Skip to main content
Låntager

Låntager

En låntager er en privatperson eller virksomhed, der låner penge af en långiver. Dermed findes der altid mindst to parter i et låneforhold: en låntager og en långiver – en, der låner penge, og en, der låner dem ud.

Både långiver og låntager kan være virksomheder eller privatpersoner, men i Danmark er långiver ofte en bank, et realkreditinstitut eller en anden lånevirksomhed.

Det samme forhold gør sig gældende i et kunde- og leverandørforhold, hvor parterne ofte omtales juridisk som debitor og kreditor.

Den typiske låntager

I Danmark bliver stort set alle på et tidspunkt i deres liv låntagere – eksempelvis når en privatperson køber bolig, finansierer en bil eller optager et forbrugslån. Virksomheder kan også blive låntagere, når de har behov for at finansiere en ny maskine, bygning eller vækst.

Mange danskere bliver låntagere, blandt andet fordi vi har et godt og veludviklet bank- og realkreditinstitut-miljø, som giver flere mulighed for at eje bolig. Dette er i modsætning til Tyskland, hvor mange lejer frem for at eje, og samme tendens ses i flere europæiske storbyer, hvor det ofte er billigere at leje.

Tre gode råd til dig, der skal være låntager

Hvis du låner penge i en bank eller et realkreditinstitut, er du som regel godt beskyttet af lovgivningen for finansielle virksomheder. Dokumentation og vilkår er ofte klare og veldokumenterede for både låntager og långiver.

Det samme gælder desværre ikke altid for lån mellem to virksomheder, to privatpersoner eller mellem private og virksomheder – altså lån udenom banker og finansielle institutioner.

Som inkassofirma ser vi ofte, at mange glemmer at dokumentere lån ordentligt, hvilket kan få store konsekvenser for både låntager og långiver.

Her er tre gode råd til dig som låntager:

  1. Sørg for, at lånet er veldokumenteret, fx gennem et gældsbrev.
  2. Sørg for, at alle vilkår vedrørende lånet er beskrevet i gældsbrevet.
  3. Rådfør dig med en advokat eller anden rådgiver, hvis du har spørgsmål om lånet.

Få altid lavet et gældsbrev

Uanset om du er låntager eller långiver, skal du altid sikre, at der som minimum foreligger et gældsbrev, når lånet oprettes.

Med et veludformet gældsbrev er lånets vilkår fastlagt, hvilket er til fordel for både låntager og långiver.

Vi har lavet en gratis skabelon til gældsbreve, som du frit kan downloade.


Gratis materiale

Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg