Udenretlig inkasso
Udenretlig inkasso er en betegnelse for håndtering af inkassosager, der foregår uden for domstolens regi. Benyttes Collectia vil processen bl.a. inkludere udsendelse af rykkerskrivelser/inkassovarsel, direkte henvendelse til skyldner (telefonisk og skriftlig), fremsendelse af inkassoskrivelse, indgåelse af afdragsordning eller akkordaftale, indberetning til RKI osv. Er det ikke muligt at indgå en aftale med skyldner, vil sagen overgå til indenretlig inkasso.
Rykkerskrivelse – Som erhvervsdrivende må man højst sende 3 rykkerskrivelser med pålagt rykkergebyr a kr. 100 per skrivelse. I hver rykker skal kreditor anføre, at skyldner får en betalingsfrist på min. 10 dage. Man skal være opmærksom på, at udsendelse af rykkerskrivelser skal ske på et validt grundlag. Har skyldner gjort indsigelse imod kravet, må kreditor som udgangspunkt ikke fortsætte eller påbegynde udsendelse af rykkere.
Inkassovarsel – Før man vælger at sende et fakturakrav til inkasso, skal et inkassovarsel sendes til skyldner jf. inkassolovgivningen. Herved bliver skyldner advaret om, at evt. manglende betaling kan resultere i, at deres udestående overgår til inkasso og dette vil medføre yderligere omkostninger. Skyldner skal igen have en frist på mindst 10 dage til at betale.
Indsigelse – Skal en gæld sendes til inkasso, må der ikke tvivl om, hvorvidt skyldner modsætter sig kravet eller ej. Har skyldner gjort udtryk for, at man ikke ønsker at betale, eller at det leverede produkt ikke lever op til deres forventninger, kan inddrivelsen ikke føres som en alm. inkassosag. Sagen skal i stedet håndteres retsligt.
Indenretlig inkasso
I modsætning til udenretlig inkasso inkluderer indenretlig alle ”inkassoaktiviteter” som involverer domstolene. Kravet vil derfor efter aftale med kreditor blive overdraget til retten. Udover at inddrive pengene samt at man som kreditor sender et signal til sine kunder, er formålet med denne proces at sikre kreditors krav mod skyldner ved at afbryde forældelsen på kravet. Behandlingen kan enten foregå ved de almindelig domstole (betalingspåkrav/stævning) eller ved fogedretten (fogedrekvisition).
Ved inkassosager med en hovedstol på mindre ind kr. 100.000 foregår den indenretlige behandling via småsagsprocessen, hvor man kan sende en sag i retten ved at indgive et betalingspåkrav. Er der derimod tale om en hovedstol på mere end kr. 100.000 indgives en stævning ved de almindelige domstole.
Det retslige forløb afsluttes med, at der afsiges dom overfor skyldner (ved stævning) eller at der gives en påtegning – også kaldt U-dom ved betalingspåkrav. Dette gælder som et fundament på sagen, hvorved kravet er sikret og den egentlig tvangsinddrivelse kan påbegynde. Efter man har modtaget en dom, så kan man vælge at sende sagen i fogedretten, hvor det er muligt at tage udlæg i skyldners aktiver. Derudover giver et fogedretsmøde mulighed for at møde skyldner, da man har pligt til at møde op til et fogedretsmøde.
