Skip to main content
Faktureringsgebyr

Faktureringsgebyr

Et faktureringsgebyr er et gebyr, som en virksomhed kan opkræve for at udstede en faktura til en privatperson eller en anden virksomhed.

Anvendelsen af faktureringsgebyret ses ofte i abonnementsforretninger eller virksomheder, der har faste opkrævninger, såsom forsyningsselskaber, teleselskaber eller lignende.

Gebyret er dermed en ekstra omkostning for kunden og en ekstra indtægt for virksomheden. De fleste virksomheder vil dog argumentere for, at gebyret pålægges, fordi udsendelse af fakturaer medfører en udgift.

Et faktureringsgebyr kaldes også i visse juridiske sammenhænge for et betalingsgebyr, fakturagebyr eller opkrævningsgebyr, men dækker over det samme.

Hvorfor arbejde med faktureringsgebyrer?

Hvis man driver en abonnementsforretning eller en anden virksomhed, hvor der sker løbende månedlige opkrævninger fra kunderne, vil virksomheden typisk ønske, at betalingen sker så nemt som muligt. Dette betyder ofte betaling via betalingskort, betalingsservice eller PBS, da afstemningen af betalinger sker mere eller mindre automatisk.

Administration af betalingerne er derfor ofte minimal, og virksomheden behøver hverken bruge tid eller ressourcer på at generere en faktura, sende den ud eller manuelt følge op på, om fakturaen betales til tiden.

Faktureringsgebyret skal derfor ses som et gebyr, der kompenserer for det manuelle eller ekstra arbejde, der er forbundet med at udstede en faktura.

Hvor meget må man tage i faktureringsgebyr?

Der er ingen lovmæssige begrænsninger for, hvor stort et faktureringsgebyr må være, som der eksempelvis findes for rykkergebyrer.

Men ifølge Forbrugerombudsmanden må “et gebyr ikke være urimeligt højt i forhold til den ydelse, som gebyret dækker over.” Derfor kan virksomheden grundlæggende tage det faktureringsgebyr, der passer dem, så længe det ikke er urimeligt højt, og det er aftalt og præsenteret for kunden forud for købet.

De fleste faktureringsgebyrer ligger et sted mellem 50 og 100 kroner.

Hvordan undgår man et faktureringsgebyr?

Langt de fleste virksomheder, der pålægger et faktureringsgebyr, opfordrer ofte deres kunder til at tilmelde fakturaen til PBS/Betalingsservice for at undgå gebyret.

Der er dog også en mindre håndfuld virksomheder, der fortsat pålægger faktureringsgebyrer, selvom der ikke er andre betalingsalternativer. Dette er dog et fåtal.


Gratis materiale

Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg