
Afdragsplan
Begrebet afdragsplan dækker over en struktureret plan for de afdrag, som en låntager skal igennem for at afdrage og afvikle et lån eller en kredit, givet af en långiver.
Afdragsplanen kan grundlæggende strække sig fra få enkle afdrag til afdrag over 30 år. Afdragsplanen bør dække hele lånets løbetid.
Det er typisk långiver/kreditor, der udarbejder en afdragsplan til låntager/debitor, og den ligger ofte forud for et lån eller en kredit.
En afdragsplan kan også laves i forbindelse med en afdragsordning, hvor en debitor eksempelvis ikke kan afvikle et skyldigt beløb, såsom et fakturakrav.
En afdragsplan kaldes ofte også for en amortiseringsplan, amortiseringstabel, tilbagebetalingsplan eller betalingsplan. Banker og realkreditinstitutter vil typisk bruge begreberne amortiseringstabel/amortiseringsplan.
Hvorfor lave en afdragsplan?
Der kan være mange gode grunde til at lave en afdragsplan, både for långiver og låntager. Afdragsplanen er først og fremmest med til at skabe overblik – og ikke mindst et grundlag for aftalen om afdrag/gældsafvikling.
Typisk laves afdragsplanen af långiver i forbindelse med etableringen af lånet, og mange har den opfattelse, at den derfor udelukkende laves for låntagers skyld. Dette er imidlertid ikke korrekt.
Eksempel på en afdragsplan
Der findes mange eksempler på, hvordan en afdragsplan kan laves, men ofte er den simpel at udarbejde.
Afdragsplanen kan eksempelvis laves i Excel, hvor hver række repræsenterer et afdrag. Hvis der afdrages hver måned i 12 måneder, skal der være 12 rækker. Hvis der kun afdrages kvartalsvis, skal der være 4 rækker.
Afdragsplanen bør dække hele lånets/kredittens løbetid – fra første afdrag til sidste afdrag.
Rækkerne bør indeholde beløbet, der afdrages med, samt hvor meget gælden er nedbragt til efter afdraget.
Hvis der løbende tilskrives renter, bør disse inkluderes i afdragsplanen.