Rykkerproces

Hvis en kunde ikke betaler en faktura, kan det blive nødvendigt at rykke for den manglende betaling, hvis en betaling fra en debitor udebliver.

Rykkeren kan være udformet på mange forskellige måder, sendt ud på forskellige måder, med varierende intervaller og enten med eller uden rykkergebyrer. Formålet med rykkeren er at rykke for manglende betaling – og dermed gøre opmærksom på, at der er et mellemværende der ikke er betalt.

I dette afsnit fokuserer vi på rykkerprocessen og giver råd til, hvordan du som virksomhed kan opbygge din egen rykkerproces.

Krav og regler for din rykkerproces

Grundlæggende er der ikke mange krav og regler i Danmark vedrørende rykkerprocessen, og du kan stort set forme og udsende dine rykkere, som du ønsker.

Før du som kreditor må sende en rykker for manglende betaling, skal betalingsfristen være overskredet. Med andre ord, du må ikke begynde at rykke for betalingen før betalingsfristens udløb.

Når betalingsfristen er overskredet, kan virksomheden opbygge sin rykkerproces, som den ønsker.

Du bør være opmærksom på, at hvis du pålægger rykkergebyrer på dine rykkere, SKAL debitor have en betalingsfrist på minimum 10 dage til at betale.

Rykkergebyrer må maksimalt være på 100 kroner, og der må maksimalt sendes tre rykkere med et rykkergebyr.

Såfremt der ikke pålægges rykkergebyrer, kan kreditor stort set frit bestemme sin rykkerproces.Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er et krav, at kreditor har udsendt rykkere forud for en eventuel inkassoproces, hverken hos inkassofirma eller hos fogedretten.
Det er dog en vigtig forudsætning, at der udsendes et inkassovarsel, før inkassoopstartes. Inkassovarslet må gerne sendes sammen med en rykker. Inkassovarslet er dermed ofte en del af rykkerprocessen.

Effektiv rykkerproces

Historisk set har der været mange diskussioner om, hvad den mest effektive rykkerproces er, og diskussionen vil sandsynligvis fortsætte i mange år. 

For os som inkassofirma mener vi, at den mest effektive rykkerproces er kort og kontant. Den bør forkortes, hvis det vurderes, at rykkerprocessen ikke fører til noget resultat.

Der er mulighed for at sende venlige påmindelser, typisk en heads-up til kunden om en manglende betaling. Men der er også mulighed for at sende inkassovarsler med pålagt rykkergebyr.

For mange kan effektive rykkerprocesser også være differentierede. Dette betyder, at nogle kunder får én type rykkerproces, mens andre kunder eller kundetyper får en anden type.

Vi anbefaler altid, at kreditor har en fastlagt rykkerproces, så bogholderiet altid ved, hvilke skridt der er de næste, uanset om man har en lang, kort eller differentieret rykkerproces.

Den typiske rykkerproces

Selvom der findes mange forskellige rykkerprocesser, er det vores opfattelse som inkassofirma, at mange stadig følger en meget klassisk model. En typisk rykkerproces kan se nogenlunde sådan ud:

• Dag 0: Betalingsfristen overskrides.
• Dag 7: Venlig påmindelse sendes uden pålagt rykkergebyr.
• Dag 18: Første rykkerskrivelse sendes med pålagt rykkergebyr.
• Dag 29: Anden rykkerskrivelse sendes med pålagt rykkergebyr.
• Dag 40: Tredje rykkerskrivelse sendes med pålagt rykkergebyr.
• Dag 51: Inkassovarsel sendes.
• Dag 62: Sagen overdrages til inkasso.

Ovenstående skitserer en traditionel rykkerproces, men den illustrerer også en svaghed ved at følge en langvarig rykkerproces. Hvis en kreditor vælger at sende en venlig påmindelse, alle tre rykkerskrivelser med rykkergebyr og samtidig overholder fristen for inkassovarsel, kan der næsten gå to måneder fra betalingsfristens udløb, før sagen juridisk kan og må overdrages til inkasso.

Derfor kan det være værd at overveje, om det er nødvendigt at sende alle tre rykkerskrivelser før inkassovarslet, eller om det ville være tilstrækkeligt med en enkelt. Det er væsentligt at vurdere, om den tredje rykkerskrivelse faktisk motiverer debitor til at betale.

Effekten af en rykkerskrivelse – afhænger af rykkerprocessen

Der har historisk altid været stor diskussion omkring effekten af en rykkerskrivelse – er den effektiv eller ej – får vi penge, når vi sender en rykkerskrivelse?

Svaret er ikke entydigt, og afhænger meget af branchen, beløbet, debitor osv. Men en ting er sikkert; rykkerskrivelsen er afhængig af en effektiv rykkerproces.

Nogle virksomheder sender få eller ingen rykkerskrivelser, mens andre sender mange. Umiddelbart er mange rykkerskrivelser ikke effektivt – der bør kreditor forkorte forløbet og overveje inkasso som næste skridt.

Rykkerskrivelsen har dog ofte den bedste effekt på de debitorer, der blot har glemt din faktura. Her er rykkerskrivelsen effektiv som reminder, og i disse tilfælde, betales den ofte meget hurtigt.

Har debitor ikke til hensigt at betale dig, eller ikke har midler til det, vil rykkerskrivelsen ofte slet ingen effekt have.

Læs også: Effektiv rykkerprocedure – Sådan får du kunden til at betale

Rykkerservice

Ønsker din virksomhed ikke selv at stå for udsendelse af rykkerskrivelse, og følge op på jeres rykkerproces – så kan det være en gode idé at overveje en rykkerservice.

Rykkerservice er en løsning, hvor et eksternt firma, typisk et inkassofirma forestår hele din rykkerproces. Inkassofirmaet udsender rykkerskrivelser, følger op og kan hurtigt flytte sagen til inkasso – både retligt og udenretligt.

Rykkerservice giver med andre ord, en høj grad af frihed og mindre arbejde for bogholderiet – og en partner der kan håndtere hele forløbet.

Hos Collectia tilbyder vi rykkerservice – læs mere om Collectia rykkerservice her.