Overblik og forudsigelighed. Collectia satte rykkerarbejdet i system og halverede de dårlige udstående for Europcar. Efter en række dårlige erfaringer med andre inkassofirmaer, der lovede uden at levere, var Morten Brødbæk Sørensen blevet træt af tomme løfter. Hverken no cure no pay-princippet eller løfter om tæt opfølgning på skyldnerne blev realiseret, husker Morten Brødbæk Sørensen, økonomichef i Europcar.
”Collectia var den første, vi mødte, hvor der var en vis kvalitet i arbejdet. Jeg har fuld tillid til, at Collectia gør det, de siger, at de vil gøre,” siger han.
Her får han ihærdig inkasso, hvor medarbejderne ringer og rykker de sene debitorer med en påmindelse om deres gæld til virksomheden. Det gælder om at få sit udestående øverst i bunken med regninger, når der er penge til udbetaling hos skyldneren.
Europcar er en landsdækkende biludlejningsvirksomhed med hovedkontor i Aarhus og mere end 40 afdelinger overalt i Danmark. En bilflåde på 7.000 biler, vare- og lastvogne samt busser skal helst på gaden hver dag, så kunderne har noget at køre i. Man har mange kunder, når man udlejer biler, og hvis man ikke styrer sine tilgodehavender, får man mange skyldnere og en kreditrisiko i kundedatabasen.
Morten Brødbæk Sørensen satte første gang sin fod i Europcar i 1996 og har lært, hvordan skiftende inkassofirmaer har leveret skuffende resultater, fordi skyldnerne enten blev ignoreret eller fik en for hård behandling. Tidligere fik de enten ingen opmærksomhed eller kontakten gik i baglås. I stedet for at åbne for dialog og en løsning med betaling flød regningen ud i ingenting. Det gav frustration og uvished hos både debitormedarbejdere og ledelse, når inddrivelsen skete uden forståelse for den bedste fremgangsmåde.
Efter Collectia kom ind i billedet for tre år siden, får skyldnerne alle en strømlinjet ekspedition med plads til samarbejde og en realistisk tilgang til de kunder, der aldrig vil komme til at betale. Det betyder, at mængden af tvivlsomme debitorer er blevet halveret og der er kommet orden og frisk luft i en ellers kedelig del af debitorarbejdet.
”Inkasso var et hjørne af bogholderiet, vi ikke ville bruge tid på. Vores tidligere inkassoleverandør agerede ikke på sagerne, og online kunne vi se, at de ikke tog kontakt til kunderne. Men med Collectia jeg ikke længere følge op på hver sag eller svare på enkelte kundehenvendelser,” siger Morten Brødbæk Sørensen.
Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage 08.30-15.30, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om vores services.
Ønsker du at se din sag eller snakke med os vedr. en opkrævning, bedes du om at gå til MitCollectia.dk
Collectia A/S | Abildager 11, 2605 Brøndby | CVR: 20015381
2023 | Collectia