Rykkerproces
Det kan blive nødvendigt at rykke for en manglende betaling, hvis en betaling fra en debitor udebliver.
Rykkeren kan være udformet på mange forskellige måder, sendt ud på forskellige måder, med varierende intervaller og enten med eller uden rykkergebyrer.
I dette afsnit fokuserer vi på rykkerprocessen og giver råd til, hvordan du som virksomhed kan opbygge din egen rykkerproces.
Krav og regler for din rykkerproces
Grundlæggende er der ikke mange krav og regler i Danmark vedrørende rykkerprocessen, og du kan stort set forme og udsende dine rykkere, som du ønsker.
Før du som kreditor må sende en rykker for manglende betaling, skal betalingsfristen være overskredet. Med andre ord, du må ikke begynde at rykke for betalingen før betalingsfristens udløb.
Når betalingsfristen er overskredet, kan virksomheden opbygge sin rykkerproces, som den ønsker.
Du bør være opmærksom på, at hvis du pålægger rykkergebyrer på dine rykkere, SKAL debitor have en betalingsfrist på minimum 10 dage til at betale.
Rykkergebyrer må maksimalt være på 100 kroner, og der må maksimalt sendes tre rykkere med et rykkergebyr.
Såfremt der ikke pålægges rykkergebyrer, kan kreditoren stort set frit bestemme sin rykkerproces.
Effektiv rykkerproces
Historisk set har der været mange diskussioner om, hvad den mest effektive rykkerproces er, og diskussionen er ikke slut endnu.
For os som inkassofirma mener vi, at den mest effektive rykkerproces er kort og kontant. Den bør forkortes, hvis det vurderes, at rykkerprocessen ikke fører til noget resultat.
Der er mulighed for at sende venlige påmindelser, typisk en heads-up til kunden om en manglende betaling. Men der er også mulighed for at sende inkassovarsler med pålagt rykkergebyr.
For mange kan effektive rykkerprocesser også være differentierede. Dette betyder, at nogle kunder får én type rykkerproces, mens andre kunder eller kundetyper får en anden type.
Vi anbefaler altid, at kreditoren har en fastlagt rykkerproces, så bogholderiet konstant ved, hvilke skridt der er de næste, uanset om man har en lang, kort eller differentieret rykkerproces.
Den typiske rykkerproces
Selvom der findes mange forskellige rykkerprocesser, er det vores opfattelse som inkassofirma, at mange stadig følger en meget klassisk model. En typisk rykkerproces kan se nogenlunde sådan ud:
- Dag 0: Betalingsfristen overskrides.
- Dag 7: Venlig påmindelse sendes uden pålagt rykkergebyr.
- Dag 18: Første rykkerskrivelse sendes med pålagt rykkergebyr.
- Dag 29: Anden rykkerskrivelse sendes med pålagt rykkergebyr.
- Dag 40: Tredje rykkerskrivelse sendes med pålagt rykkergebyr.
- Dag 51: Inkassovarsel sendes.
- Dag 62: Sagen overdrages til inkasso.
Ovenstående skitserer en traditionel rykkerproces, men den illustrerer også en svaghed ved at følge en langvarig rykkerproces. Hvis en kreditor vælger at sende en venlig påmindelse, alle tre rykkerskrivelser med rykkergebyr og samtidig overholder fristen for inkassovarsel, kan der nemt gå næsten 2 måneder fra betalingsfristens udløb, før sagen juridisk kan og må overdrages til inkasso.
Derfor kan det være værd at overveje, om det er nødvendigt at sende alle tre rykkerskrivelser før inkassovarslet, eller om det ville være tilstrækkeligt med en enkelt. Det er væsentligt at vurdere, om den tredje rykkerskrivelse faktisk motiverer debitor til at betale.
