Inkassosag

En inkassosag refererer til en sag, der tages under behandling af et inkassofirma, en advokat, eller kreditor selv. Formålet med en inkassosag er at inddrive en eller flere uafklarede økonomiske forhold fra en debitor.

Inkassosagen tager sit udspring, når en debitor ikke afregner en faktura, sin gæld, eller andre økonomiske forhold. Hvis kreditor derefter beslutter at inddrive beløbet, bliver det til en inkassosag.

Hvem kan håndtere en inkassosag?

Som kreditor er der flere muligheder for håndtering af inkassosagen.

Du kan selv vælge at varetage inkassosagen, hvilket ofte betegnes som “egen-inkasso“. I denne situation håndterer du hele processen selv – fra udsendelse af rykkerskrivelser, inkassovarsler, telefonopkald til eventuelle afdragsordninger.

Hvis du foretrækker ikke selv at administrere inkassosagen, kan du indgå en aftale med et autoriseret inkassofirma eller en advokat med speciale i inkasso (såkaldt inkassoadvokat) for at varetage sagen på dine vegne.

Endelig er der mulighed for at søge assistance fra fogedretten til behandling af din inkassosag.

Det er vigtigt at notere, at kun autoriserede inkassofirmaer og advokater har lov til at håndtere inkassosager på andres vegne.

Sådan forløber en inkassosag

Selvom ingen inkassosager eller debitorer er identiske, kan processen for inkassosager beskrives overordnet for at give en fornemmelse af, hvordan de typisk forløber. Dog er det vigtigt at forstå, at forløbet kan variere baseret på den enkelte sags unikke omstændigheder.

Hvis en debitor betaler umiddelbart efter at have modtaget inkassovarslet, afsluttes sagen på dette tidspunkt. Men hvis debitor vælger ikke at betale, kan sagen udvikle sig gennem en række trin, før den eventuelt bliver løst. I nogle tilfælde kan inkassosager også ende uden løsning, for eksempel hvis debitor går bort eller erklæres konkurs.

Til trods for denne variation kan man skitsere et generelt forløb for inkassosager:

Inkassovarsel / Påkravsskrivelse: Alle inkassosager begynder med en inkassovarsel eller påkravsskrivelse, hvor debitor bliver informeret om den udestående gæld. Debitor får 10 dage til at betale beløbet for at undgå en egentlig inkassoproces.

Inkassohandlinger: Hvis betaling ikke modtages senest 10 dage efter, at inkassovarslet er fremsent, iværksættes egentlige inkassohandlinger. Disse kan inkludere telefonopkald til debitor, fysisk fremmøde, tillæg af renter, inkassosalær, udsendelse af rykkerskrivelser, rykkergebyrer eller etablering af en afdragsordning.

Retslig inkassoproces: Hvis de tidligere trin ikke resulterer i betaling eller respons fra debitor, kan sagen eskalere til en retslig inkassoproces ved hjælp af fogedretten.

Det er vigtigt at tage højde for den unikke situation i hver enkelt sag, men denne beskrivelse kan tjene som en generel guide.

Løses alle inkassosager?

Mens en stor del af inkassosagerne heldigvis bliver løst – enten ved fuld indfrielse eller delvis betaling af det udestående beløb – så er det en realitet, at nogle inkassosager ikke fører til en løsning.

Der kan være flere grunde til, at en inkassosag ikke bliver løst. Nogle af de mest almindelige årsager inkluderer debitors død, konkurs, eller en økonomisk situation, der er så kompliceret, at dit krav drukner i en større mængde af andre gældsforhold.

Har du brug for hjælp med din inkassosag?

Med over 150 års samlet erfaring i branchen har Collectia dybdegående viden om inkasso og effektiv inddrivelse af gæld for diverse virksomheder. Hvis du står over for udfordringer med inddrivelse af gæld, er vi her for at hjælpe. Tøv ikke med at kontakte os for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed med inkassosager.