Skip to main content
Husk inkasso i forbindelse med den kommende årsafslutning - Collectia Inkasso
Sebastian S. •
06/11/2023

Hvorfor er inkasso vigtigt ved årsafslutning, og hvad bør du gøre?

Mange virksomheder afslutter deres regnskabsår enten 30/9 eller 31/12. For de fleste er det både den travleste og vigtigste tid på året, da alle regnskabsposter skal opgøres korrekt. Men har du overvejet inkassoens rolle i denne proces? I denne artikel dykker vi ned i, hvorfor inkasso er særlig relevant ved årsafslutningen, og hvordan du bedst håndterer det. I artiklen sætter vi ligeledes fokus på, hvornår et krav forældes – og hvad du kan gøre for at afbryde forældelsen, så du kan forfølge dit krav over en længere periode.

Årsafslutning kort fortalt

Årsafslutningen er det arbejde, der foretages for at slutte og opgøre årets respektive konti i regnskabet. Resultatet danner grundlag for virksomhedens endelige resultat samt primo posteringerne og afstemning af aktiver og passiver for det kommende år.

Hvor spiller inkasso ind?

Inkasso bør ikke kun være i fokus ved årsafslutningen, men løbende gennem året. Dog træffes der beslutninger omkring afskrivninger i denne periode, hvor tab på debitorer tages op til overvejelse. At håndtere disse debitorer korrekt kan påvirke virksomhedens finansielle resultater positivt og forbedre cashflow. Så, brug denne tid til at evaluere debitorer og vurdere, om de skal sendes til inddrivelse via et inkassoforløb.

Virksomheder har ofte samlet en lille eller stor portefølje af ubetalte sager (potentielle inkassosager) i løbet af året, som de vælger at afskrive. Dette er en skam, da chancerne for at få sine penge hjem, kan være gode.

Forældelse af krav

Et ubetalt krav (kundens faktura) forældes generelt efter 3 år. Det er vigtigt at kende denne regel, så du rettidigt kan beskytte din virksomheds rettigheder. 

Forældelsen kan afbrydes ved at udfærdige og få underskrevet et gældsbrev af debitor. Bemærk at gæld, der er  dokumenteret skriftligt, såsom gældsbreve, typisk forælder efter 10 år. Med andre ord så forlænges forældelsesfristen på fakturakravet, hvis din kunde har vedkendt sig gælden.

Læs mere om forældelse

Revisorens vigtige rolle

Vi anbefaler til enhver tid, at du som virksomhed gør brug af en revisor eller professionel bogholder i forbindelse med din årsafslutning.

På trods af at virksomheden ikke har revisionspligt, kan der ofte være mange fordele forbundet med at have en professionel partner med. En revisor eller bogholder har ofte stor erfaring med at få afsluttet dit regnskab på korrekt vis, og vi hører ofte, at revisors arbejde i forbindelse med afslutningen af regnskabet er godt givet ud.

Collectia – din inkassopartner

Uanset om du har behov for inkasso i forbindelse med årsafslutningen, eller årets andre dage – så er du altid mere end velkommen til at tage fat i en af vores konsulenter for gode råd og sparring omkring, hvordan du nemt og effektivt kommer i mål med dine ubetalte fakturaer.


Gratis materiale


Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg