Skip to main content
Kreditvilkår

Kreditvilkår

Begrebet “kreditvilkår” er på mange måder beslægtet med begrebet “lånevilkår“, som grundlæggende dækker over det samme: vilkårene for et lån eller en kredit.

Vilkårene varierer ofte fra kunde til kunde, men er baseret på en række politikker, som virksomheden har fastlagt. Disse politikker skal grundlæggende matche den kreditappetit, virksomheden har, samt den risikovillighed og de ressourcer, den har til rådighed.

Gode kunder med sunde økonomiske forhold vil ofte opnå bedre kreditvilkår, mens kunder med dårligere økonomiske forhold vil få dårligere kreditvilkår.

Hvorfor forskellige kreditvilkår?

Der er mange grunde til at have forskellige kreditvilkår, men det hænger ofte sammen med virksomhedens kreditpolitik.

Grundlæggende indebærer al gæld og kredit en risiko for, at debitor ikke kan betale sin kredit. Derfor kan man anvende kreditvilkårene til at reducere potentielle tab, fx ved at justere kredittiden og kreditstørrelsen.

Jo længere en kredittid strækker sig, desto større er risikoen for, at kreditten ikke bliver betalt. Det samme gælder for størrelsen af kreditten.

Hvilke kreditvilkår findes der?

Der findes mange typer låne- og kreditvilkår, og måden de præsenteres på varierer ofte fra udbyder til udbyder.

Kreditvilkår som kreditperiode, kreditstørrelse, administrationsgebyr og oprettelsesgebyr er blandt de mest anvendte parametre, når vi taler om kreditvilkår.

I det følgende vil vi fokusere på de måske vigtigste faktorer i et kreditforhold: kreditperiode og kreditstørrelse, som dækker henholdsvis over, hvor længe kreditten løber, og hvor stor kreditten er.

Kreditperiode

Kreditperioden, også kaldet kredittiden, er den periode, en kredit strækker sig over. Den kan spænde fra få dage til en ubegrænset tid.

Mange virksomheder tilbyder typisk 14 til 30 dages kredit, når det gælder indkøb af varer og tjenesteydelser.

Grundlæggende bør en virksomhed aldrig give en længere kreditperiode end nødvendigt eller ønsket af kreditor.

Husk, at jo længere kreditperiode der gives, desto større er risikoen for, at debitor ikke betaler kravet.

Kreditstørrelse

Kreditstørrelsen er det faktiske beløb, som er omfattet af kreditten, og dette beløb kan variere fra få hundrede kroner til mange millioner kroner.

Kreditstørrelsen bør, ligesom kreditperioden, være begrænset til det, kunden har behov for, og den bør matche den risikovillighed, kreditor har i forhold til at yde kredit.

Kreditstørrelsen er en væsentlig risikofaktor, og jo større kreditstørrelse, desto større er risikoen for, at hele eller dele af beløbet ikke bliver betalt tilbage.


Gratis materiale

Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg