Forbrugsgrænse

Ordet forbrugsgrænse refererer ofte til den grænse for et forbrug, der er tilknyttet et betalingskort – som eksempelvis et Visa-kort, Dankort eller lignende.

På disse kort er der ofte fastsat en grænse for, hvor mange penge der må bruges på et kort inden for en bestemt periode – typisk et døgn.

Forbrugsgrænserne kan variere fra bank til bank, fra korttype til korttype – og alt efter om kortet benyttes i udlandet eller ej.

Men ordet forbrugsgrænse vedrører ikke kun betalingskort – det bruges også i forbindelse med andre kontokort, gæld og kreditter.

Formålet er grundlæggende det samme: en grænse for den gæld/kredit, som en forbruger løbende må handle for inden for sin bevilligede kredit.

Et synonym til ordet forbrugsgrænse er kreditmaks eller kreditgrænse.

Hvorfor benytte sig af forbrugsgrænser?

Alle kreditter og gældsformer indebærer en risiko for den, der vælger at yde en kredit eller et lån. Risikoen består i, at hele eller dele af det udlånte beløb ikke betales tilbage – og dermed kan hele eller dele af beløbet gå tabt.

Årsagerne til misligholdelse af gæld kan være mange, men bunder ofte i kundens forringede økonomiske situation, død eller konkurs.

Ved at indføre et loft over det forbrug, den gæld eller den kredit, som en kunde har mulighed for at benytte sig af, minimerer långiver/kreditgiver også den risiko, der er forbundet med at udlåne penge eller stille en kredit til rådighed.

For ved at begrænse et lån eller en kredit begrænses dermed også det mulige tab, der kan opstå.

Hvad er den rigtige forbrugsgrænse?

At fastsætte den rigtige forbrugsgrænse eller kreditmaks er ofte en svær disciplin – og håndteres i praksis meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed.

De fleste virksomheder har typisk interne regler om, at nye kunder får lav eller ingen kredit, mens ældre og loyale kunder får højere kredit.

Ofte er det en simpel og nem måde at fastsætte en grænse for en kredit, et lån eller en forbrugsgrænse på, men i teorien bør fastsættelsen af forbrugsgrænsen være langt mere avanceret end det.

For forbrugsgrænser bør i langt højere grad baseres på eksempelvis et kredittjek af kunden – eventuelt suppleret med offentlige regnskabsdata, hvis debitor er en virksomhed.

Hos Collectia har vi udviklet værktøjet Qatchr, der netop kan gøre dette. Qatchr kan ligeledes give dig et estimat på, hvad vi mener en maksimal kredit bør være.