Skyldnerregister
Et skyldnerregister er et register over dårlige betalere og kan både rumme privatpersoner og virksomheder.
Der er flere måder, hvorpå man kan blive registreret i et skyldnerregister, men der er visse forudsætninger, der skal være på plads, før en registrering må foretages.
I Danmark findes der en lille håndfuld skyldnerregistre, herunder Collectias egen Debitorlisten.dk samt Experians RKI – tidligere kendt som Ribers Kredit Information.
Er man som debitor registreret i et skyldnerregister, er man populært sagt registreret som dårlig betaler.
Virksomheder benytter skyldnerregistre i deres kreditvurdering af kunderne og bruger derfor et skyldnerregister som opslagsværk: Står kunden i et skyldnerregister, og hvis ja, ønsker vi så at tilbyde kredit eller lån til debitor – og under hvilke betingelser?
Det er meget konjunkturafhængigt, hvor mange der løbende står anført i et skyldnerregister, men i Danmark er det godt 200.000 privatpersoner og virksomheder, der står registreret. I 2022 udgjorde den samlede gæld godt 9 milliarder kroner.
Et skyldnerregister kaldes ofte også for et gældsregister. Læs mere om gældsregistre her.
Hvem foretager registreringen i skyldnerregistret?
Der findes ikke kun ét skyldnerregister i Danmark, men en lille håndfuld. Måden, man registreres på, er derfor også en smule forskellig fra register til register.
Den typiske måde, der registreres på, er ved, at en advokat eller et inkassofirma foretager registreringen på vegne af deres kunder. Dette sker ofte som en del af den ordinære inkassobehandling og er dermed aftalt forud mellem kreditor og inkassofirmaet.
Det kan også være private virksomheder, der foretager registreringen i skyldnerregistret, hvis de har en forudgående aftale med registret.
For at et inkassofirma, en advokat eller kreditor må indberette et skyldigt beløb til et skyldnerregister uden dokumentation, skal der forud være fremsendt tre skriftlige rykkerskrivelser til skyldneren. Debitor skal i den sidste rykkerskrivelse være gjort opmærksom på en eventuel registrering.
Kravet skal være over 200 kroner og være uden indsigelser.
Hvorfor foretage en registrering i et skyldnerregister?
En registrering i et skyldnerregister er et af de værktøjer, som en privat virksomhed, advokat eller inkassofirma har til rådighed i forbindelse med inkasso.
De færreste ønsker at være registreret i et skyldnerregister, og dermed vil mange privatpersoner og virksomheder gerne i dialog med kreditor for at undgå dette.
Hvad er konsekvensen af at være registreret i et skyldnerregister?
Et skyldnerregister bruges af mange virksomheder, banker, långivere og offentlige myndigheder til at kreditvurdere deres kunder.
Hvis man står i et skyldnerregister, tæller det ofte kraftigt ned i en kreditvurdering og kan være afgørende for, om en privat virksomhed eller bank ønsker at give kredit eller lån.
Der er ligeledes mange virksomheder, der tilbyder kredit, abonnement eller lignende løbende betaling, som foretager kredittjek af kunderne – såsom teleselskaber, tv-abonnementer med mere.
Det kan dermed have store konsekvenser for en virksomhed eller privatperson at være opført i et skyldnerregister.
Hvordan kommer man ud af et skyldnerregister?
Den nemmeste måde at komme ud af et skyldnerregister på er ved at betale sit udestående – enten direkte til kreditor eller til kreditors inkassofirma/advokat.
Registreringen i et skyldnerregister slettes automatisk efter 5 år; herefter forældes registreringen.
Du skal dog være opmærksom på, at selvom registreringen slettes efter 5 år, skylder du fortsat kreditor pengene, såfremt forældelsen er afbrudt.
