Skip to main content
Opkøb af norsk inkassovirksomhed fuldender nordisk løsning
Sebastian S. •
22/11/2019

Opkøb af norsk inkassovirksomhed fuldender nordisk løsning

Collectia afrunder året med et vigtigt skridt på vejen i vores ambitiøse ekspansionsstrategi. Der er tale om opkøbet af det norske inkassoselskab, Crone AS. Vi ser opkøbet som en unik mulighed for at tilbyde vores eksisterende kunder en nordisk løsning. Samtidig anerkender vi erfaringen og den værdifulde viden, som Crone AS har på det norske marked. Viden og erfaring der vil optimere vores inddrivelsesaktiviteter i Norden og derved give de bedste forudsætninger for en succesfuld indtræden på det nye marked.

Ved opkøbet har vi mulighed for at tilbyde en bedre og bredere løsning. Kunder med sager der skal sendes til inddrivelse i Norge, vil opleve mere attraktive vilkår og en endnu bedre service fremadrettet.

”Vi er stolte af at få en stærk spiller med ombord, hvor vi, med udgangspunkt i vores unikke løsninger og brand, kan opfylde ambitionen om, at blive den mest succesfulde IT-virksomhed med speciale i inddrivelse i Norden. Opkøbet viser vores ambition om at forsætte vores ekspansionsstrategi med fokus på vores kunders behov. Det her er bare begyndelsen”, siger Christian la Cour, adm. direktør hos Collectia.

Crone AS

Crone har eksisteret siden 2015, og har i dag afdelinger i henholdsvis Oslo, Kristiansund og Trondheim. Virksomheden har etableret sig som en stærk spiller, og udfordrer i dag de større aktører på markedet. ”Ved at få Collectia A/S som vores partner, vil Crones position blive styrket og opnå endnu større fodfæste i markedet. Samtidig har Collectia og Crone lignende kultur og holdninger. Sammen vil vi være en offensiv og stærk udfordrer for de store og veletablerede spillere i hele Norden”, siger Adm. Direktør Otto Havneraas i Crone AS.

I skrivende stund har Crone 12 ansatte, som vi glæder os til at byde velkommen til Collectia-familien, der vokser år for år. Med opkøbet runder organisationen 220 medarbejdere.

Vil du høre mere?

Har din virksomhed dårlige betalere i Norge, eller ønsker du at høre mere om vores planer for den norske afdeling, er du velkommen til at kontakte os.


Gratis materiale


Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg