Vi udvider til Tyskland

Det er med stor glæde, at vi nu kan fortælle, at Collectia CMS A/S har udvidet virksomheden med det tyske inkassoselskab, PNO Inkasso. Kontoret har beliggenhed i Bayern og opererer i hele Tyskland. PNO Inkasso har 42 medarbejdere og servicerer i dag en lang række tyske kunder.

Købet af PNO Inkasso er en del af vores ekspansionsstrategi, som vi påbegyndte i 2016, hvor vi åbnede vores eget kontor i Sverige. Vi vil i de kommende måneder integrere PNO i Collectia familien, og på sigt vil PNO Inkasso skifte navn til Collectia.

 

Hvad betyder det for vores kunder?

Fremadrettet er vi i stand til at tilbyde alle vores kunder bedre vilkår, når sager skal sendes til behandling i Tyskland. Samtidig arbejder vi på at integrere vores systemer, så du som kunde får fuld adgang til dine danske, svenske og tyske sager via én onlineløsning.

 

Har du dårlige betalere i Tyskland eller ønsker du at høre mere om vores planer for den tyske afdeling, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.