Rykkerforløb
Et rykkerforløb er en betegnelse for det forløb som en kunde er i, når en faktura (eller andet penge-krav) ikke er betalt, og virksomheden nu har valgt at udsende rykkere.
Der er ingen juridisk eller formel definition på, hvordan et rykkerforløb skal se ud – det er ofte meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed.
Hvad indeholder et godt rykkerforløb?
Der er som nævnt ingen rigtig eller forkert form for rykkerforløb, det afhænger grundlæggende om, hvor du som kreditor ønsker at vente på, at en ubetalt faktura bliver betalt på, inden eventuelle inkasso eller øvrige retslige skridt. Vi ser ofte at mange virksomheder vælger at sende 1, 2 måske 3 rykkerskrivelser – med eller uden rykkergebyrer – før inkassovarslet sendes.
Derudover benytter flere virksomheder også opkald som en aktiv del af deres rykkerforløb. Ligeledes bruger mange virksomheder også kompensationsgebyret, som en del af deres rykkerforløb, hvis de har et udestående med en erhvervskunde.
Vil du sende rykker til din kunde selv?
I de fleste tilfælde giver det mest mening, at lade 3. part sende rykkere til dine debitorer. Sendes din rykker fra et inkassofirma vil de fremme chanchen for betaling. Dog vælge nogle erhvervsdrivende, at stå for processen. Derfor har vi udarbejdet en rykkerskabelon, som du frit kan bruge i dit rykkerforløb. Den overholder naturligvis dansk lovgivning.
Hvad siger loven om rykkerforløbet?
Loven siger grundlæggende ikke noget om, hvad et rykkerforløb må og skal indeholde. Det er i udgangspunktet op til virksomheden selv at sammensætte deres rykkerpolitik, på en så effektiv måde som overhovedet muligt.
Ønsker du at pålægge rykkergebyrer, så er der tale om en lang række krav, som du skal overholde. Her gør det sig blandt andet gældende, at der er krav og regler for, hvor meget du må pålægge i rykkergebyr, hvornår gebyret må pålægges, og hvor lang tid der skal være mellem hver pålæggelse.
Gør virksomheden brug af kompensationsgebyr til erhvervskunder i rykkerforløbet, er der ligeledes krav og regler herfor.
De specifikke krav og regler
Pålægger du rykkergebyr på dine rykkerskrivelser, må der maks pålægges 100 kroner pr. rykkerskrivelse. Derudover skal du som kreditor give debitor minimum 10 dages betalingsfrist til at betale kravet (hovedstol + pålagte gebyrer).
Der må ikke rykkes for betaling, før de 10 dage er gået.
Har skyldner fortsat ikke betalt kravet efter de 10 dages betalingsfrist, må du herefter sende endnu en rykkerskrivelse med pålagt 100 kroner i rykkergebyr. Her gælder de 10 dages betalingsfrist igen.
Er din debitor erhvervsdrivende (B2B) må du også pålægge et kompensationsgebyr på 310 kroner. Kompensationsgebyret er uafhængig af dine øvrige rykkergebyrer. Her skal der ligeledes gives en betalingsfrist på 10 dage. Du må maks pålægge ét kompensationsgebyr pr. krav.
Rykkerforløb eksempel
Et rykkerforløb kan strikkes sammen på rigtig mange måder, vi har her lavet et eksempel på et rykkerforløb, som du kan tage afsæt i og finde inspiration til.
- Forfaldsdato
- Dag 5: Første rykkerskrivelse sendes, pålagt 100 kroner i rykkergebyr
- Dag 15: Anden rykkerskrivelse sendes, pålagt 100 kroner i rykkergebyr
- Dag 25: Tredje rykkerskrivelse sendes, pålagt 100 kroner i rykkergebyr
- Dag 35: Inkassovarsel, pålagt kompensationsgebyr (kun B2B) på 310 kroner
