Ny bogføringslov – Hvordan påvirker den inkasso?
Det danske folketing har d. 19. maj 2022 vedtaget en ny bogføringslov, der trådte i kraft d. 1. juli 2022. Lovens formål er bl.a. at øge digitaliseringen af virksomheders bogholderi og dermed (forhåbentlig) få et bedre bogholderi for danske erhvervsdrivende.
Hvornår og hvilke specifikke krav, der træder i kraft for de enkelte virksomheder, afhænger af selskabsformen og virksomhedernes omsætning.
Hos Collectia elsker vi digitalisering, og vi så frem til, at den nye bogføringslov trådte i kraft.
Dette indlæg er ikke en dybdegående analyse af den nye bogføringslov. Indlægget vil i stedet kort forklare, hvad den nye lov omhandler og hvilken betydning, den kan have for dig, som benytter inkasso hos et inkassofirma eller hos en inkassoadvokat.
Hvad skal du være opmærksom på?
Overordnet er kravene de samme, som du allerede kender til vedrørende registrering og sikker opbevaring af dit regnskab. Generelt er det vigtigt, at din virksomhed fortsat husker at bogføre transaktioner præcist og så hurtigt som muligt. Dvs. når salget, købet eller øvrige transaktioner rent faktisk finder sted.
Hvad den nye lov sætter mest fokus på (og er mest omfattende), er kravene til den digitale bogføring i det digitale bogføringssystem/regnskabsprogram. Krav som løbende vil træde i kraft frem mod 2023.
Kravene vil blandt andet indeholde et skærpet krav til korrekt bogføring, et øget fokus på sikkerheden og ikke mindst automatisering af bogføringen.
Digital bogføring – digitalt bogføringssystem, ERP eller regnskabsprogram
Den nye bogføringslov sætter krav til danske virksomheder om at anvende et digitalt bogføringssystem/regnskabsprogram/ERP-system som Microsoft Dynamics 365 Business Central, e-conomic, Dinero, Billy osv.
Samtlige udbydere af ERP-systemer og regnskabsprogrammer skal fremover registrere deres system hos Erhvervsstyrelsen, så brugerne fremover kan se hvilke, der kan vælges imellem. Denne liste er endnu ikke udarbejdet, men det forventes, at de mest gængse systemer, der eksisterer på det danske marked i dag, vil være omfattet af de nye regler og krav.
Hos Collectia ser vi frem til, at endnu flere virksomhedsejere gør brug af et professionelt ERP-system, da vi oplever, at virksomheder med et implementeret ERP-system, som eksempelvis Business Central, øger effektiviteten og produktiviteten i alle led af virksomheden.
Hvem er omfattet af loven?
Grundlæggende omfattes alle danske virksomheder af den nye lov og skal forholde sig til de nye krav om at aflægge og indberette årsrapporten digitalt. Derudover bliver alle uanset størrelse, omfattet af kravet om bogføring via et online bogføringssystem.
Ny bogføringslov kan give bedre inkasso
Hos Collectia ser vi positivt på de nye krav om øget digitalisering og automatisering; især den digitale bogføring og indførelsen af et digitalt regnskabsprogram/ERP-system.
Som inkassofirma ser vi nemlig ofte, at især små virksomheder, der ikke gør brug af et godt ERP-system eller online regnskabsprogram, mister eller har ukorrekt data. Et digitalt og automatiseret system vil klart gøre deres hverdag nemmere, hvad angår deres økonomifunktion, lagerstyring, HR- og lønadministration m.m. For når det kommer til inkasso, er gode, korrekte og fyldestgørende informationer om kravet, kravets størrelse og ikke mindst kundens oplysninger altafgørende for en succesfuld inkassoproces. Det kan indførslen af et professionelt ERP-system eller regnskabsprogram hjælpe med.
Det er vores erfaring, at jo mere digitaliseret man er og des bedre ERP- og regnskabssystemer virksomheden gør brug af – jo bedre faktura– og debitoroplysninger har de fleste virksomheder til rådighed. Korrekte og præcise oplysninger kan være altafgørende for, om du som kreditor får dine penge hjem, og dermed får succes med inkasso hos et inkassofirma.
Har du spørgsmål til den nye bogføringslov?
Vi anbefaler, at du til enhver tid rådfører dig med din revisor og bogholder omkring, hvordan den nye bogføringslov vil rammer eller kommer til at ramme netop din virksomhed, og hvad du skal gøre for at overholde de nye krav.
Det er vores opfattelse, at mange virksomheder vil have gavn af en grundig gennemgang af deres bogholderi samt processer og arbejdsgange, der måske kan digitaliseret endnu mere. Eksempelvis ved implementeringen af et ERP-system som Microsoft Dynamics 365 Business Central, Billy eller E-conomic.
Collectia – en digital samarbejdspartner med 150 års erfaring
Collectia har som inkassofirma beskæftiget sig med inkasso i mere en 150 år, og har løbende skabt en digital virksomhed, som sikrer, at vores kunder i dag har markedets måske mest effektive, mest digitale og mest transparente inkassoproces.
Hos Collectia er det nemt at overføre forfaldne fakturaer fra et online regnskabsprogram til inkasso; hurtig og nemt – præcis som inkasso bør være.
Søger du nyt inkassofirma? Hos Collectia står vi klar til at præsentere dig for, hvordan vores digitale løsninger kan hjælpe dig til at omstille dit bogholderi.
Har du spørgsmål?
Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage 08.30-15.30, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om vores services. Udfyld formularen nedenfor, hvis du ønsker at vi skal kontakte dig. Du er også velkommen til at ringe på +45 7730 1480 eller skrive til os på salg@collectia.dk.