Gældseftergivelse
Begrebet gældseftergivelse dækker grundlæggende over alle de handlinger, der foregår mellem en kreditor og en debitor, hvor gælden eftergives helt eller delvist. Ved eftergivelse menes, at hele eller dele af et beløb (en gæld) afskrives eller nedbringes. Det betyder, at debitor får et lavere skyldigt beløb.
Gældseftergivelse kan foregå i mange forskellige former og på mange forskellige betingelser. Det er grundlæggende op til kreditor at sætte rammerne for eftergivelsen af gæld.
Visse kreditorer, inkassofirmaer og advokater har politikker for gældseftergivelse, mens andre har en politik om aldrig at give det.
Gældseftergivelse er et af de værktøjer, som både kreditorer, inkassofirmaer og advokater kan benytte sig af i forbindelse med en inkassoproces.
Hvorfor tilbyde gældseftergivelse?
Det er langt fra alle kreditorer, advokater eller inkassofirmaer, der tilbyder gældseftergivelse, og det sker da også sjældent, at det rent faktisk er nødvendigt at tilbyde.
Gældseftergivelse er en afvejning af, om man ønsker sit krav indfriet inden for en kortere tid med en reduceret hovedstol frem for at vente længere tid, eller måske ligefrem slet ikke at få sit krav hjem.
Gældseftergivelse kan tilbydes på mange betingelser og vilkår, men overordnet skal eftergivelse af gæld ses som et træk fra kreditors side for at imødekomme og anerkende debitors økonomiske situation.
Med gældseftergivelse har du som kreditor mulighed for at give eftergivelse under visse betingelser eller vilkår. Det kan eksempelvis være vilkår som, at debitor betaler den fulde hovedstol nu, mod at kreditor eller inkassofirmaet dropper renter, gebyrer og øvrige omkostninger.
Husk altid at få en skriftlig aftale omkring gældseftergivelse, så eventuelle vilkår skrives ind i betingelserne. Det kan eksempelvis være, at gældseftergivelsen er betinget af, at visse ting opfyldes først – eksempelvis at der sker en indbetaling.
Hvilke overvejelser bør der gøres forud for en gældseftergivelse?
Gældseftergivelse bør nøje overvejes hver gang, og man bør eksempelvis stille sig følgende spørgsmål:
- Har vi en opfattelse af, at gældseftergivelse kan løse hele eller dele af gældsproblematikken her og nu?
- Har vi en opfattelse af, om debitors økonomiske situation er så dårlig, at det er bedre at få lidt her og nu frem for at gå efter det fulde beløb, men aldrig at få det?
- Har debitor en alder, hvor det vil være realistisk, at vi på et senere tidspunkt vil kunne få den fulde hovedstol hjem?
- Har debitor en alder, hvor det ikke er realistisk at få den fulde hovedstol hjem på et senere tidspunkt?
Grundlæggende bør gældseftergivelse kun gives, hvis du som kreditor ønsker at fremme en afvikling af gælden, og ikke tror, der er udsigt til at få det fulde beløb hjem.
Derudover handler gældseftergivelse i høj grad om hastighed: Har du som kreditor tid, lyst og mulighed for at vente på det fulde beløb, frem for at acceptere en lavere betaling og få lukket sagen her og nu?
