Kompensationsgebyret – Et ofte glemt gebyr med stor betydning

Kompensationsgebyret – måske har du hørt om det, men har du egentlig husket at bruge det? Det er et gebyr, som mange virksomheder stadig overser, selvom det har været en mulighed i flere år. I denne artikel sætter vi fokus på kompensationsgebyret og giver dig de nødvendige tips til at få det implementeret korrekt i din virksomhed.

I 2013 blev det muligt for danske (og europæiske) virksomheder at pålægge et nyt gebyr, når deres erhvervskunder ikke betalte til tiden. Dette gebyr, kaldet kompensationsgebyret, er stadig en vigtig mulighed for mange virksomheder, men alligevel er der stadig mange, der glemmer at bruge det.
Før kompensationsgebyret kunne man pålægge rykkergebyrer, renter og inkassoomkostninger. Men med indførelsen af kompensationsgebyret blev der åbnet op for en ekstra mulighed, som mange små- og mellemstore virksomheder desværre ikke har benyttet sig af.

Selvom flere og flere virksomheder er blevet opmærksomme på gebyret, er det stadig noget, mange glemmer. Det er derfor vigtigt at huske på, at kompensationsgebyret er en lovlig mulighed, som kan hjælpe din virksomhed med at dække de ekstra omkostninger, der følger med forsinkede betalinger.

Hvad er et kompensationsgebyr?

Kompensationsgebyret er et gebyr, som du som virksomhed kan pålægge dine erhvervskunder, når de ikke betaler til tiden.

Formålet med gebyret er at kompensere for den ekstra tid og de omkostninger, der er forbundet med at rykke for betaling, følge op på manglende betalinger og administrere disse processer.

Gebyret er på maksimalt 40 euro – svarende til 310 kroner. Du må gerne vælge at opkræve et lavere beløb, men ikke et højere. Vi anbefaler dog at opkræve de 310 kroner, da det er det maksimale beløb, der er fastsat ved lov.

Kompensationsgebyret blev muligt den 1. marts 2013, da den danske rentelov blev ændret for at tilpasse sig EU’s direktiv 2011/7/EU, som handler om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.

Hvornår må gebyret pålægges?

Kompensationsgebyret er et B2B-gebyr, hvilket betyder, at du kun kan pålægge gebyret til andre erhvervsdrivende – ikke privatpersoner.

Gebyret kan pålægges i rykkerfasen eller i inkassofasen, og det er ikke afhængigt af, om du også opkræver andre gebyrer eller renter. Du kan således pålægge kompensationsgebyret før, under eller efter, at du har pålagt et rykkergebyr, eller i forbindelse med en rykkerskrivelse.

En vigtig detalje, som mange glemmer: Kompensationsgebyret kan pålægges hver eneste ubetalte faktura, som en debitor måtte have – og altså ikke kun én faktura, som der tidligere har været tvivl om. Det betyder, at har en kunde fx tre forfaldne fakturaer, kan du lovligt pålægge et kompensationsgebyr for hver af dem.

Hvis du ikke pålægger kompensationsgebyret i rykkerfasen, kan du stadig gøre det i inkassoforløbet, hvis du vælger at gå videre med inkasso. Husk at informere dit inkassofirma eller advokat om, at du har pålagt både rykkergebyr og kompensationsgebyr, når du opretter en inkassosag.

Hvorfor bruge kompensationsgebyret?

Det er en god idé at udnytte de lovbestemte muligheder, der findes for at pålægge gebyrer og renter, når du har med forsinkede betalinger at gøre.

Selvom det er op til den enkelte virksomhed, hvordan de vælger at opkræve rykkergebyrer og renter (husk dog at maksimere antallet af rykkerskrivelser til 3), så er det en fornuftig strategi at inkludere kompensationsgebyret i din rykkerpolitik.

At rykke for betalinger betyder ekstra udgifter for din virksomhed, så hvorfor ikke benytte de lovlige muligheder for at dække disse omkostninger? Kompensationsgebyret er en enkel og effektiv måde at få dækket en del af de administrative omkostninger, som følger med manglende betalinger.

Så husk at bruge kompensationsgebyret, og sørg for, at din virksomhed får den kompensation, den har ret til, når kunderne betaler for sent.