Konkursrytter

Begrebet “konkursrytter” dækker over en person, der bevidst spekulerer i at lade en virksomhed gå konkurs – typisk gentagne gange.

Med andre ord er der som regel ikke tale om konkursrytteri, hvis en virksomhed går konkurs én gang med en ejer, og konkursen ikke er et resultat af spekulation.

En konkursrytters modus operandi er typisk at erhverve en række aktiver på kredit, videresælge dem til eksempelvis et andet selskab og derefter lukke selskabet. På den måde efterlader konkursrytteren en række private og offentlige kreditorer, der har ydet kredit, mens aktiverne er ført videre til et nyt selskab eller solgt til kunder – uden at kreditorerne får deres penge.

Konkursryttere misbruger dermed anpartsselskabers og aktieselskabers begrænsede hæftelse, hvor ejeren ikke personligt hæfter for de indkøbte aktiver eller optaget gæld.

Der findes ingen officielle tal for, hvor meget konkursryttere koster danske kreditorer hvert år, men det anslås at være et trecifret millionbeløb. Når en konkursrytter lukker et selskab, efterlader vedkommende typisk også skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder med ubetalte krav.

Konkurskarantæne

For at imødegå konkursrytteri kan en person pålægges såkaldt konkurskarantæne.

Konkurskarantæne gives til personer, der har opført sig groft uansvarligt og udvist “grov uforsvarlig forretningsførelse”.

Karantænen forhindrer personen i at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed i typisk tre år.

Hvis personen overtræder sin konkurskarantæne, kan vedkommende blive dømt til at hæfte personligt for selskabets forpligtelser, hvis selskabet går konkurs.

Det vil typisk være en kurator for et konkursbo, der indleder en sag om konkurskarantæne mod en eller flere personer.

Undgå konkursryttere

Der er flere måder at beskytte sig mod konkursryttere på eller i det mindste at begrænse risikoen.

For eksempel vælger mange banker og långivere at kræve, at en virksomhedsejer personligt hæfter for al gæld og kredit, som banken udsteder – også selvom virksomheden drives med begrænset hæftelse som ApS eller A/S.

På den måde sikrer banken sig mod, at selskabets ledelse optager store lån og kreditter og derefter lukker selskabet, så banken står med et tab.

Derudover kan man med fordel udføre kreditvurdering (KYC) på sine kunder. Ved at kende dine kunders historik og økonomiske forhold kan du få en indikation af, hvem de er – har de eksempelvis stiftet mange virksomheder, der alle er gået konkurs?

Begræns dit tab med en god kreditpolitik

En anden måde at beskytte sig mod konkursryttere på er ved at have en stærk kreditpolitik.

Spørgsmål som: “Hvem skal vi yde kredit til?”, “Hvor store kreditter yder vi?”, og “Hvor længe kan en kunde have kredit?” bør indgå i din kreditpolitik og styre din kreditgivning.

Med en god kreditpolitik kan du undgå dårlige betalere og konkursryttere.

Læs også: Sådan udformer og anvender din virksomhed en effektiv kreditpolitik