De fleste kender måske til begrebet hovedstol fra banken, når der skal optages lån. I banken er hovedstolen det samlede beløb, der optages til eksempelvis en bil eller et hus.
Når det kommer til inkasso, er hovedstolen det oprindelige beløb på gælden uden gebyrer, sagsomkostninger og renter.
Hovedstolen er som nævnt det oprindelige beløb fratrukket eventuelle pålagte gebyrer og øvrige omkostninger, som du måtte have pålagt skyldner.
Har du eksempelvis skrevet en faktura til en kunde på 10.000 kroner, og pålagt 300 kroner i rykkergebyrer, så er hovedstolen med andre ord 10.000 kroner.
Der er adskillige årsager til, at det er vigtigt at kunne identificere en hovedstol, når vi taler om inkasso.
Som kreditor vil du ofte blive mødt med kravet om, at skulle oplyse hovedstolen, når du skal have hjælp til at indkræve et udestående i forbindelse med inkasso.
Ønsker du eksempelvis at føre en retslig inkassoproces i fogedretten, skal du udfylde et betalingspåkrav på rettens hjemmeside. I dette betalingspåkrav vil du skulle oplyse hovedstolen på det skyldige beløb samt særskilt oplyse renter, gebyrer og øvrige omkostninger.
Ønsker du at gøre brug af et inkassofirma eller en inkassoadvokat, vil de ofte bede dig om at oplyse kravets hovedstol, altså uden dine egne pålagte rykkergebyer, renter og øvrige omkostninger.
Vi sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage 08.30-15.30, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om vores services.
Ønsker du at se din sag eller snakke med os vedr. en opkrævning, bedes du om at gå til MitCollectia.dk
Collectia A/S | Abildager 11, 2605 Brøndby | CVR: 20015381
2023 | Collectia