Skip to main content
Restgæld

Restgæld

Restgæld er det resterende beløb, som en gæld aktuelt udgør på det tidspunkt, hvor restgælden oplyses til låntager/debitor, eller når låntager/debitor selv anmoder om at få beløbet oplyst.

Restgælden ændrer sig principielt fra dag til dag, og du kan derfor opleve, at beløbet varierer, især hvis der løbende tilskrives renter.

Begrebet restgæld forbindes historisk set ofte med lån eller gæld til banker, realkreditinstitutter eller andre långivere. Men i praksis benyttes begrebet for alle former for gæld og kreditter, herunder også gæld til varekreditorer eller ubetalte beløb til eksempelvis en kreditor, dennes inkassofirma eller inkassoadvokat.

En kredit hos en lokal virksomhed kan således også have en restgæld.

Oplysning om restgæld

Som inkassofirma får vi ofte spørgsmålet ”hvad er min restgæld?” Heldigvis er det nemt for både kreditor og debitor at få oplyst restgælden på en specifik sag.

Det samme gælder typisk restgæld hos banker eller realkreditinstitutter – her findes der ofte en online adgang, hvor restgælden kan ses direkte via netbanken.

Men det er desværre ikke altid nemt at finde restgælden på lån eller kreditter. Derfor anbefaler vi, at du skriftligt kontakter dine kreditorer for at få oplyst din restgæld pr. dags dato.

Hvorfor er restgæld et interessant begreb?

I forbindelse med lån, kreditter eller gæld arbejder man med en lang række centrale begreber, der er vigtige for både långiver og låntager. Det gælder blandt andet begreber som rente, hovedstol, lånebeløb og restgæld.

Hvor hovedstolen angiver, hvor meget der oprindeligt lånes hos långiveren, viser restgælden det aktuelle resterende beløb, som låntager stadig skylder.

Alle former for gæld og kreditter indebærer en risiko for långiveren – nemlig risikoen for, at gælden ikke betales tilbage. Derfor er det vigtigt løbende at holde øje med restgælden og overvåge, om den falder eller stiger. Restgæld er dermed interessant, både for låntager og långiver.


Gratis materiale

Tilmeld nyhedsbrev


Seneste indlæg