Skip to main content
Gør du brug af Statstidende som virksomhedsejer - Det burde du!
Sebastian S. •
08/04/2024

Gør du brug af Statstidende som virksomhedsejer? – Det burde du!

Lad os være ærlige: Statstidende er måske ikke det mest spændende sted på internettet, og det er de færreste økonomiafdelinger eller selvstændige erhvervsdrivende, der dagligt bruger tid på Statstidende.

Hvis du ikke jævnligt bruger Statstidende, når du handler med kunder, yder kredit eller har igangværende inkassosager, risikerer du at snyde dig selv for rigtig mange penge.

Hvis du i dag ikke gør brug af Statstidende, så burde du begynde på det.

Vi har her samlet nogle gode grunde til, at du bør bruge Statstidende mere end du gør i dag.

Hvad er Statstidende?

Statstidende er stedet i Danmark, hvor du finder offentliggjorte, lovpligtige meddelelser med retsvirkning for offentlige myndigheder, borgere og virksomheder.

Meddelelser i Statstidende kan for eksempel omfatte dødsfald, konkurs, gældssaneringer, tvangsauktioner og stævninger.

Kort sagt, Statstidende indeholder vigtige informationer for dig som virksomhedsejer, især hvis du har et løbende samarbejde med eller et igangværende rykker– eller inkassoforløb.

Hvilke informationer kan jeg finde på Statstidende?

Som virksomhedsejer kan du finde mange relevante oplysninger på Statstidende.

Særligt meddelelser om konkurs, tvangsauktion, gældssanering og dødsfald kan være relevante for dig.

Statstidende kan informere dig, hvis dine kunder er under konkursbehandling, rekonstruktion, har opnået gældssanering, eller er afgået ved døden.

Disse oplysninger er nyttige, hvad enten du har et aktivt kundeforhold, eller er i gang med en inkassoproces.

Hvis ikke du har informationerne – mister du penge

Mange virksomheder tjekker ikke løbende deres kunders status – og dette gælder både aktive kunder og dem, der er involveret i et rykker- eller inkassoforløb.

Hvis du ikke udnytter de oplysninger, som Statstidende tilbyder, om for eksempel konkurs eller dødsfald, risikerer du enten at sende en faktura til en virksomhed, der er gået konkurs, eller at misse fristen for at gøre et krav gældende over for et dødsbo eller konkursbo.

Inkassosag mod et dødsbo eller konkursbo

Har du en igangværende inkassosag mod en virksomhed, der går konkurs, eller en privatperson, der er afgået ved døden, er denne information vigtig for dig.

Hvis du har en igangværende inkassosag, er det afgørende, at du informerer kuratoren eller administrator for dødsboet om dit krav.

Hvis der er midler i dødsboet eller konkursboet, vil kreditorer muligvis kunne få dækket hele eller dele af deres krav.

Statstidende har ofte en frist på fire uger for at indgive et krav til kuratoren. Kuratorens kontaktinformationer er angivet i meddelelsen fra Statstidende.

Gør du brug af et inkassofirma eller advokat til dine inkassosager?

Hvis du i dag anvender et inkassofirma eller en inkassoadvokat til dine rykker- og inkassosager, vil de typisk overvåge Statstidende for dig og give dig besked, hvis en debitor afgår ved døden eller går konkurs.

Inkassofirmaet eller advokaten vil også ofte kunne assistere dig med at indsende kravet til kuratoren eller administrator for dødsboet.

Qatchr kan også hjælpe dig

Hos Collectia har vi udviklet vores eget kredit- og analyseværktøj, Qatchr.

Qatchr kan også informere dig, når en kunde afgår ved døden eller går konkurs – så du behøver ikke selv at overvåge Statstidende aktivt.


Gratis materiale


Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg