
Fakturaopfølgning
Fakturaopfølgning dækker over en lang række opgaver i bogholderiet – lige fra bankafstemning, opfølgning og registrering af betaling til eventuel udsendelse af rykkerskrivelser og inkasso.
Fakturaopfølgning er en funktion, der hører til i bogholderiet og udføres derfor typisk af en bogholder. Bogholderiet sørger for at følge op på alle udsendte fakturaer – er der kommet betaling for en faktura, skal dette registreres. Er der ikke kommet betaling, skal der foretages handlinger på baggrund heraf.
Disse handlinger kunne eksempelvis være rykkerskrivelser, opkald til debitor eller udsendelse af inkassovarsel. Dette afgøres af de interne processer og retningslinjer for manglende betalinger.
Det er dermed op til virksomheden selv at fastsætte, hvilke opgaver der indgår i fakturaopfølgningen, hvor meget den enkelte bogholder skal foretage sig, og hvilke opgaver der eventuelt skal outsources til fx et inkassofirma.
Automatiseret fakturaopfølgning
Det er i dag heldigvis blevet meget nemmere at foretage fakturaopfølgning end for blot 5 eller 10 år siden.
Tidligere var opfølgning af fakturaer en manuel proces, hvor bogholderen skulle logge på netbanken for at tjekke betalinger og derefter manuelt udsende rykkerskrivelser, hvis betalingen udeblev.
I dag har mange virksomheder adgang til automatiske funktioner som fx automatisk bankindlæsning og udsendelse af rykkerskrivelser.
Der findes en lang række systemer, add-ons og integrationer til de mest gængse regnskabsprogrammer som Microsoft Dynamics 365 Business Central, e-conomic, Dinero, Minuba, Farpay og mange flere.
Disse integrationer kan hjælpe med alt fra bankafstemning og rykkerskrivelser til inkassovarsler og opfølgning.
Integrationerne er ofte nemme at tilkoble og sparer bogholderen for mange timers manuelt arbejde.
Integration til inkassofirma
Der findes mange gode integrationer og muligheder for at automatisere og digitalisere fakturaopfølgningen – fra indlæsning af bankfiler til integrationer med automatisk afstemning, rykkerforløb og inkassoforløb.
Hos Collectia tror vi på, at inkasso skal være nemt for kreditor, og vi har derfor udviklet en række integrationer til de mest gængse regnskabsprogrammer og ERP-systemer.
Det betyder, at det er slut med manuelt at sende rykkerskrivelser, pålægge rykkergebyrer, udsende inkassovarsler og køre inkassoforløb på egen hånd.
Med en integration mellem Collectia og dit regnskabsprogram har det aldrig været nemmere at foretage fakturaopfølgning på de kunder, der ikke betaler – og som derfor har behov for en eller flere rykkere eller inkasso.