Skip to main content
Sådan vælger du inkassopartner i 2025 - Collectia Inkassofirma
Sebastian S. •
04/03/2025

Sådan vælger du inkassopartner i 2025

Verden er mere kompleks end nogensinde før. Vi oplever geopolitiske spændinger, handelsrestriktioner og nye EU-reguleringer, der kan påvirke danske virksomheder.

Hvad vil 2025 bringe af muligheder og udfordringer? Det kan vi ikke sige med sikkerhed. Men én ting er klart: Der bliver meget at holde styr på.

Hos Collectia fokuserer vi hvert år på, hvordan du kan vælge den rette inkassopartner for det kommende år, og 2025 er ingen undtagelse. Denne artikel ser nærmere på, hvad du bør kræve af din inkassoleverandør (inkassoselskab eller advokat) for at sikre, at denne er klar til det spændende år, der ligger foran os.

International inkasso

Danske virksomheder handler mere internationalt end nogensinde. Vi handler på tværs af landegrænser som aldrig før – både med vores nabolande Sverige, Norge, Finland og Tyskland, men også med øvrige europæiske lande og markeder uden for Europa. Dette øger behovet for en inkassopartner med global rækkevidde.

Måske bliver 2025 året, hvor din virksomhed ønsker at øge salget og eksporten. Eller måske året, hvor I oplever større eller mindre efterspørgsel fra udlandet? Uanset hvad anbefales det, at du i 2025 stiller krav til din inkassopartner om, at de har et stærkt netværk af samarbejdspartnere i udlandet, særligt i de markeder, hvor din virksomhed opererer.

International-Inkasso-Udlandsinkasso-via-Collectia-AS

Din inkassoleverandør har måske ikke egne kontorer i alle lande, men bør have et omfattende netværk af kollegaer og samarbejdspartnere, der kan hjælpe med international inkasso. Sørg for, at din inkassopartner har den nødvendige ekspertise og de rette forbindelser til at håndtere inkasso på tværs af landegrænser.

Måske tænker du: “Vi sælger ikke så meget til udlandet.” Nuvel, men hvad gør du, hvis du i 2025 får øget efterspørgsel fra Tyskland, Norge eller Sverige? Er dit inkassoselskab eller din advokat klar til at hjælpe, hvis betalingen udebliver?

Læs mere om international inkasso.

Stærk digital platform

Vi hører ofte, især fra kunder, der skifter fra advokater, at en stærk digital løsning er et must – og det forstår vi godt. En stærk digital platform bør være et krav til din inkassohåndtering i 2025, hvis du ønsker maksimal effektivitet i dine rykker- og inkassosager.

Det virker måske som en selvfølge for mange, men det er det ikke nødvendigvis. Inkasso skal være nemt, hurtigt og effektivt. Hvis der ikke er mulighed for at uploade dine sager digitalt, følge dem eller kommunikere med sagsbehandleren om dine sager, bliver inkasso langt mindre effektivt for dig som kreditor.

Digitale platforme giver ofte et bedre overblik over sagerne, så du kan arbejde med dem, når det passer dig – uden at være afhængig af manuelle processer eller tilsendte rapporter.

Glem aldrig menneskene bag

Inkasso handler i bund og grund om mennesker – både dem, der hjælper dig med inkasso, og dem, der skylder dig penge.

Uanset hvor effektivt, digitalt og løsningsorienteret dit inkassofirma eller din advokat er, vil moderne teknologier og værktøjer kun være én del af løsningen.

Menneskene bag skærmen har stor indflydelse på, hvordan dine sager håndteres – hvor hurtigt og hvordan de løses.

Det kan være svært at vurdere på forhånd, men forsøg alligevel. Stil eksempelvis krav om indsigt i processerne, mød medarbejderne, eller spørg, om de har erfaring med netop din type sager. Det kan gøre en stor forskel, om det er parkeringsafgifter eller komplicerede forsikringssager, der skal håndteres.

Sørg for, at moderne teknologi og menneskerne bag skærmen arbejder sammen hos din næste inkassopartner.

Integrationer sparer dig tid

Lad os være ærlige: Inkasso er sjældent det, du ønsker at bruge din hverdag på. Der er mange andre opgaver, der kræver din tid. Derfor bør du vælge en inkassopartner, der tilbyder integrationer til dit økonomisystem. Det kan gøre det nemt at overføre sager fra dit regnskabsprogram eller ERP-system til din inkassoleverandør.

I dag findes der mange muligheder for integrationer og synkroniseringer, som kan spare tid og øge effektiviteten, især hvis din virksomhed har mange sager årligt.

Inkassofirma eller advokat?

Hver dag får vi spørgsmålet: “Skal jeg vælge et inkassofirma eller en advokat?”

Lad os være ærlige – der findes rigtig mange dygtige advokater, og der findes mindst lige så mange dygtige inkassofirmaer.

Hos Collectia tror vi på samspillet mellem de to. For lad os være ærlige: Advokaten har typisk et dyrere og tungere setup end inkassofirmaet, der ofte kan håndtere flere sager og benytter mere moderne teknologier og værktøjer til inkassation.

Men advokaten har også sine fordele – eksempelvis ved tungere og mere komplekse sager.

Hos Collectia har vi et stærkt samarbejde med Verus Advokatanpartsselskab, der er specialister i forsikringssager med indsigelser.

På den måde får vores kunder det bedste fra to verdener: effektivitet fra inkassofirmaet og specialiseret juridisk viden fra en professionel advokat.

Sådan tror vi, at inkasso løses mest effektivt og med færrest mulige omkostninger for kunden.

Nyt inkassofirma i 2025?

Er du på udkig efter et nyt inkassofirma i 2025? At vælge den helt rigtige partner til at håndtere inddrivelsesarbejdet er en vigtig beslutning for virksomheder, der søger en effektiv inddrivelse af udestående fakturaer, således at den sunde likviditet kan bibeholdes. Ved at alliere sig med en erfaren og etisk samarbejdspartner, der værner om virksomheden og dens kunder, kan man frigøre ressourcer og med ro i maven lade medarbejdere fokusere på selve kerneforretningen i stedet.

Hos Collectia står vi altid klar til en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med rykkerservice, inkasso og kredittjek af dine kunder.

Kontakt os i dag, og lad os tage en uforpligtende snak om dine muligheder med inkasso i 2025.


Gratis materiale


Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg