Skip to main content

FAQ – Ofte stillede spørgsmål omkring inkasso

For mange erhvervsdrivende er inkasso noget, som man ikke har tænkt meget over. Men når behovet for denne service opstår, skaber det ofte tvivlsspørgsmål. Her finder du svarene på nogle ofte stillede spørgsmål, som vi modtager fra vores kunder.

Inkasso

Hvad koster inkasso?

Det er vidt forskelligt, hvad inkasso koster. Priserne strækker sig ofte fra “no cure, no pay” til en lav pris for en enkeltsag og helt op til et abonnementsgebyr.

Typisk kan det bedre betale sig at tegne et abonnement, hvis du har mange sager. Derimod kan det ofte bedre betale sig at købe en enkeltsag, hvis du blot har 1-5 sager om året.

Hos Collectia har vi gjort det nemt for alle virksomheder at få et overblik over, hvad inkasso koster. Se vores priser og strukturer her.

Hvad er inkassomkostninger?

Inkassoomkostningerne pålægges debitor og varierer afhængig af størrelsen på dit krav. De er reguleret i inkassoloven. Er kravet mellem 0 og 1000 kroner, er inkassoomkostningen 400 kr. Men er kravet mellem 1001 og 2500 kr, er inkassoomkostningen 700 kr. Således stiger inkassoomkostningerne gradvist.

Udover dette vil debitor typisk blive pålagt renter, rykkergebyrer og evt. kompensationsgebyr.

Hvem skal betale inkassoomkostningerne?

Det er debitor, der pålægges inkassoomkostningerne, herunder renter, gebyrer og kompensationsgebyr.

Således er det også i udgangspunktet debitor, der skal betale de pålagte inkassoomkostninger.

Hvordan tjener I penge på et inkassovarsel?

Collectia lever af de omkostninger og gebyrer vi kan pålægge din kunde.

Starter vi op med at sende et inkassovarsel for dig, pålægger vi din kunde et gebyr på kr. 100. Løser vi din sag, får du hele din hovedstol plus evt. egne pålagte gebyrer.

Eksempel

Hovedstol (fakturabeløb):  Kr. 1200
Rykker (egne pålagte):        Kr. 100
Inkassovarsel:                       Kr. 100
Total:                                      Kr. 1.400

Collectia inddriver kr. 1400,- fra din kunde:

Du får: kr. 1.300
Collectia tjener: kr. 100

Hvordan tjener I penge i inkassoprocessen?

Collectia tjener først penge, når vi har løst din fordring. Du får den fulde hovedstol og evt. egne pålagte rykkergebyr retur, når vi løser din fordring. Collectia pålægger jf. lovgivningen din kunde inkassoomkostninger, der afhænger af hovedstolens størrelse.

Eksempel:

Din kunde skylder dig kr. 1.800,  du har selv sendt 2 rykkere pålagt rykkergebyr, hvor den sidste rykker indholder et inkassovarsel. Du overdrager fordringen til Collectia.

Hovedstol (Fakturabeløb):                Kr. 1.800
Rykkergebyrer (Egne pålagte):          Kr. 200
Overførselsgebyr til inkasso:            Kr. 100
Inkassoomkostninger:                     Kr. 600
Total:                                            Kr. 2.700

Collectia inddriver kr. 2700 fra din kunde:

Du får: kr. 2.000
Collectia tjener: kr. 700

Vi er lige så interesseret som du er, i at løse din sag. Løser vi den ikke, tjener vi ikke selv noget.

Kan I hjælpe, hvis jeg kun har få sager?

Ja, antal er ikke afgørende. Vi kan også hjælpe, selvom du kun har et enkelt udestående.



Hvad sker der, når man sendes til inkasso?

Når en debitor sendes til inkasso, pålægges debitor ekstra udgifter i form af renter, rykkergebyrer og inkassoomkostninger.

Debitor risikerer desuden at modtage opkald, blive sendt videre til fogedretten og endda blive registreret i Experian (RKI) eller et andet lignende gældsregister. Hvis din sag ender i fogedretten, kan det have den konsekvens, at der kan tages udlæg i dine aktiver, som så kan blive solgt.

En anden konsekvens af at være registreret i et gældsregister er ofte, at du ikke får mulighed for at stifte ny gæld eller tegne abonnementer og lignende.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler?

Hvis du undlader at betale din gæld, kan inkassofirmaet eller advokaten vælge at sende din sag videre til fogedretten.

I fogedretten har man mulighed for at tage udlæg i dine aktiver og få dem solgt. Salget af dine aktiver vil blive brugt til at dække gælden. Yderligere risikerer du at blive registreret i et gældsregister, hvilket kan hindre dig i at optage banklån, tegne abonnementer eller lignende.

Hvorfor sendes jeg til inkasso?

Du sendes til inkasso, hvis du ikke betaler en regning eller faktura fra en virksomhed. Inkassoproceduren håndteres enten af kreditoren selv, kreditors advokat eller et inkassofirma på kreditors vegne.

Hvornår overdrages en regning til inkasso?

En regning overdrages til inkasso, når det er konstateret, at den ikke er blevet betalt inden betalingsfristens udløb. Virksomheder har forskellige procedurer for, hvornår de sender regninger til inkasso. Nogle udsender 1, 2 eller måske 3 rykkerskrivelser samt et inkassovarsel før inkassoproceduren påbegyndes. Andre vælger kun at sende et inkassovarsel. Typisk vælger de fleste virksomheder at overdrage en regning til inkasso efter 30+ dage, forudsat de har sendt et inkassovarsel eller fået deres advokat eller inkassofirma til at gøre det.

Hvornår må jeg sende min kunde til inkasso?

Du kan sende din kunde til inkasso, når du har konstateret, at kunden ikke har betalt indenfor den aftalte betalingsfrist, og efter at have sendt et inkassovarsel. Det er essentielt, at betalingsfristen er overskredet, og at du har udsendt et inkassovarsel eller påkravsskrivelse, som giver kunden minimum 10 dage til at indfri gælden. Det er vigtigt at bemærke, at kravet ikke må være forældet. Som regel forældes almindelige fakturakrav efter 3 år, men visse krav kan have en længere forældelsesfrist.

Kan jeg selv sende min kunde til inkasso?

Ja, det kan du. Men du skal sikre, at kunden forinden har modtaget et inkassovarsel. Dette varsel kan du enten udsende selv, eller du kan lade din advokat eller dit inkassofirma stå for det. Der er mange metoder til at sende en kunde til inkasso. Typisk tilbyder inkassofirmaer en online adgang, mens andre tilbyder direkte integration med ERP- eller regnskabssystemer.

Hvem betaler for inkassoomkostningerne

Inkassoomkostningerne pålægges debitor. Det er således debitor, der i udgangspunktet skal dække disse omkostninger.

Hvordan foregår inkasso?

Inkassoprocessen kan variere afhængigt af, hvilket inkassofirma eller inkassoadvokat kreditor vælger. Generelt består inkassoprocessen af udsendelse af rykkerskrivelser, påkravsskrivelser, pålægning af renter og gebyrer, telefonisk opfølgning, tilbud om afdragsordninger og i yderste konsekvens videregivelse af sagen til retslig behandling i fogedretten. Derudover kan debitor blive registreret i et gældsregister som f.eks. Experian (tidligere RKI) eller Debitorlisten.

Læs også: Rykkerforløb eksempel

Hvad koster en inkassosag?

Prisen for en inkassosag kan variere fra 0 kroner til flere hundrede kroner. Der findes inkassofirmaer og advokater, der opererer med en “no cure, no pay”-model, mens andre har faste priser per sag eller tilbyder abonnementsbaserede løsninger. Priserne og betingelserne kan variere betydeligt, så for en præcis prisoversigt anbefaler vi, at du besøger vores hjemmeside her.

Hvem betaler for inkassogebyrerne?

Inkassogebyrerne pålægges som udgangspunkt debitor. Det er derfor debitor, der skal betale for de pålagte udgifter.

Er der krav til minimumsbeløb?

Selvom du måske synes, at beløbet er for “lille”, kan vi godt hjælpe dig. Du har udført et stykke arbejde, og hvad enten din kunde skylder dig kr. 300 eller kr. 20.000, kan vi hjælpe dig. Vores filosofi er, at dine kunder skal behandles med respekt og konsekvens. Vores koncept gør, at vi sagtens kan håndtere din inkassosag uanset beløbsstørrelse.
Skal jeg rykke kunden før inkasso?

Selvom det ikke er et lovkrav at rykke en kunde før opstart af inkasso, skal du udsende et inkassovarsel. Dette gælder uanset om du som kreditor selv håndterer inkasso (egen-inkasso) eller lader et inkassofirma eller en advokat tage sig af det. Inkassovarselet skal informere debitor om, at hvis kravet ikke betales inden 10 dage, vil en inkassoproces blive igangsat. Selvom dette er et varsel og ikke en rykker i juridisk forstand, kan du stadig pålægge et rykkergebyr på inkassovarselet.

Hvordan ser en rykkerproces ud?

Rykkerprocessen kan variere, men består ofte af en til tre rykkere med mindst 10 dages mellemrum. Hver rykker skal give debitor mindst 10 dage til at betale, og du kan pålægge et rykkergebyr på 100 kroner per rykker. Efter rykkerne følger ofte et inkassovarsel. Selvom rykkerprocessen er valgfri, giver den mulighed for at pålægge flere rykkergebyrer. Dog vil hver yderligere rykker forlænge ventetiden før inkassoprocessen kan startes. For eksempel vil tre rykkere plus et inkassovarsel betyde op til 40 dage fra den overskredne betalingsfrist til inkasso. Som kreditor bør du afveje varigheden af din rykkerproces.

Uden rykkergebyrer kan du sende lige så mange rykkerskrivelser, du ønsker.

Hvor mange rykkerskrivelser må jeg sende?

Der er ingen begrænsning på antallet af rykkerskrivelser, du kan sende. Men hvis du pålægger rykkergebyrer, kan du kun sende op til tre rykkerskrivelser med gebyr. Husk også at give mindst 10 dages betalingsfrist mellem hver rykker.

Hvordan forløber en inkassosag?

Ingen skyldnere eller sager er ens, og det samme gælder inkassosager.

Forløbet i en inkassosag kan variere betydeligt. Nogle sager løses ved første henvendelse fra kreditor eller kreditors inkassofirma/inkassoadvokat, mens andre først løses efter måneder. Der findes desværre også inkassosager, der aldrig løses, eksempelvis på grund af debitors død, konkurs eller lignende.

En typisk inkassosag starter med, at kreditor eller kreditors inkassofirma udsender en inkassovarsel. Debitor bliver hermed informeret om inkasso og har typisk 10 dage til at betale det skyldige beløb.

Efter inkassovarslets 10 dage kan der tages mange forskellige skridt, herunder udsendelse af rykkerskrivelser, pålæggelse af inkassogebyrer og renter, telefonisk kontakt, fysisk fremmøde, oprettelse af afdragsordning eller overdragelse af sagen til fogedretten for eksempelvis at foretage udlæg i debitors ejendele.

For at forstå, hvilke tiltag der kan benyttes i din sag, kan du konsultere dit inkassofirma eller inkassoadvokat.

Hvordan følger jeg med i inddrivelsen?

Som kunde får du adgang til vores Kundeweb, der naturligvis også er kompatibel på mobil og tablet. Inde i platformen kan du oprette nye sager, kommunikere med os og holde dig løbende opdateret på inddrivelsen. Vi stiller også vores online platform, MitCollectia til rådighed for dine kunder, så de også kan følge deres sager, betale deres gæld og kommunikere med os.

Koster det mig noget, hvis debitor ikke betaler?

Som udgangspunkt, vil det ikke koste dig noget. Det kan kun koste dig penge, hvis du selv vælger, at den sag skal behandles retsligt, eller hvis du vælger at tilbagekalde din sag. Tilbagekalder du sagen, vil du hæfte for de omkostninger, som vi har pålagt din kunde.

Vi anbefaler altid at lade sager overgå til vores overvågningsforløb. Her forsøger vi efter det gennemførte inddrivelsesforløb at hente pengene hjem indtil at kravet forælder.

Kan jeg lukke min inkassosag?

Ønsker du at lukke eller tilbagetrække en sag som f.eks. ligger i det udenretlig inkassoforløb, vil du modtage en opkrævning. Lukker du sagen, vil du hæfte for de omkostninger, som vi har pålagt din kunde. Vi vil derfor altid anbefale, at du lader sagen overgå til vores overvågningsforløb, hvor vi forsøger at inddrive pengene indtil kravet forælder.

Hvad er forskellen på indenretlig og udenretlig inkasso?

Indenretlig inkasso, også ofte kaldet retslig inkasso, er når der tages retslige skridt for at inddrive et krav. Dette indebærer hjælp fra fogedretten.

Udenretlig inkasso refererer til de tiltag, som en kreditor eller dennes inkassofirma selv kan iværksætte uden domstolens indblanding.

De fleste inkassosager starter som udenretlig inkasso, men kan bevæge sig over i indenretlig/retslig inkasso, hvis den udenretlige inkasso ikke fører til resultater.

Retslig inkasso kan føre til ekstra omkostninger for kreditor, som for eksempel gebyrer til fogedretten. Af den grund vælger mange enten at håndtere sagen selv eller at søge hjælp fra et inkassofirma.

Kan jeg føre inkasso selv?

Som kreditor har du ret til selv at føre inkasso. I princippet har en kreditor de samme muligheder som et inkassofirma eller en inkassoadvokat, når det kommer til inkassohåndtering.

Dog vælger mange at benytte sig af et inkassofirma eller en advokat specialiseret i inkasso. Dette skyldes dels ønsket om at spare tid og dels fordi, at en henvendelse fra en ekstern part ofte har større effekt end, hvis kreditor selv står for henvendelsen.

Mange virksomheder vælger desuden at klare dele af rykker- eller inkassoforløbet internt, for herefter at overdrage sagen til en ekstern part, såsom et inkassofirma.

Hvad står der i et inkassovarsel?

Formålet med et inkassovarsel er at informere skyldneren om en kommende inkasso, hvis betaling ikke sker inden for en fastsat frist.

I et inkassovarsel findes information om selve kravet, dets størrelse, en betalingsfrist på mindst 10 dage samt en meddelelse om, at hvis beløbet ikke betales inden denne frist, vil kravet blive overdraget til inkasso.

Du kan finde yderligere oplysninger om indholdet af inkassovarslet i inkassoloven §10. Desuden tilbyder vi en skabelon for inkassovarsel her.

Hvordan sender jeg et inkassovarsel?

Det anbefales at sende inkassovarslet enten som brev eller e-mail.

Hvad sker der, når debitor fortsat ikke vil betale?

Hvis debitor fortsat nægter at betale efter afsluttet rykkerforløb, kan du som kreditor vælge at indlede et inkassoforløb. Dette forløb starter ved at sende et inkassovarsel til skyldneren for at varsle om en kommende inkassoproces. Dette kan håndteres enten af kreditoren selv, et inkassofirma eller en advokat.

Skal jeg sende rykkere før inkassovarsel?

Der er ingen juridiske krav om udsendelse af rykkere før et inkassovarsel. Dog kan det være fordelagtigt at udsende rykkere først, både for at kunne tilføje rykkergebyrer og for på en mere imødekommende måde at rykke for manglende betaling. Vær opmærksom på, at udsendelse af rykkere med gebyr kan forlænge, hvornår inkassoforløbet kan startes, da disse rykkere kræver en betalingsfrist på 10 dage.

Hvor mange dage har min kunde til at betale?

Din kunde har i grundtræk den betalingsfrist, du bestemmer, uanset om det er for fakturaer eller rykkerskrivelser. Men hvis du sender rykkerskrivelser med gebyr, skal der gives mindst 10 dages betalingsfrist. En forkortet frist vil gøre rykkeren og det tilknyttede gebyr ugyldigt. Selvom det er muligt at give en længere frist end de 10 dage, anbefales det ikke.

Hvad er inkasso?

Inkasso refererer til de skridt, en kreditor eller et inkassofirma/advokat tager for at inddrive skyldige beløb. Det vedrører typisk ubetalte fakturaer mellem en kunde og en virksomhed. En inkassoproces indledes efter, at kreditor eller dennes repræsentant har sendt et inkassovarsel.

Hvem må drive inkasso?

I Danmark må kun autoriserede inkassovirksomheder og advokater bistå andre virksomheder med inkasso.

Det er Rigspolitiet i Danmark, der autoriserer og godkender inkassovirksomheder. Aktuelt er der cirka 105 autoriserede inkassofirmaer, og af disse tilbyder størstedelen inkassotjenester. Dog er der nogle autoriserede inkassofirmaer, der specialiserer sig inden for bestemte områder som f.eks. flykompensation og husleje, og som derfor ikke tilbyder generel inkasso.

Selvom alle advokater i Danmark må bistå med inkasso, er det ikke alle, der ønsker at tilbyde denne service. Advokater, der tilbyder inkasso, benævnes ofte som inkassoadvokater.

Hvordan ser et inkassoforløb ud?

Ingen inkassosager er identiske, og det samme gælder inkassoforløbene. Nogle inkassoforløb kan være lange og indeholde mange handlinger, mens andre er kortere og mere direkte. De almindelige trin i et inkassoforløb inkluderer inkassovarsel, rykkerskrivelser, opkald, fysisk fremmøde, registrering i et gældsregister, etablering af afdragsordninger og, hvis nødvendigt, retslige skridt i samarbejde med fogedretten.

Moderne inkassofirmaer, som f.eks. Collectia, anvender i stigende grad AI for at optimere inkassoprocessen. Hos Collectia mener man f.eks., at et stort antal handlinger ikke nødvendigvis er effektivt, hvis sagen kan løses direkte via fogedretten.

Hvordan ser en inkassoproces ud?

Inkassosager varierer, og det samme gør skyldnere. Mens nogle skyldnere betaler efter den første henvendelse fra et inkassofirma, vil andre sager aldrig blive betalt på grund af forhold som konkurs eller dødsfald.

En typisk inkassoproces kan inkludere: rykkerskrivelser, pålæggelse af renter, gebyrer, og inkassoomkostninger, telefonopkald, personlige besøg hos debitor, etablering af afdragsordninger, registrering i gældsregisteret, samt eventuelle retslige skridt via fogedretten. I praksis kan inkassofirmaer tilpasse deres proces baseret på situationen og kan derfor vælge at springe visse trin over, hvis det vurderes unødigt.

Hvad betyder god inkassoskik?

Enhver, der driver inkassovirksomhed i Danmark, skal overholde principperne for god inkassoskik, som er beskrevet i inkassolovens §9.

Kernen i god inkassoskik er, at debitor ikke må udsættes for urimeligt pres, skade eller ulempe under inkassoprocessen. Denne praksis sikrer, at skyldneren bliver behandlet på en etisk, moralsk korrekt og respektfuld måde.

Der findes mange juridiske afgørelser på området, der danner præcedens og vejledning om emnet.

Er der forskel på en inkassovirksomhed og en inkassoadvokat?

Ja, der er en grundlæggende forskel. Mens en inkassoadvokat ofte tilbyder en bredere vifte af ydelser udover inkasso, beskæftiger en inkassovirksomhed sig hovedsageligt med inkasso og relaterede ydelser.

For nogle kan det være afgørende at samarbejde med en partner, som udelukkende fokuserer på inkasso, mens andre kan se fordele i, at deres advokat også håndterer inkasso for dem.

Både inkassovirksomheden og inkassoadvokaten har de samme beføjelser og udfører grundlæggende de samme opgaver i inkassoprocessen.

Inkassovirksomheden bliver autoriseret af rigspolitiet, mens en advokat kan virke som inkassoadvokat, når vedkommende får sin bestalling.

Ifølge Advokatsamfundets Advokatnøglen er der cirka 100 inkassovirksomheder i Danmark, mens der er omkring 62 advokater, der beskæftiger sig med inkasso. Selvom alle advokater har mulighed for at arbejde med inkasso, er det ikke alle, der aktivt tilbyder denne ydelse. De advokater, der fokuserer på dette område, betegnes ofte som inkassoadvokater.

Hvem kan hjælpe med inkasso?

Hvis du som kreditor ikke ønsker at håndtere inkasso selv, er der flere muligheder for at få professionel assistance. I Danmark er der primært tre aktører, der kan hjælpe med inkasso: autoriserede inkassofirmaer, advokater med speciale i inkasso samt fogedretten.

Både inkassofirmaet og advokaten har tilgang til de samme værktøjer og processer for at assistere med inkasso. Fogedretten, derimod, har mulighed for at tage retslige skridt, herunder at tage udlæg i debitors aktiver. Derfor kan en inkassosag starte hos enten et inkassofirma eller en advokat og senere involvere fogedretten. Fogedretten fungerer således som et af de værktøjer, som både inkassofirmaer og advokater kan benytte.

Min kunde gør indsigelse – hvad gør jeg nu?

Når din kunde fremkommer med en indsigelse i forbindelse med inkasso, bør du omgående kontakte din advokat eller det inkassofirma, der håndterer sagen for dig. Det er herefter fornuftigt at kommentere på indsigelsen og informere advokaten eller inkassofirmaet om, hvorvidt du ønsker at fastholde kravet. Det er essentielt, at indsigelsen bliver behandlet korrekt. Hvis debitor fortsat fastholder sin indsigelse, er det muligt at søge bistand fra civilretten, som kan tage stilling til indsigelsen. Husk altid at informere din inkassopartner om eventuelle bestridelser fra debitors side, inden du sender sagen til inkasso. Det er afgørende, at din inkassopartner er informeret og besidder denne viden. En indsigelse er ikke en garanti for debitor; det kan i nogle tilfælde medføre yderligere omkostninger for dem.

Inkassoloven – hvad er det?

Inkassoloven fastsætter de overordnede regler for udøvelse af inkassovirksomhed. Tilknyttet loven findes en række relaterede love, heriblandt renteloven. Inkassoloven er gældende for inkassovirksomheder, som ikke er advokater eller banker. Loven indeholder bestemmelser omkring autorisation, godkendelse af personale og generel udøvelse af inkassovirksomhed. Selvom hele loven er relevant, er især § 10 af særlig betydning for private virksomheder og kreditorer, der udfører inkasso selv. Denne paragraf omhandler kommunikation med skyldneren og stipulerer bl.a., at inkasso kun må igangsættes, hvis der forinden er udsendt et inkassovarsel.

Min kunde vil ikke betale – hvad gør jeg?
Når der er uenighed mellem dig og skyldner, er der tale om en indsigelsessag. I henhold til inkassoloven må sagen ikke overdrages til inkasso. I stedet kan vi varsle skyldner om, at sagen vil overgå til retslig behandling, såfremt betaling forsat udebliver. Herefter udtages stævning med henblik på en retssag.
Er der krav til minimumsbeløb?

Selvom du måske synes, at beløbet er for “lille”, kan vi godt hjælpe dig. Du har udført et stykke arbejde, og hvad enten din kunde skylder dig kr. 300 eller kr. 20.000, kan vi hjælpe dig. Vores filosofi er, at dine kunder skal behandles med respekt og konsekvens.

Vores koncept gør, at vi sagtens kan håndtere din inkassosag uanset beløbsstørrelse.

Rykker

Hvor mange gange må jeg rykke?

Du kan grundlæggende rykke for en manglende betaling så mange gange, du ønsker. Det er dog et krav, at betalingen har overskredet sin betalingsfrist, og at kravet ikke er forældet. Typisk forældes fakturakrav efter 3 år.

Du kan sende rykkere via telefon, brev eller de kommunikationskanaler, du tidligere har anvendt over for kunden.

Hvis du vælger at pålægge et rykkergebyr, bør du maksimalt udsende tre rykkerskrivelser med et gebyr på 100 kroner for hver. Det er også vigtigt at give debitor en betalingsfrist på 10 dage og at undlade at rykke i den mellemliggende periode.

Selvom du kan sende flere rykkere, anbefaler vi, at du begrænser dig til højst tre. En forlænget rykkerproces kan nemlig forsinke opstarten af inkasso.

I sidste ende er det dog op til den enkelte virksomhed at bestemme, hvor mange gange man ønsker at rykke for en manglende betaling.

Læs også: Effektiv rykkerprocedure → Sådan får du kunden til at betale

Hvad står der i en rykker?

En rykkerskrivelse indeholder information om det udestående krav, inklusiv dets størrelse, hvad kravet dækker over (ofte refereret til et fakturanummer) og en betalingsfrist på 10 dage.

Selvom der ikke er juridiske krav til rykkerens form eller tekst, er det, hvis du tilføjer rykkergebyr, nødvendigt at give debitor mindst 10 dages frist til at betale. Vi anbefaler, at rykkeren klart angiver, hvad den relaterer til, med en reference til det leverede arbejde, produkt eller fakturanummer.

Hvornår bør jeg sende en rykker?

Det varierer, hvornår man vælger at udsende en rykker. Vi råder til at gøre det 5-6 dage efter den overskredne betalingsfrist.

Tid er essentiel i en effektiv rykker- og inkassoproces. Jo tidligere du starter, desto større er chancen for en løsning. Et prompte svar på en forsinket betaling demonstrerer konsekvens overfor debitor.

Det er i sidste ende kreditors valg, hvornår der udsendes rykkere. Bemærk, at en betaling foretaget på selve forfaldsdagen typisk først vil være synlig for kreditor 1-2 bankdage efter.

For ensartethed anbefaler vi, at virksomheder systematiserer udsendelse af rykkere, så de sendes med samme interval og regelmæssighed.

Hvornår bør jeg sende en rykker?

Det varierer, hvornår man vælger at udsende en rykker. Vi råder til at gøre det 5-6 dage efter den overskredne betalingsfrist.

Tid er essentiel i en effektiv rykker- og inkassoproces. Jo tidligere du starter, desto større er chancen for en løsning. Et prompte svar på en forsinket betaling demonstrerer konsekvens overfor debitor.

Det er i sidste ende kreditors valg, hvornår der udsendes rykkere. Bemærk, at en betaling foretaget på selve forfaldsdagen typisk først vil være synlig for kreditor 1-2 bankdage efter.

For ensartethed anbefaler vi, at virksomheder systematiserer udsendelse af rykkere, så de sendes med samme interval og regelmæssighed.

Hvordan ser et rykkerforløb ud?

Rykkerforløbet kan varierer fra sag til sag, afhængigt af om debitor betaler, bestrider kravet eller andet. Hvis debitor hverken betaler eller bestrider kravet efter første rykker, vil et typisk rykkerforløb se således ud:

  • Dag 1: Rykkerskrivelse 1 (evt. uden rykkergebyr)
  • Dag 14: Rykkerskrivelse 2
  • Dag 28: Rykkerskrivelse 3

Ved udsendelse af rykkerskrivelser med et pålagt rykkergebyr, skal der gå mindst 10 dage mellem hver, idet debitor skal have en betalingsfrist på 10 dage. Selvom betalingen foretages på dag 10, er den stadig betragtet som rettidig. Hvis debitor og kreditor ikke benytter samme bank, kan overførslen tage 1-2 bankdage. Derfor er det en god idé at vente yderligere 2-3 dage før udsendelse af næste rykker.

Hvad er en rykker?

En rykker, ofte også kaldet rykkerskrivelse, er en påmindelse fra kreditor (eller et inkassofirma) til en debitor om, at en eller flere fakturaer mangler betaling.

Rykkeren er ofte sendt fysisk på papir eller digitalt via e-mail.

Selvom der ikke er fastsatte formkrav til en rykker, skal debitor ved pålæggelse af rykkergebyr have en betalingsfrist på 10 dage, før der sendes en ny rykker. Det er også muligt at rykke telefonisk for manglende betalinger, men dette betegnes sjældent som en “rykker” i praksis.

Der kan pålægges op til 3 rykkergebyrer á 100 kroner for hver rykker.

Hvad er et rykkergebyr?

Et rykkergebyr er et gebyr, som kan pålægges en rykkerskrivelse. Det tjener som kompensation for det ekstra arbejde, det kræver at rykke en debitor for betaling.

For at pålægge et rykkergebyr, skal følgende kriterier opfyldes:

  • Rykkergebyret må højst være 100 kroner.
  • Rykkergebyret på 100 kroner kan højst pålægges tre gange (dvs. 3 x 100 kroner).
  • Debitor skal gives en betalingsfrist på mindst 10 dage for at betale det udestående beløb og rykkergebyret.

Overholdes disse betingelser ikke, er det pålagte rykkergebyr ugyldigt. Rykkergebyret er ikke obligatorisk, men en valgmulighed for kreditoren.

Hvad indeholder en rykkerskrivelse?

En rykkerskrivelse beskriver præcist, hvad debitor skylder, samt opfordrer til betaling af hovedstolen og et eventuelt rykkergebyr. Selvom der ikke er juridiske krav til udformningen, anbefaler vi:

  1. At rykkerskrivelsen tydeligt specificerer, hvad der rykkes for, f.eks. ved at referere til et fakturanummer.
  2. At give en betalingsfrist på mindst 10 dage.



Hvordan sender jeg en rykker?

Der er forskellige metoder til at sende en rykker. Selvom du kan benytte samme kommunikationskanaler som ved ordren, anbefaler vi at sende rykkerskrivelser via fysisk post eller e-mail. Mange ERP- og regnskabsprogrammer giver mulighed for at udsende rykkere elektronisk.

Hvad står der i en rykkerskrivelse?

Som kreditor bestemmer du hovedsageligt indholdet af rykkerskrivelsen, og der er ingen fastsatte krav til teksten. Men hvis du tilføjer rykkergebyrer, skal debitor gives mindst 10 dages betalingsfrist. Vi råder til tydeligt at vise, hvad rykkerskrivelsen drejer sig om, ofte er en fakturareference tilstrækkelig. At vedlægge den oprindelige faktura kan være hjælpsomt, men det er ikke obligatorisk.

Hvad står der i en rykkerskrivelse?

Som kreditor bestemmer du hovedsageligt indholdet af rykkerskrivelsen, og der er ingen fastsatte krav til teksten. Men hvis du tilføjer rykkergebyrer, skal debitor gives mindst 10 dages betalingsfrist. Vi råder til tydeligt at vise, hvad rykkerskrivelsen drejer sig om, ofte er en fakturareference tilstrækkelig. At vedlægge den oprindelige faktura kan være hjælpsomt, men det er ikke obligatorisk.

Hvor mange gange må jeg opkræve et rykkergebyr?

Du kan opkræve et rykkergebyr op til tre gange. Vær altid sikker på at give debitor mindst 10 dages betalingsfrist for at afregne det skyldige beløb samt rykkergebyret.

Hvad er et rykkergebyr?

Et rykkergebyr er et gebyr, som du kan pålægge en rykkerskrivelse. Gebyret er fastsat til 100 kroner og kan pålægges op til tre rykkerskrivelser. Det er et krav, at du giver debitor en betalingsfrist på mindst 10 dage fra udsendelsen.

Hvornår må jeg sende et rykkerbrev?

Du har ret til at sende et rykkerbrev, så snart det konstateres, at en betalingsfrist er overskredet. I praksis vælger mange at vente et par dage efter forfaldsdatoen, før de sender et rykkerbrev.

Hvad sker der, når min kunde ikke betaler rykkergebyret?

Hvis din kunde undlader at betale rykkergebyret, men kun betaler hovedstolen, kan du fortsætte med at gøre krav på gebyret. Dog vælger mange virksomheder i praksis ikke at gøre dette, men det er en individuel vurdering hver virksomhed må træffe.

Retten

Hvad koster det at sende sagen i retten?

At føre en inkassosag for fogedretten kræver betaling af et gebyr. I 2023 er dette gebyr typisk 750 kroner. Vær opmærksom på, at dit inkassofirma eller din inkassoadvokat kan opkræve yderligere gebyrer, da det ofte medfører ekstra arbejde at sende en sag til fogedretten. Aktuelle priser for retsafgifter kan findes her. Beløbet skal betales ved indsendelse af sagen.

Hvad er en fogedsag?

Der findes flere typer af fogedsager, men den mest almindelige er det møde, hvor en kreditor (eller dennes inkassofirma) indkalder en debitor. Dette møde omtales også som et fogedretsmøde.

Debitor indkaldes til fogedretten, hvis kreditor (eller dets inkassofirma) har tilgodehavender hos debitor og ønsker fogedrettens bistand til at inddrive beløbet.

Fogeden har generelt flere beføjelser end kreditor (eller dets inkassofirma), såsom at foretage udlæg, etablere afdragsordninger eller afgive insolvenserklæring.

Udfaldet af en fogedsag kan variere, men ofte resulterer det i, at kreditor får mulighed for at forlænge forældelsesfristen for sit krav fra 3 til 5 år.

Fogedsager initieres ofte efter et forudgående inkassoforløb, selvom det ikke er et fast krav. Før en fogedsag kan begynde, skal debitor have modtaget – og ikke betalt – et inkassovarsel. Dette varsel kan være sendt af kreditor, et inkassofirma eller en inkassoadvokat.

Hvad er en fogedret?

Fogedretten behandler primært sager, hvor en debitor skylder penge til en kreditor. I disse sager vil kreditoren eller kreditorens inkassofirma typisk være modpart.

Man kan finde fogedretten i en af de over 24 lokale byretter, som er placeret i de større danske byer.

Kreditoren har mulighed for at anmode fogeden om at indkalde debitor til fogedretten. Formålet med dette er at få løst et eller flere ubetalte økonomiske forhold.

Fogeden er den eneste myndighed i Danmark, der har beføjelse til at tage udlæg i andres aktiver og ejendom i forbindelse med inkasso. Dette er et væsentligt værktøj i inkassoprocessen mod en skyldner.

Hvad sker der på et fogedretsmøde?

Når en debitor ikke har betalt et eller flere krav fra en kreditor, kan kreditor (eller dennes inkassofirma/advokat) søge hjælp gennem fogedretten. Efter anmodning fra kreditor eller dennes repræsentant, vil fogedretten indkalde debitor til et fogedretsmøde.

Ved fogedretsmødet vil debitor blive fysisk indkaldt, og både skyldner, fogeden og rekvirenten vil være til stede. Rekvirenten kan være kreditor selv, kreditors advokat eller et inkassofirma. Nogle rekvirenter deltager via telefon eller online.

Under mødet vil fogeden informere skyldneren om pligten til at oplyse sandfærdigt om egne økonomiske forhold. Derefter vil fogedretten oftest spørge, om skyldneren har midler til at betale kreditors krav omgående.

Rekvirenten vil så spørge ind til skyldners økonomiske situation og eventuelle værdifulde aktiver som bil, båd eller fast ejendom. Hvis skyldneren ejer sådanne aktiver, kan rekvirenten anmode om et udlæg i disse. Dog vil der som udgangspunkt ikke blive foretaget udlæg, hvis skyldneren kan tilbyde en afdragsordning over maksimalt 10 måneder.

Hvis skyldneren hverken kan tilbyde en afdragsordning eller har aktiver af værdi, kan der blive anmodet om en insolvenserklæring, hvorefter debitor bliver fredet i 6 måneder.

Et typisk fogedretsmøde varer normalt mellem 10-15 minutter.

Hvem skal møde op til fogedretsmødet?

Ved et fogedretsmøde er der normalt tre parter til stede: fogeden, skyldneren og rekvirenten. Rekvirenten er den part, der har indkaldt til fogedretsmødet, og kan være enten kreditor selv eller en tredjepart, som hjælper kreditor med inkasso – typisk et inkassofirma eller en advokat.

Skyldneren skal som udgangspunkt møde fysisk op i fogedretten. Kreditors repræsentant vil også som oftest være fysisk til stede, selvom deltagelse også kan ske online eller via telefon.

Hvis en debitor udebliver fra fogedretsmødet uden forudgående besked, risikerer personen at blive hentet af politiet og bragt til fogedretten.

Hvad koster det at sende min inkassosag i fogedretten?

For at sende en sag i fogedretten opkræves der et gebyr.

Når en debitor skylder penge, er det debitor, der skal dække omkostningerne ved sagen. Disse omkostninger kan inkludere retsafgift samt eventuelt salær, som kreditor har pålagt.

Omkostningernes størrelse for debitor fastsættes af fogedretten og afhænger ofte af størrelsen på det skyldige beløb.

Hvad er en retsafgift?

En retsafgift er en afgift, som betales til domstolen og indkræves på statens vegne.

Generelt opkræves en retsafgift for alle civile sager, dog er visse sager undtaget, såsom sager vedrørende forældremyndighed, ægteskab og faderskab.

Retsafgiftens størrelse er bestemt af domstolene og baseres på sagens økonomiske omfang og værdi.

For sager under 100.000 kroner er retsafgiften 750 kroner (baseret på 2023’s takster). For sager over 100.000 kroner er retsafgiften 1.500 kroner (ligeledes baseret på 2023’s takster).

For sager uden økonomisk værdi er retsafgiften 750 kroner (2023 takst).

De aktuelle retsafgifter kan altid ses på domstol.dk.

Hvem betaler omkostninger og afgift i fogedretten?

Debitor skal som udgangspunkt dække de pålagte omkostninger og retsafgifter i fogedretten.

Hvad må fogedretten tage udlæg i?

Hvis en debitor ikke kan betale det skyldige beløb i sin helhed eller tilbyde en afdragsordning, der kan afsluttes inden for maksimalt 10 måneder, kan kreditor (eller kreditors advokat/inkassofirma) anmode fogedretten om at tage udlæg i debitors aktiver.

Fogedretten kan som udgangspunkt tage udlæg i alt, som har større værdi for debitor, såsom fast ejendom, kunst af værdi, dyre aktiver, biler, både m.m. Fogedretten kan også tage udlæg i debitors depositum, hvis vedkommende bor til leje.

Når fogedretten tager udlæg i debitors aktiver, anvendes et princip om “trangsbeneficium”, også kendt som “beskedent hjem” eller “beskeden levefod”. Et “beskedent hjem” omfatter typisk ting og aktiver, som man ville forvente at finde i et almindeligt hjem, såsom en mobiltelefon, et tv og andet indbo af beskeden værdi.

Fogedretten skal undgå at tage udlæg i værdier, der kan betragtes som en del af et “beskedent hjem” eller “beskeden levefod”, medmindre værdien af et bestemt aktiv er så høj, at det overstiger, hvad der typisk ville findes i et beskedent hjem. Eksempler kunne være meget dyre ure eller high-end tv-apparater.

Reglerne for udlæg findes i Retsplejelovens §§ 510-516.

Hvad er retslig inkasso?

Der er flere måder at håndtere inkasso på, kreditor kan enten selv vælge at stå for inkasso, dette benævnes ofte som egeninkasso, lade et inkassofirma eller sin advokat hjælpe sig med inkasso, dette benævnes som fremmedinkasso og endelig kan kreditor anmode fogedretten om hjælp til inddrivelsen.

Inkasso med hjælp fra fogedretten kaldes i daglig tale for retslig inkasso.

Gældsregister

Hvor mange rykkere skal jeg sende før RKI?

Ved fakturakrav, hvor en enkelt faktura udgør grundlaget for dokumentationen af det udestående beløb, skal der sendes mindst tre rykkerskrivelser, før sagen kan oprettes hos et gældsregister, som for eksempel RKI eller Debitorlisten.

Disse rykkere skal følge kravene for rykkerskrivelser, inklusive et mellemrum på minimum 10 dage mellem hver rykker. Der er ikke et krav om, at der skal pålægges rykkergebyrer.

I den sidste rykkerskrivelse skal skyldneren informeres om den kommende registrering i gældsregistret.

Det skyldige beløb skal være minimum 200 kroner, og kravet må ikke være blevet bestridt af debitor.

Hvor lang tid skal der gå mellem hver rykker?

Når du udsender rykkere med pålagt rykkergebyr, skal der gå mindst 10 dage mellem hver enkelt rykker. Det er vigtigt at fremhæve på rykkeren, at debitor har en betalingsfrist på 10 dage til at dække både hovedkravet og eventuelt rykkergebyr.

Uden pålagt rykkergebyr er der i princippet ikke nogen fast grænse for, hvor ofte du må rykke debitor. Men vi råder til ikke at forkorte intervallet under 10 dage mellem hver rykker.

Hvad er forskellen på inkasso og RKI?

Inkasso omhandler en række skridt, som inkassofirmaer, advokater eller kreditorer selv kan tage for at inddrive et ubetalt krav.

Inkassoforløbet kan inkludere pålæggelse af gebyrer, telefonopkald til debitor, skriftlige henvendelser, etablering af afdragsordninger mv.

RKI eller andre gældsregistre kan indgå som et redskab i inkassoprocessen. At blive registreret i RKI kan have markante konsekvenser for en debitors fremtidige finansielle situation, inklusiv lån, abonnementer og andre situationer, der involverer kreditvurderinger.

Hvad er RKI?

RKI er en forkortelse for Ribers Kredit Information. Det er et gældsregister i Danmark, hvor både privatpersoner og virksomheder, der har udestående gæld, er registreret.

Virksomheden Experian ejer og driver RKI.

Mange virksomheder benytter RKI til at tjekke kreditværdigheden af både privatpersoner og andre virksomheder. Hvis du er registreret i RKI, kan det påvirke betingelserne, under hvilke du kan handle med en virksomhed.

Hvordan kommer man ud af RKI?

Man bliver fjernet fra RKI, så snart man som debitor har betalt sin gæld. Hvis gælden ikke er betalt inden for 5 år, bliver registreringen automatisk slettet. Efter denne periode er debitor ikke længere registreret i RKI for den pågældende gæld.

Hvad er et gældsregister?

Et gældsregister er en oversigt over dem, der har svært ved at betale deres gæld. Både privatpersoner og virksomheder kan være opført i sådanne registre.

Formålet med et gældsregister er at informere andre om, at en bestemt person eller virksomhed har udestående gæld. Gældsregistre anvendes ofte i kreditvurderinger af potentielle kunder. Dette kan foretages af virksomheder, banker eller andre interessenter, der ønsker et længerevarende forhold til kunden, som f.eks. abonnementstjenester eller teleselskaber, der leverer fortsat service.

Man er typisk registreret i et gældsregister indtil gælden er betalt, eller i en bestemt periode, oftest 5 år.

Hvilke sager kan registreres i RKI?

Som udgangspunkt kan sager med et beløb over 200 kroner blive registreret i RKI og lignende gældsregistre. For at blive registreret i RKI skal skyldneren dog have modtaget mindst tre rykkerskrivelser, hvoraf den sidste skal informere om mulig RKI-registrering ved manglende betaling.

Desuden må skyldneren ikke have bestridt gældskravet for at blive registreret i RKI.

Sager vedrørende gæld til forsikringsselskaber og banker skal have været behandlet i civilretten eller fogedretten før en eventuel registrering i RKI.

Offentlige myndigheder kan registrere gæld, hvis beløbet overstiger 7.500 kroner, forudsat at debitor har fået mindst 4 ugers varsel.

Gratis materiale

Tilmeld nyhedsbrev


Seneste blogindlæg