
Lånepolitik
En lånepolitik er den politik, der er opstillet omkring at yde og bevillige et lån i en virksomhed eller en bank.
Det er de færreste virksomheder, banker, realkreditinstitutter eller andre långivere, der ikke har krav, regler og politikker for at yde, bevilge og håndtere et lån. Disse krav, regler og politikker sammenfattes i virksomhedens lånepolitik.
Ofte er virksomhedens låne- og kreditpolitik én og samme ting – eller i hvert fald ofte forfattet i samme politik – og derfor vil du i praksis også ofte opleve, at disse sammenfattes som “kredit- og lånepolitik”.
Læs også: Kreditpolitik – sådan udformer og anvender din virksomhed en effektiv kreditpolitik
Hvad indeholder en lånepolitik?
En lånepolitik indeholder alle de krav, regler og dermed politikker, der gælder for at yde et lån til en kunde. Lånepolitikken er ofte udformet af långiver selv og er en dynamisk proces, der løbende opdateres, justeres og forbedres i forhold til aktuelle vilkår, situationer eller hvis långiver har stødt på tilfælde, man ønsker at minimere fremover.
De fleste lånepolitikker indeholder politikker for, hvem der må låne, hvor meget der må lånes og lignende.
Det er grundlæggende op til långiver selv at udforme sin lånepolitik. Generelt kan man sige, at jo mere omfattende en lånepolitik er, desto flere krav stilles der til låntager – og dermed en teoretisk minimering af ens risiko.
Er man eksempelvis en branchespecifik bank eller långiver – eksempelvis til en bestemt kundekategori – kan et punkt i ens lånepolitik være, at der kun ydes lån til kunder i denne branche eller kundekategori.
De altoverskyggende generelle krav i de fleste lånepolitikker handler om låntagers økonomiske forhold – og dermed kreditgodkendelse. Ofte vil du møde krav om, at låntager kan kreditgodkendes til lånet – herunder at visse krav er opfyldt, såsom at låntager fremsender dokumentation for sin(e) indkomst(er), giver adgang til skatteoplysninger m.m.
I de fleste lånepolitikker vil du ligeledes kunne finde krav til, hvor stort et beløb der må lånes. Ser man på banker og realkreditinstitutters lånepolitikker, er der ofte et krav om, at der maksimalt må lånes x % af ens samlede indkomst – ofte en faktor 3-4.
Hvorfor have en lånepolitik?
Der er mange gode årsager til at have en lånepolitik – men det altoverskyggende er naturligvis at sikre, at långiver ikke yder lån til låntagere, der ikke burde have et lån, samt at yde lån til de låntagere, der gerne må optage et lån.
Uden en lånepolitik er det ofte overladt til den enkelte bankrådgiver eller ansatte at bevilge et lån – uden en rettesnor for hvem, hvad og hvor meget der må bevilges et lån til.