Skip to main content
Optimér jeres inkassoproces for forsikringskrav - Collectia Inkasso
Sebastian S. •
21/06/2024

Optimér jeres inkassoproces for forsikringskrav med Collectia

Collectia har i mange år bistået selskaber i forsikringsbranchen med inkasso og er derfor bekendt med de udfordringer og muligheder, der kan opstå i forbindelse med inddrivelse af forsikringskrav i branchen.

Inkasso i forsikringsbranchen, også kendt som forsikringsinkasso, afviger fra almindelige fakturakrav og involverer ofte komplekse juridiske aspekter, især ved lovpligtige forsikringstyper.

I denne artikel vil vi komme nærmere ind på, hvordan man i et forsikringsselskab, kan optimere inkassoprocesserne ved at samarbejde med en inkassopartner som Collectia.

Vælg en specialiseret inkassopartner

Forsikringsselskaber prioriterer som oftest at håndtere alle typer krav, men stopper typisk processen, når deres interne rykkerproces er afsluttet. Herefter rettes fokus mod de større sager, som naturligt har større betydning i bøgerne. Derfor kan det være en fordel at samarbejde med en erfaren advokat eller et inkassofirma, der er specialiseret i forsikringsinkasso og kan håndtere sagerne professionelt og korrekt, uanset kravets størrelse og antallet af sager.

Inkasso for forsikringsselskaber kræver en særlig forståelse af de unikke udfordringer og juridiske aspekter, der er forbundet med disse krav. Forsikringskrav kan ofte ikke behandles som almindelige fakturakrav på grund af specifik lovgivning og sagernes kompleksitet.

Digitaliser jeres inkassoproces

Mange forsikringsselskaber halter bagefter i den digitale transformation. Selvom emnet ofte diskuteres, mangler der handling. Hvis jeres ressourcer til digitalisering er begrænsede, er det en god idé at vælge et inkassofirma og/eller advokat, der er ekspert på området og har den digitale kapacitet og motor til at drive inddrivelsesprocessen fra rykker til retlig inddrivelse til aktiv monitorering.

Digitaliseringen af jeres processer er ikke kun afgørende for at øge effektiviteten, men også for at forbedre bundlinjen. Mange selskaber overser værdien af de mindre sager, der ofte ikke prioriteres. Ved at digitalisere processerne kan disse sager håndteres mere effektivt og bidrage positivt til jeres økonomi.

Hos Collectia anvender vi avanceret teknologi, kunstig intelligens, digitale sagsportaler og moderne betalingsløsninger for at sikre en effektiv og professionel sagsbehandling. Vores systemer kan integreres direkte med jeres, hvilket automatiserer oversendelse af sager og dokumentation.

Med Collectia som jeres digitale partner, kan I reducere interne omkostninger og minimere risikoen for menneskelige fejl, samtidig med at vi med vores systemer sikrer overholdelse af lovgivningen og høj inddrivelsesprocent. Derudover giver vi jer mulighed for at få dybere indsigt i forsikringstagerne. Ved at bruge vores omfattende inkassodata kan I optimere jeres interne processer og få en bedre forståelse af forsikringstagernes adfærd.

Få korrekt juridisk vejledning

I visse tilfælde kan den juridiske kompleksitet være så omfattende, at udenretlig inkasso ikke er tilstrækkelig til at løse sagerne, dvs. hente den betaling hjem, som I har ret til. Derfor er det vigtigt at vælge et inkassofirma eller advokat med den nødvendige ekspertise, hvis jeres interne ressourcer har svært ved at afse tid til disse sager.

Hos Collectia samarbejder vi tæt med advokaterne fra Verus Advokatanpartsselskab, som har mere end 15 års erfaring med forsikringsinkasso med komplekse juridiske udfordringer eller andre forhold, der ligger uden for den typiske inddrivelsesproces.

Samarbejdet mellem Collectia og Verus kombinerer det bedste fra inkasso og advokatverdenen: effektive, datadrevne processer og hurtig sagsbehandling med ekspertise inden for juridiske udfordringer. Dette partnerskab muliggør, at vi kan tilbyde et stærkt og unikt produkt i branchen, som sikrer en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling, især i komplekse indsigelsessager og andre juridiske udfordringer, hvor nøje opfølgning og specialiseret viden er afgørende. Med vores samarbejde kan du være garanteret et partnerskab, hvor alle krav håndteres ét sted.

Vælg en partner, der vægter høj kvalitet og compliance som jer

Reguleringen af forsikringsområdet er blevet striksere, og overholdelse af lovgivning er vigtigere end nogensinde. Et inkassofirma som Collectia sikrer compliance med alle relevante krav og reguleringer, hvilket minimerer risikoen for juridiske problemer og beskytter jeres omdømme. Vores processer er designet til at levere høj kvalitet og præcision, og vores ISEA 3000-certificering er en garanti for vores engagement i sikkerhed og kvalitet.

Har I brug for vores hjælp?

Er dit forsikringsselskab klar til at optimere jeres inkassoprocesser eller interesseret i at høre mere om vores skræddersyede løsning til jeres branche? Lad Collectia være jeres partner og sikre jer en effektiv, digital, professionel og compliant håndtering af jeres inkassosager. Kontakt Nicolaj Vibe-Hansen allerede i dag for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at hente jeres penge hjem – uanset kravets størrelse.



Nicolaj Vibe-Hansen

Executive Sales Manager, Forsikringsbranchen

📧 Email: niv@collectiagroup.dk

📞 Telefon: +45 51 71 69 20


Gratis materiale


Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg