Debitorskifte

Et debitorskifte betyder, at en person eller virksomhed overtager en debitors gæld og sætter sig i stedet for debitor.

I praksis sker et debitorskifte ofte i forbindelse med køb og salg af fast ejendom, hvor en ejerforening eller et realkreditinstitut har et ejerpantebrev i ejendommen.

Debitorskiftet sker i praksis blot ved, at ejerpantebrevet flyttes fra sælger af ejendommen til køber. Køber er herefter skyldner i stedet for sælger, da gældsforpligtelsen juridisk flyttes fra sælger til køber.

Principielt kan et debitorskifte også ske ved almindelig gæld, som for eksempel forbrugslån og lignende – men det er ikke vores opfattelse, at dette er nær så udbredt som ved køb, salg og overtagelse af fast ejendom.

Et sted, hvor debitorskifte ofte også ses i praksis, er ved en ny leasingtager ved køb af bil, hvor leasingtageren udskiftes med en ny leasingtager – dette benævnes også som et debitorskifte.

Krav til debitorskifte

Der er grundlæggende to krav, der skal være opfyldt, før et debitorskifte kan komme på tale.

Kreditor skal først og fremmest give samtykke til, at et debitorskifte må finde sted. Dette sker for at sikre kreditor. Kreditor er ofte ikke interesseret i, at en debitor udskiftes med en debitor med ringere betalingsevne.

Det andet krav til et debitorskifte er, at begge parter underskriver debitorskiftet – og først herefter er dette gyldigt.

Tinglysning af et debitorskifte

Sker der et debitorskifte eksempelvis i forbindelse med en ny ejer i en ejerforening, og lånet tidligere er tinglyst, vil der skulle ske en tinglysning af debitorskiftet.

Tinglysningen af debitorskiftet sker som en naturlig del af en bolighandel og foretages af skødeskriver – som typisk er ejendomsmægler, advokat eller køber selv.

Tinglysningen af et debitorskifte udløser et gebyr til retten. Sker der et debitorskifte i forbindelse med eksempelvis et banklån eller leasing af en bil, vil dette typisk også udløse et mindre gebyr til banken eller leasingvirksomheden.