Collectia opkøber to svenske inkassofirmaer

Vi fortsætter vores ambitiøse ekspansionsstrategi, som vi startede i 2016 og kan nu stolt afsløre, at vi har budt to nye virksomheder med i alt 14 nye medarbejdere velkommen til Collectia-familien. Der er tale om de to svenske inkassovirksomheder, OpusCapita Kredithanterarna AB og Svenska Fakturaköp AB, der ligger i henholdsvis Sundbyberg og Solna tæt på Stockholm. De vil begge blive integreret i vores danske virksomhed og blive en del af vores internationale brand.

“Opkøbet af de to svenske selskaber, ser vi som et vigtigt skridt på vejen mod at tilbyde vores kunder en nordisk løsning. Vi ser frem til at tilbyde en endnu bedre service og vilkår, når vores kunders svenske sager skal sendes til inddrivelse. Samtidig er vi overbeviste om, at den erfaring og viden, som begge selskaber besidder, giver os de bedste forudsætninger for succes på markedet”, udtaler Christian la Cour Valentin, adm. direktør for Collectia A/S.

Ønsker du at høre mere om opkøbet eller har du spørgsmål til inddrivelsen i nabolandet, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.