Vi er begejstrede for at præsentere Collectias kundeweb version 4.0, der kommer med spændende forbedringer og et nyt layout. Vores mål er altid at gøre din oplevelse med vores tjenester bedre, og denne opdatering er ingen undtagelse.
Moderne og intuitivt layout
Vi har arbejdet hårdt på at forbedre din oplevelse af kundewebben, og det første, du vil bemærke, er det moderne og intuitive layout. Det nye design gør det endnu nemmere for dig at navigere rundt og finde de oplysninger, du har brug for.
Bedre overblik over beskeder fra os
Nu kategoriseres beskeder fra os baseret på emner. Vi har også tilføjet en tildelingsfunktion, der giver dig mulighed for at delegere ansvar til dine kollegaer. Desuden markerer vi vigtige beskeder med rød, så du let kan spotte dem, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed.
Nye indstillingsmuligheder
Vi har forbedret indstillingerne, så du via ‘Min profil’ kan administrere mailnotifikationer på sager, f.eks. ved oprettelse af afdragsordning eller ved opnåelse af et fundament. Som administrator kan du tilføje kunde-numre til andre medarbejdere, og alle ændringer logges under fanen ‘Log’ for et bedre overblik over sagsaktiviteter.
Flere søgemuligheder
To nye søgemuligheder er nu også tilgængelige, når du skal finde en specifik sag. Nu kan du også søge på:
Telefonnummer
E-mail
Sæt sager i bero
Nu er det enkelt at sætte sager i bero direkte fra sagsvisningen ved hjælp af en simpel knap. Bemærk dog, at denne mulighed kun gælder for sager i rykkerforløb eller med status som ‘Afventer’. Hvis du ønsker adgang til denne funktion, skal du anmode om det ved at kontakte os.
Flere nye spændende funktioner på vej!
Forvent, at vi i den kommende tid vil fortsætte med at arbejde på nye funktioner og løsninger, der gør det endnu lettere for dig at administrere dine sager og kommunikere med os.
Vi takker dig for at vælge os som din partner, og vi fortsætter med at arbejde hårdt for at forbedre din oplevelse hos os.