Skip to main content
Mød vores BI-udvikler - Mohammadsaeid Korhanishirazi - Collectia
Sebastian S. •
11/01/2024

Mød vores BI-udvikler, Mohammadsaeid Korhanishirazi

For to år siden realiserede Mohammadsaeid (Saeid) og hans familie deres fælles drøm ved at pakke deres liv sammen i Iran og immigrere til Danmark.

Med kendskab til en medarbejder i Collectia blev Saeid en del af Collectia og indtog rollen som BI-udvikler. Her arbejder han med håndtering af inkassodata og udarbejder skræddersyede rapporter, der styrker vores kunders ledelsesrapportering og dataafstemning.

Som immigrant fik Saeid og hans familie en 2-årig opholdstilladelse, men med utrolig støtte fra Collectia har de nu fået forlænget opholdstilladelsen, og er dermed et skridt tættere på drømmen om en fast tilværelse i Danmark. ”Achieving this would have been impossible without the invaluable assistance of People & Culture.” Udtaler Saeid og tilføjer yderligere: “Working at Collectia has not only provided me with a job but also a sense of belonging to a supportive and caring work family.”

Saeid er ikke bare en fantastisk og dygtig medarbejder, han er også en utrolig hjælpsom og venlig kollega, altid parat med et smil og åbne arme. Det er ikke svært at forstå, hvorfor han blev kåret til årets kollega 2022!

Diversitet og inklusion er en stor del af Collectias DNA, og Saeids historie illustrerer, hvor vigtigt det er for os at skabe en arbejdsplads, hvor alle er velkomne og har mulighed for at trives og udvikle sig, uanset deres baggrund. “Det handler ikke om, hvor man kommer fra, men hvad man kommer med,” som Saeids historie bekræfter.

Vi håber, at hans rejse vil inspirere andre til at forfølge deres drømme og mål, uanset hvem de er.


Gratis materiale


Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg