Det er de færreste, der ikke har bemærket, at Danmark er ramt af inflation; priserne på dagligvare i supermarkedet stiger, elpriserne er på himmelflugt og der skal dermed tænkes kreativt i hverdagen, for at få tingene til at hænge sammen – og det er svært for rigtig mange.
Om ganske få måneder står endnu en dyr post i budgettet for døren; julen. For julen koster, ifølge en tidligere rapport for YouGov, hver dansker over 18 år i gennemsnit omkring 5.500 kroner.
Hos Collectia har vi hjulpet og rådgivet virksomheder og privatpersoner med deres økonomi i mere end 150 år – og elsker at viderebringe nyttige tips, tricks og gode råd til både virksomheder og privatpersoner.
I dette indlæg sætter vi fokus på ting, du som privatperson kan gøre, for at komme igennem julen på bedst mulige vis – og det begynder allerede nu.
Når priserne stiger, er der for alvor en god grund til at være ekstra opmærksom på sit privatbudget.
Imens elpriserne er på himmelflugt, er det måske nu, at du bør være ekstra opmærksom på hvilke apparater – f.eks. husholdningsapparater, fjernsyn, computere, o.l. – som du faktisk bruger dagligt, og hvilke der blot står på standby. Op imod 20% af vores strømforbrug går nemlig til apparater, der er på standby. Måske det er på tide at kigge dem efter? Der kan let være penge at spare her.
Du kan også spare på elregningen, ved at vaske tøj, når det er billigt. Brug eventuelt appen ’Strømpriser’, her kan du få et komplet overblik over, hvilke tidspunkter på dagen, der er billigst at bruge strøm. Overvej også, om dit vasketøj kan nøjes med at blive vasket på lavere grader. Hvis du vasker på 30 grader i stedet for 60 grader, kan du sparer ca. 50% af strømmen.
På trods af en hård inflation, hvor især prisen på helt basale dagligvarer har været på himmelflugt, så er der fortsat rigtig gode tilbud derude. Det gælder blot om at være endnu mere opmærksom end før.
Hvis ikke du får tilbudsaviserne i din postkasse, kan du med fordel holde øje med tilbuddene på appen ”Mine Tilbud”, hvor du har adgang til alle dagligvarebutikkernes tilbudsaviser. Lav en madplan for ugen, efter de tilbud der er. Du kan også med fordel, ifølge Fødevareministeriet, følge de officielle kostråd, dvs. skrue op for grøntsager og frugt og ned for kød, og så sluk tørsten i vand. Har du rester fra aftensmaden, kan de med fordel spises til frokosten dagen efter eller fryses ned til en anden dag.
Julen er hård for de fleste, og rigtig mange danskere kommer til at få en hårdere jul end tidligere år. Derfor vil din familie og venner også sagtens kunne forstå, hvis julen rammer dig og din familie. Så vær ærlig omkring det!
Måske i kan aftale en alternativ måde at give julegaver på; afstem et gavebeløb, giv kun gaver til dem, som du fejrer jul med, skift pakkerne ud med pakkeleg, giv tid i gave, giv kun børnene gaver, drop gaverne helt, eller trække lod om, hvem der skal give hinanden gaver i familien.
En alternativ måde til julegaveudveksling, end den man plejer, behøver ikke at ødelægge julefreden eller hyggen om at give gaver. Måske glæden ved at give bliver større og mere speciel, for den er ikke overskygget af et bjerg af andre julegaver.
Et andet råd til at spare på julegavebudget, er at holde øje med tilbuddene i god tid. Benyt dig evt. af de mange gode tilbud, som der er på Black Friday eller Cyber Monday, som ligger i november måned. Du kan måske købe gaverne second-hand eller kreerer hjemmelavet gaver. Her sparer du ikke blot på pengepungen, men også på klimakontoen.
Ligesom elpriserne er benzinpriserne også steget markant. Derfor er vores råd, hvis vejret tillader det, at du tager cyklen i stedet for bilen. Har du langt, kan du tage cyklen med i toget, bussen eller metroen. Tager du S-toget, er det gratis at have din cykel med.
Du kan også overveje samkørsel med en kammerat eller kollega, og dermed splitte benzinregningen. Har du ikke en bekendt at køre med, kan du også benytte dig af GoMore, hvor du kan finde et lift.
Julen er for mange forbundet med familiehygge og juleaktiviteter. Disse aktiviteter kan ofte være dyre, og derfor har vi her et par ideer til gratis glæder, som du kan benytte dig af i løbet af julen.
Er der børn i familien, så benyt jer af de mange lokale arrangementer landet over, hvor I kan se juletræet blive tændt og hilse på julemanden. Derudover vil mange af landets byer forvandles til julemarkeder, som er gratis at besøge. Mange steder vil der også være mulighed for at komme på skøjtebane helt gratis. Du kan også gå på opdagelse i skoven og finde kogler, blade, mos og grene til juledekorationen.
Er du ikke til udendørsaktiviteter, er der også masser af hygge af hente indenfor. Lav julefilmaften med tæpper, puder og julesmåkager, eller pynt juletræet med hjemmelavet julepynt. Gå på biblioteket og læs en god julehistorie eller hold karaokeaften med vennerne derhjemme med alle juleklassikerne.
Søger du flere ideer til juleaktiviteter, hvor du bor? Så har Visit Aarhus, Visit Odense og Visit Copenhagen en masse forslag til juleaktiviteter.
Ovenstående råd, er vores anbefalinger til dig, så du nemmere kan komme igennem julen. Skal du for alvor have gavn af ovenstående råd, anbefaler vi, at du allerede nu begynder at implementere dem i din hverdag – også når julen er slut. For intet tyder på, at tendensen med stigende priser og høj inflation er på vej væk lige foreløbigt.
Vi sidder klar til at hjælpe dig mandag-torsdag: kl. 8.00-16.00 og fredag: kl. 8.00-15.30.
Vi har gjort det utroligt nemt at betale sin gæld via MitCollectia. Her skal du blot logge ind via MitID.
Hos Collectia mener vi, at det er op til dig, hvordan din regning skal betales. Vi tilbyder følgende betalingsløsninger.
Læs mere om betalingsløsningerne her.
Hvis du allerede har betalt din regning, men stadig har modtaget et brev fra os, beder vi dig enten logge ind på MitCollectia ved hjælp af dit MitID, eller ringe til os på 77 40 78 80.
Husk venligst at sende en kopi af din indbetalingskvittering fra din bank til vores e-mail: info@collectia.dk. Når vi har modtaget kvitteringen, vil vi straks kontakte kreditor og undersøge sagen nærmere.
Vi er meget kede af, hvis du har modtaget en opkrævning ved en fejl. Vi vil informere kreditor om fejlen og bede dem undersøge, hvor fejlen opstod, så lignende kan undgås i fremtiden. Generelt gør vi alt for at sikre, at vi kun modtager reelle, ubestridte og forfaldne fakturaer fra kreditorer.
Er du uenig i den opkrævning, som du har modtaget? Er du utilfreds med det produkt eller den service, som du har modtaget? Så bør du måske indsende en indsigelse.
Din indsigelse kan gøres både skriftligt og mundtligt. Vi anbefaler, at du gør det skriftligt via MitCollectia for at undgå eventuelle misforståelser. Herefter skal man kunne bevise, om der er hold i den indsendte indsigelse eller ej.
Har du modtaget en betalingspåmindelse, men kan ikke genkende gælden, bedes du kontakte os. Efter vil vi undersøge sagen nærmere straks.
I mange tilfælde er det muligt indgå en afdragsordning, hvor du deler hele beløbet op i flere rater. Fordelen ved en afdragsordning er, at du betaler hele gælden over tid, uden at du sætter din økonomi over styr.
Om afdragsordning er en mulighed afhænger af vores kunde, som du skylder penge til.
Log ind på MitCollectia for at anmode om en afdragsordning.
Har du fået rykkere på regninger, som du ikke har betalt eller reageret på? så kan det være at du har en betalingsanmærkning, dvs. er registreret som dårlig betaler. En betalingsanmærkning registreres i RKI eller andre lignende gældsregistrer, såsom Collectias egen Debitorlisten o.l. Unge under 18 må ikke være registreret med betalingsanmærkninger.
Hvad er konsekvenserne ved at være registreret som dårlig betaler?
At være registreret som dårlig betaler, kan være en hindring for dig, som søger job i virksomheder, der kontrollerer om du er registreret som dårlig betaler. Derudover kan det også have konsekvenser for dig, hvis du vil låne penge eller lave afdragsordninger, f.eks. hvis du skal:
Hvordan kommer man af med en betalingsanmærkning?
Som udgangspunkt skal en betalingsanmærkning fjernes, så snart du har betalt din gæld. Betaler du ikke din gæld, må du være registreret i max 5 år. Udløber din betalingsanmærkning, skal du være opmærksom på, at din gæld stadig består, såfremt den ikke er betalt.