Skip to main content
Amortisation

Amortisation

Ordet “amortisation” stammer fra det latinske “amortiser” og betyder at tilbagebetale eller afdrage. Amortisation bruges i forbindelse med tilbagebetaling af en gæld eller en anden kredit, såsom en kassekredit, der er indgået mellem en långiver og en låntager – altså mellem en debitor og en kreditor.

Begrebet amortisation anvendes i dag meget sjældent blandt private virksomheder, hvor man i stedet bruger ord som afdrag eller tilbagebetaling for at beskrive, hvad der skal afdrages på en gæld eller kredit.

Til gengæld bruges ordet ofte af banker og især af realkreditinstitutter, typisk i forbindelse med en plan for afdrag, hvilket man kalder en amortisationsplan.

Relateret ord: Afdragsordning

Amortisationsplan

Långivere og låntagere taler sjældent om amortisation uden at omtale en amortisationsplan. En amortisationsplan er en plan for tilbagebetalingen af en gæld eller kredit og udleveres næsten altid, når du optager et lån i en bank eller et realkreditinstitut.

Amortisationsplanen er ofte en del af de øvrige lånedokumenter og viser både långiver og låntager, hvordan den samlede plan forløber – fra lånets etablering til afviklingen og frem til slutdatoen.

I amortisationsplanen kan du se, hvor mange renter og omkostninger der tilskrives, det samlede antal afdrag, hvornår de skal betales, samt hvilken måned eller kvartal du som låntager vil være færdig med at afdrage.

En amortisationsplan er ofte formateret som en simpel tabel med en linje for hvert afdrag. Hvis lånet afvikles kvartalsvis, vil de enkelte linjer i amortisationsplanen også være opgjort i kvartaler – og tilsvarende, hvis lånet afvikles månedsvis.

Det er ikke et krav, at en långiver udarbejder en amortisationsplan, men som låntager bør du stille krav om at få en.


Gratis materiale

Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg