Dette betyder, at alle indtægter bliver tildelt, så der ikke er “penge tilovers”. Hele rådighedsbeløbet er altså brugt.

Hvad er forskellen på zero-based budgeting og det klassiske budget?

Den fundamentale forskel mellem det klassiske budget og zero-based budgeting ligger i, at sidstnævnte allokerer alle udgifter, hvilket eliminerer eventuelle resterende midler i budgettet ved månedens slutning.

I modsætning hertil er det klassiske budget mindre specifikt med hensyn til, om der er penge til overs, så længe alle udgifter er dækket.

Begge budgettilgange fokuserer på indtægter og udgifter, men zero-based budgeting kræver, at brugeren aktivt tildeler eventuelle overskydende midler efter faste udgifter til enten opsparing eller fornøjelser for at sikre, at budgettet altid går i nul.

Læs også:

Hvad er fordelene ved zero-based budgeting?

Anvendelsen af en zero-based tilgang til budgetlægning byder på flere fordele.

Men den altovervejende fordel ved en nul-baseret budgetteringer er, at alle udgifter fordeles – uden undtagelser. Du efterlades ikke med 100 eller 10.000 kroner, som du ikke ved, hvad du skal med. Der er altså ingen penge der kan “klattes væk”, for alle penge er fordelt; uanset om det er på de respektive udgifter, opsparing eller det er til sjov og fornøjelse.

Skabelon

Hos Collectia udarbejder vi løbende skabeloner og andet gratis materiale til både privatpersoner og ehvervsdrivende, som ønsker en sundere økonomi i hjemmet eller på arbejdspladsen. Vi har blandt andet udarbejdet en privatbudget skabelon, som du frit kan hente.

Når du arbejder med skabelonen, skal du blot sørge for, at alle dine udgifter er fordelt ud, så resultatet går i nul.