Inkassogebyrer – Hvilke gebyrer må jeg pålægge kunden?

Hver eneste år sendes tusindvis af fakturaer fra danske virksomheder og heldigvis oplever langt de fleste af dem, at deres fakturaer betales til tiden, og hvor hverken inkasso eller yderligere handlinger er nødvendige for at få sit udestående hjem.

Mange selvstændige oplever desværre også fra tid til anden, at et eller flere af deres krav årligt ikke betales. Årsagerne er mange, og kan skyldes alt fra en simpel forglemmelse hos kunden – til bevidste udeblivelser af betalingen af den en eller eller anden årsag. Her er den naturlige løsning for de fleste erhvervsdrivende ofte inkasso, enten i form af egeninkasso, inkassofirma eller advokat. Men hvilke gebyrer må du egentlig pålægge i såkaldte inkassogebyrer, og hvornår må de pålægges? I denne artikel dykker vi ned i hvilke inkassogebyrer du som kreditor må pålægge en debitor og hvornår de må tilskrives.

Hvad er inkassogebyrer?

De fleste betragter inkassogebyrer som værende de samlede gebyrer, rykkerskrivelser, renter og inkassosalær som må pålægges – men i denne artikel ser vi udelukkende på de salærer som renteloven foreskriver som værende “salærer”, eller “inddrivelsesomkostninger”. Vi ser dermed i denne artikel bort fra rykkergebyrer, renter og kompensationsgebyrer – som iøvrigt ingen indflydelse har på dine inkassogebyrer.

Inkassogebyrer, eller inkassosalær, er gebyrer du som kreditor (eller din advokat / inkassofirma) kan og ofte vil pålægge, såfremt din debitor ikke betaler rettidigt. Salærerne skal være med til at dække for de omkostninger du som kreditor (eller dit inkassofirma / advokat) har med at opkræve det skyldige beløb.

Der sondres overordnet mellem to typer af inkassogebyrer – de inkassogebyrer du selv må opkræve (egeninkasso) og dem som din advokat / inkassofirma må opkræve (fremmedinkasso)
Salærerne er trinvist opdelt – og stiger i kategorier afhængig af kravets størrelse.

For fremmedinkasso ser taksterne således ud:

Og salærerne for egeninkasso:

Det du bør vide om inkassogebyrer

Grundlæggende bør du som kreditor vide, at alle renter, gebyrer og inkassosalærer du kan og må pålægge en debitor, er reguleret i renteloven og inkassoloven. Du må med andre ord ikke pålægge vilkårlige inkassogebyrer på din kunde – og inkassogebyrerne varierer alt afhængig af størrelsen på din hovedstol – jo højere krav, jo mere må du pålægge. Salærernes størrelse kan se ovenfor – og er forskellige afhængig om du som kreditor pålægger inkassogebyret eller om det er din advokat eller inkassobureau der foretager tilskrivelsen.

Du må først pålægge inkassogebyrer når din skyldner har misligholdt et krav – eksempelvis ved overskridelse af betalingsfristen, og du forud har udsendt et inkassovarsel, der opfylder kravene for et sådan.

Du må grundlæggende selv bestemme hvornår inkassogebyrerne pålægges i inkassoprocessen – det er dog vigtigt at din skyldner er blevet varslet i et inkassovarsel / påkravssskrivelse, minimum 10 dage inden selve inkassoprocessen, og dermed processen for hvornår inkassogebyrerne pålægges. I selve inkassoprocessen bestemmer du selv hvornår gebyrerne pålægges, de fleste virksomheder og inkassofirmaer vælger dog at gøre det relativt hurtigt, da der ofte er sendt 1 – 3 rykkereskrivelser samt et kompensationsgebyr forud.

Er der andre gebyrer, renter og kompensation jeg kan få fra en skyldner?

Ja! Udover de lovbestemte inkassogebyrer, har du som kreditor også mulighed for at oplægge rykkergebyrer på 3 x 100 kroner, en rente samt et kompensationsgebyr, såfremt din debitor er erhvervsdrivende. 

Alle gebyrer, renter og kompensationsgebyrer du som kreditor kan pålægge en debitor skal ses som værende til at dække de faktiske ekstra udgifter du har i forbindelse med det arbejde der er forbundet med at rykke en debitor.