Skip to main content
Gældsforhold

Gældsforhold

Begrebet “gældsforhold” er bredt og dækker i daglig tale over den gæld, som en virksomhed eller privatperson har optaget, samt de rammer, vilkår og betingelser, gælden er indgået under – hvilket sjældent er uden betydning.

Hvorfor optage gæld?

I Danmark er det meget almindeligt, at både private og virksomheder stifter gæld, fx i form af realkreditlån, kassekreditter, driftskreditter, boliglån osv.

Gæld er en finansieringsform, der giver låntager mulighed for at købe aktiver, varer eller tjenesteydelser uden at skulle betale hele beløbet med det samme. Gælden afvikles derefter over en aftalt periode.

I en virksomhed findes der grundlæggende to typer gæld: langfristet gæld og kortfristet gæld.

Kortfristede gældsforpligtelser består ofte af gæld til leverandører, moms eller kassekredit og forfalder inden for det næste år.

Langfristede gældsforpligtelser er gæld, der forfalder efter en periode på mere end 12 måneder, fx realkreditlån.

Gældsforhold i forhold til kreditvurdering og kreditgivning

Hvis du driver en virksomhed og skal yde kredit eller lån til en kunde, er kundens øvrige gældsforhold meget relevante for dig.

Kundens gældsforhold giver nemlig et billede af deres økonomi og finansiering. Ved at sammenligne kundens indtægter med deres gældsforhold, kan du få en indikation af, om kunden er i stand til at betale sine forpligtelser.

Du kan dermed bruge oplysninger om kundens gældsforhold til at vurdere, om du ønsker at yde kredit eller lån – og i så fald, hvor meget.

Det kan dog være svært at få indsigt i privatpersoners gældsforhold.

Gode og dårlige gældsforhold

Gæld har ofte en negativ klang for de fleste – mindre gæld anses ofte som bedre end meget gæld. Men er det altid sådan?

Høje gældsposter er som udgangspunkt ikke et problem, så længe låntageren er i stand til at betale omkostningerne på gælden, når de forfalder.

Diskussionen om, hvad der udgør gode og dårlige gældsforhold, kan være kompleks. Generelt vurderes det, at jo sikrere et lån er – fx huslån eller realkreditlån – desto bedre er gældsforholdene. Forbrugslån, der strækker sig over en længere periode, anses derimod ofte som mindre gode gældsforhold.

Hvad koster det at låne penge?

Grundlæggende er det långiver, der fastsætter prisen på et lån, men denne kan påvirkes af en række faktorer som verdenssituationen, nationalbankens rente, bagvedliggende obligationer og meget mere.

Prisen på at låne penge afspejles i renten og ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent).


Gratis materiale

Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg