Skip to main content
Kreditlinje

Kreditlinje

En kreditlinje er en fleksibel lånetype, som typisk stilles til rådighed af en bank eller virksomhed.

Kreditlinjen adskiller sig fra eksempelvis et banklån eller realkreditlån ved at være langt mere fleksibel for både låntager og långiver.

En bevilliget kreditlinje kan trækkes på efter behov eller helt undlades at blive brugt, hvis behovet ikke opstår.

Långiver/kreditor tjener typisk penge på renter, når kreditlinjen benyttes, men i visse situationer kan aftalen også være udformet således, at alene muligheden for at trække på kreditlinjen udløser et gebyr til udsteder.

Der findes mange beslægtede ord og synonymer for ordet kreditlinje – de mest almindelige er kredit og kassekredit.

Forskellige former for kreditlinje

Der findes mange former for kreditlinjer. Den mest gængse kreditlinje i Danmark er sandsynligvis den, du kender fra banken, hvor den typisk kaldes kassekredit.

Men i B2B-forhold findes der en lang række andre former for kreditlinjer.

Mange virksomheder tilbyder kreditlinjer, hvor kunderne kan forbruge tjenester, produkter eller ydelser og først bliver faktureret, når de når et bestemt tidspunkt på måneden eller et vist beløb.

Det kan eksempelvis være et lokalt byggemarked, der tillader deres kunder at handle for et bestemt beløb, som så faktureres senere.

Dermed kan kreditlinjer tilpasses og udformes på mange forskellige måder.

Hvorfor arbejde med kreditlinjer?

Der er mange gode grunde til at arbejde med kreditlinjer, både for kreditor og debitor (långiver og låntager).

For kunden giver en kreditlinje mulighed for at dække midlertidige likviditetsbehov eller optimere cashflow ved at købe, forbruge og måske endda fakturere produkter, før der skal afregnes med kreditor.

Kreditor opnår en konkurrencemæssig fordel ved at tilbyde kreditlinjer frem for konkurrenter, der ikke gør det.

Styring af kreditlinjer

Der findes mange måder at tildele, styre og administrere kreditlinjer på.

Som kreditor/långiver er det vigtigt at være opmærksom på, at al kreditgivning medfører en risiko for manglende betaling eller forsinket betaling. Årsagerne kan være mange, fra debitors/låntagers manglende betalingsevne eller villighed til dødsfald eller konkurs.

Netop på grund af denne risiko er det vigtigt, at du som kreditor formår at styre din kreditgivning effektivt, herunder sikre, at du giver kreditlinjer til de rette kunder, fastsætter passende kreditstørrelser og sikrer rettidig afvikling.

Hos Collectia har vi udviklet værktøjet Qatchr – et online værktøj til effektiv styring af dine kunder. Qatchr hjælper dig med at indhente kreditoplysninger, foretage kreditovervågning og datavask af dine kunder.


Gratis materiale

Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg