Danmarks (måske) grønneste inkassofirma

Hvert år udleder danske virksomheder mere end 68 mio. ton CO2. Det påvirker miljøet, vores hverdag og det liv vi ønsker at leve – nu og i mange generationer fremover.

Hos Collectia er vi meget samfundsbevidste i vores arbejde – og mener, at vi som virksomhed bør gøre alt vi kan for at nedbringe vores klimamæssige aftryk og belastning.

Collectia er på en grøn rejse, hvor vi over de næste mange år løbende indfører projekter og initiativer til at nedbringe vores klimaaftryk endnu mere, end vi allerede har gjort.

Projektet er navngivet “Et grønnere Collectia” – og vi er allerede godt i gang.

 

Et grønnere Collectia

Hos Collectia har vi igangsat projektet “Et grønnere Collectia” – og går ud på, at vi ønsker at gøre virksomheden endnu grønnere end i dag. For på trods af, at vi de sidste mange år har været bevidste omkring vores klimamæssige aftryk – kan vi stadig gøre endnu mere for at skabe Danmarks måske grønneste it- og inkassovirksomhed.

Inkassobranchen har historisk set altid været en branche med mange papirer, breve og dokumenter – som ofte fysisk sendes til kunder i form af aftaledokumenter, breve og skrivelser til debitorer og ikke mindst dokumenter og domme til og fra landets fogedretter.

Vi har gjort Collectia papirfri, og udskriver i dag langt færre breve, dokumenter, aftaler og kontrakter end for bare få år siden. Udover at transformeringen i at gøre virksomheden næsten 100% papirfri, er en stor gevinst for vores miljøpåvirkning, er der også god økonomi i det – og dermed besparelser for os og kunderne – der samtidig får en mere, og bedre, digital oplevelse med os.

Tidligere blev aftaler sendt til fysisk underskrift, det kan i dag gøres digitalt (fx via NemID). Breve, rykkerskrivelser, inkassovarsler og dokumenter, der sendes til debitorerne, klares nu i langt højere grad digitalt – og det har vist sig at være effektivt for både os og debitorerne, der ofte ønsker at kommunikere med os online via mobilen eller computeren.

At gøre Collectia næsten 100% papirfrit spiller rigtigt godt sammen med vores mål om at skabe Danmarks bedste digitale oplevelse med inkasso – for både kreditor og debitor.

 

12,8 ton Co2 reduceret hvert år

Har projektet “Et grønnere Collectia” så reduceret vores miljøpåvirkning? Ja i den grad…

Som de fleste andre IT- og inkassovirksomheder, har Collectia et naturligt højt energiforbrug til især strøm. 

Collectia har som led i projektet “Et grønnere Collectia”, investeret i vedvarende energi i form af solceller, der er placeret på vores bygning – på hovedsædet i Brøndby. Solcellerne leverer energi til alle vores bygninger – og er dermed ofte selvforsynende med klimaneutral strøm. 

Solcellerne er med til at reducere vores årlige Co2 udledning med 12,8 ton – og bidrager dermed væsentligt til vores samlede nedbringelse af vores miljøbelastning som arbejdsplads.

Vores solcelleanlæg har en PV-generatorenergi på 21.351 kWh og et estimeret årsudbytte på mere end 936,44 kWh / kWp.

 

Fremtiden

Et grønnere Collectia har ingen udløbsdato, og vores nye hverdag med at gøre virksomheden 100% papirfri og integrering af nye energikilder til vores bygninger – er blot begyndelsen.

Vi fokuserer fortsat på at nedbringe vores miljøbelastning – også i årene fremover.

 

 

Om Collectia

Collectia er blandt Danmarks største inkassofirmaer og håndterer dagligt flere hundrede tusind inkassosager for nogle af Danmarks største og mindste virksomheder og organisationer i Danmark.

Med over 150 år i branchen er vi samtidig Danmarks ældste inkassovirksomhed. Vi har derfor stor erfaring med at etablere sunde økonomiske forhold – både for vores klienter og deres kunder.

Hos Collectia er vi godt 240 medarbejdere, der hver eneste dag hjælper danskerne med at blive gældfri – ved professionelt at hjælpe og vejlede debitorer i at få afviklet deres gæld til danske og udenlandske selskaber.

Hos Collectia føler vi et stort samfundsansvar for at håndtere vores omverden professionelt – og med respekt; kunder, samarbejdspartnere, debitorer og vores miljø.