Dækningsgrad

Dækningsgraden viser, hvor stor en procentdel af omsætningen der er tilbage til at dække de faste omkostninger og skabe overskud, når de variable omkostninger er betalt. Det er et centralt nøgletal i økonomistyring, fordi det giver et klart billede af, hvor robust virksomheden er over for udsving i salget, og hvor stærk dens driftsøkonomi er.

Hvordan beregnes dækningsgrad?

Dækningsgraden beregnes i to trin:

Dækningsbidrag = Omsætning – Variable omkostninger
Dækningsgrad = (Dækningsbidrag / Omsætning) × 100

Eksempel:
Omsætning: 1.000.000 kr.
Variable omkostninger: 600.000 kr.
Dækningsbidrag: 400.000 kr.
Dækningsgrad: 40 %

Det betyder, at 40 % af omsætningen er til rådighed til at betale faste omkostninger og skabe overskud.

Hvad betyder dækningsgraden i praksis?

Dækningsgraden viser, hvor meget virksomheden tjener på sin aktivitet, før de faste udgifter kommer i spil.

En høj dækningsgrad giver virksomheden:

• større modstandskraft mod fald i salget
• bedre muligheder for investeringer
• plads til priskonkurrence

En lav dækningsgrad betyder, at selv små fald i omsætningen kan give underskud, fordi de faste omkostninger udgør en stor belastning. Derfor bruger mange virksomheder dækningsgraden aktivt til prissætning, omkostningsstyring og produktmix-analyse.

Hvad er en god dækningsgrad?

Det afhænger af branche og forretningsmodel.

• I detailhandel og fødevareproduktion er 5–10 % normalt.
• I service- og konsulentbranchen er 40–60 % ikke ualmindeligt, fordi variable omkostninger er lave.

Det vigtigste er ikke tallet i sig selv, men om dækningsgraden er stabil og i tråd med branchens niveau.

Hvordan kan man forbedre dækningsgraden?

Der findes tre klassiske strategier:

• Hæv priserne: gør dækningsbidraget større pr. enhed.
• Reducer variable omkostninger: bedre leverandøraftaler, effektiv produktion, lavere distributionsomkostninger.
• Fokusér på høj-margin produkter: og skær ned på varer, der trækker gennemsnittet ned.

Selv små ændringer kan give stor effekt, fordi dækningsgraden påvirker hele indtjeningsstrukturen.

Brancherelaterede forskelle

Dækningsgrad og bruttoavanceprocent bruges ofte i lignende analyser, men:

• Dækningsgrad bruges især i produktionsvirksomheder, hvor faste og variable omkostninger kan adskilles.
• Bruttoavanceprocent er typisk anvendt i handelsvirksomheder, hvor indkøbsprisen er den primære variable omkostning.

Begge nøgletal viser i bund og grund, hvor meget indtægterne bidrager med, før de faste omkostninger trækkes fra.

Dækningsgrad og Qatchr

Årsregnskaber opdeler typisk ikke omkostninger i variable og faste poster, så man kan ikke beregne dækningsgraden direkte fra offentlige data.

Til gengæld giver Qatchr, vores online kreditplatform, adgang til nøgletal som bruttofortjeneste, resultat før skat og overskudsgrad, som ofte bruges i kombination med interne data for at analysere dækningsgraden og dens udvikling. Det giver et solidt datagrundlag for styring, risikoanalyse og beslutningstagning.

FAQ

Hvad er dækningsgrad?
Den procentdel af omsætningen der er tilbage efter variable omkostninger.

Er en højere dækningsgrad altid bedre?
Ja, generelt – men den skal ses i forhold til branche og forretningsmodel.

Hvordan forbedrer man dækningsgraden?
Ved at hæve priser, reducere variable omkostninger eller fokusere på høj-margin produkter.