Skip to main content
Cashflow

Cashflow

Cashflow er måske det vigtigste parameter i livet som selvstændig og iværksætter – og kendte iværksættere har en gang udtalt “Cashflow is more important than your mother” – om det er rigtigt, vil vi lade dig afgøre – men lad os slå fast, at du ofte ikke overlever længe som selvstændig, hvis dit cashflow ikke er til stede – eller har styr på forholdene omkring det.

I denne artikel sætter vi fokus på ordet cashflow, hvorfor cashflow er vigtig – og hvordan du styrer det bedst.

I Danmark bruges ordet “pengestrømme” også om ordet Cashflow – og dækker over en og samme ting. Ord som likviditet bruges også omkring emnet.

Læs også: Gratis likviditetsbudget skabelon

Hvad er cashflow?

Et cashflow er virksomhedens pengestrømme af ind- og udbetalinger i en given periode; en måned, et kvartal eller for hele året.

De fleste virksomheder ønsker naturligvis et positivt cashflow – altså dermed flere indtægter end der er udgifter. Virksomheden kan sagtens i kortere perioder have flere udgifter end indtægter – det kræver blot at virksomheden har likvider hertil – eller ved, at inden for en periode vil der tilføres flere indtægter.

Indgående betalingsstrømme

Virksomheder kan have mange forskellige betalingsstrømme, herunder omsætning fra salg af varer og tjenesteydelser, renter, afkast fra investeringer og lignende.

Mange virksomheder har en nogenlunde jævn betalingsstrøm af indtægter hen over året – mens der også findes en lang række virksomheder, hvis primære omsætning eksempelvis blot er i få måneder om året.

Har virksomheden et meget sæsonbetonet salg, kræver det dermed, at virksomheden sørger for at have likvider til udgifter, der også er uden for omsætningsperioden.

Udgående betalingsstrømme

Virksomhedens udgående betalingsstrømme dækker over udgifter til eksempelvis husleje, lønninger, indkøb, renter, afdrag osv.

I lighed med de indgående betalingsstrømme har virksomheden typisk sine udgående betalingsstrømme spredt ud over hele regnskabsperioden, herunder husleje, lønninger osv. mens der kan opstå uforudsete udgifter på et vilkårligt tidspunkt.

Forudsige dit cashflow er svært – men vigtigt

At arbejde med cashflow er bestemt ikke nemt – og jo mere kompleks en virksomhed er, jo sværer er det ofte også at arbejde med cashflowet.

For det er langt fra nok udelukkende at kende sit eksisterende cashflow – men i lige så høj grad essentielt at kunne arbejde med sit kommende cashflow.

At forudsige virksomhedens indtægter og udgifter er en disciplin i sig selv – men prøv alligevel. For at lave en forudsigelse over virksomhedens forventede ind- og udgifter kan du i langt højere grad danne dig et overblik over virksomhedens retning, vækst – og ikke mindst mulighed for at investere og udvide.

Ta’ eksempelvis udgangspunkt i jeres tidligere rapporter – er der eksempelvis en klar tendens til hvornår x, y og z virksomheder køber ind, hvor meget de køber osv. På den måde kan du begynde at arbejde med, hvornår de måske næste gang køber hos dig – og for hvor meget.

Samme procedure bør gøre sig gældende for dine udgifter – dem har du som oftest styr på, hvis de er bogført og periodiseret korrekt i dit regnskab.

Hvad skal jeg bruge cashflowet til?

Har du over hele året flere indtægter end udgifter, er det naturligvis godt for dig – og din virksomhed. Du har dermed et positivt cashflow, og en sund virksomhed.

Men det er de færreste virksomheder der i større eller mindre perioder ikke har flere udgifter end indtægter – hvilket grundlæggende ikke betyder noget, såfremt hele regnskabsperioden blot er positiv – og / eller, du har råd til at finansiere de perioder med underskud.

Men i de perioder hvor indtægterne ikke overstiger udgifterne, kan det være godt at have en detaljeret cashflow-opgørelse. For ved du eksempelvis at 1-2 eller 3 måneder af året har flere udgifter end indtægter – kan der være behov for at trække på likviditeten – eller ligefrem skulle have behov for en kassekredit eller på anden vis have finansiering.

En bank eller anden långiver vil ofte spørge efter et cashflow statement / cashflow opgørelse, så du kan vise, at virksomheden resten af året rent faktisk har flere indtægter end udgifter, og at perioden du ønsker kredit i, blot er midlertidig.


Gratis materiale

Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg