Collectia opkøber tysk inkassofirma: Dr. Duve Inkasso GmbH

Collectia kan i dag meddele, at vi har gennemført overtagelsen af det tyske inkassoselskab Dr. Duve Inkasso GmbH (DDI). DDI udbyder inkassoservice i Tyskland og har fokus på den private sektor herunder medicinalindustrien.

Virksomheden blev grundlagt i 1990 og har hovedkontor i Hannover i Tyskland. DDI er en specialiseret inkassovirksomhed med fokus på medicinalindustrien med klienter som dyrlæger, tandlæger, læger, klinikere og andre læger. DDI beskæftiger i dag 21 medarbejdere og har en aktuel portefølje på over 40.000 sager – til en værdi over 65 mio. EUR under administration.

Mark Piasecki, partner hos Silverfleet Capital udtalte i forbindelse med opkøbet: ”Collectias første erhvervelse under vores ejerskab er et vigtigt skridt i vores værdiskabelsesplan og viser yderligere, at Collectia er en platform til fortsat ”buy & build”. Rob Knight, også fra Silverfleet Capital, tilføjede: “DDI er en højkvalitets specialiseringsvirksomhed, der giver Collectia adgang til attraktive nye segmenter og øger Collectias gennemtrængning på et af dets europæiske europæiske markeder.”

Christian la Cour Valentin, administrerende direktør for Collectia, tilføjer: ”I DDI har vi fundet den perfekte partner til at udvide og diversificere vores tyske tilstedeværelse, og vi er glade for at byde virksomheden velkommen i Collectia-gruppen”.

Original pressemeddelelse fra Silverfleet Capital