Betalingsfrist
Vi handler dagligt med hinanden, enten gennem kontantsalg eller ved kreditbetaling, hvor en faktura skal betales inden for en bestemt periode.
Betalingsfrist er datoen, hvor en kunde senest skal betale for varer eller tjenesteydelser. Dette begreb kaldes også for forfaldsdato i nogle regnskabsprogrammer. Vi har valgt at anvende begrebet “betalingsfrist”, som også benyttes i renteloven.
Ved kontantsalg, hvor kunden køber en vare i en fysisk butik, er betalingsfristen det tidspunkt, hvor kunden modtager varen. Der er ingen faste regler for, hvor lang en kreditperiode en virksomhed kan tilbyde en kunde.
Regler for Betalingsfrist
Som udgangspunkt skal dine kunder betale for dine tjenesteydelser og produkter, når de modtager dem. Kunden kan altså ikke kræve at modtage en vare og først betale senere. Hvis du driver en fysisk butik, tøjbutik, værksted eller lignende, modtages betalingen typisk straks, når varen er udleveret til kunden.
Hvis din virksomhed vælger at give kunden mulighed for at betale en faktura senere, yder du kredit. Det er din beslutning som virksomhed at fastsætte denne kreditperiode, som kan variere fra øjeblikkelig betaling til flere uger eller måneder.
Hvis der ikke er aftalt betaling af en faktura, og der ikke er angivet en betalingsfrist, skal fakturaen senest være betalt 30 dage efter modtagelsen i henhold til bestemmelserne i renteloven.
Hvis du ikke overholder din betalingsfrist, kan der være flere konsekvenser, herunder pålægning af yderligere omkostninger og inkasso.
Konsekvenser ved Manglende Overholdelse af Betalingsfrist
Hvis en kunde vælger ikke at overholde sin betalingsfrist, det vil sige betaler for sent eller slet ikke betaler, er der en række konsekvenser og muligheder, som din virksomhed skal være opmærksom på.
Som udgangspunkt har du som virksomhed ret til at pålægge renter, rykkergebyrer og et kompensationsgebyr (kun for erhvervskunder), hvis en kunde ikke overholder sin betalingsfrist.
Hvis en betalingsfrist er overskredet, og en kunde ikke har betalt rettidigt, er dette også tidspunktet, hvor du har mulighed for at overveje det næste skridt, som eksempelvis inkasso. Du kan hverken sende rykkerskrivelser eller indlede inkasso, før betalingsfristen er overstået.
Hvornår er en Betalingsfrist Overholdt?
I teorien skal en erhvervsdrivende have betaling for sine varer eller tjenesteydelser på dagen for betalingsfristen.
I praksis er dette ofte ikke muligt, når en betaling foretages via for eksempel netbanken, da pengene typisk først er hos modtageren (kreditor) den næstkommende bankdag (hverdag).
Derfor anses en betalingsfrist normalt for at være overholdt, når køberen (debitor) har foretaget betalingen på dagen for betalingsfristen.
Fordele og Ulemper ved en Lang Betalingsfrist
At yde kredit til kunder og dermed give en betalingsfrist, der muligvis ligger langt ude i fremtiden, kan både have fordele og ulemper.
En typisk kreditperiode for en virksomhed er 7, 10, 14 eller 30 dage. Dette er ofte historisk betinget og bundet til traditionen for “sådan har vi altid gjort det”. En anden årsag kan være branchens karakter, markedet eller kunden, der har forhandlet sig frem til en kreditperiode. Fødevarebranchen og håndværkere har for eksempel historisk set opnået gode kreditaftaler hos deres leverandører for at forbedre deres cashflow. Derfor kan kredit være et konkurrenceparameter.
En ulempe ved at give for lange kreditter er den indbyggede risiko for, at kunden ikke betaler for de varer og tjenesteydelser, som kunden har modtaget og muligvis brugt. I sådanne tilfælde kan inkasso være en hjælp.
Betalingsfrist og Betalingsdato
Begreberne “betalingsfrist” og “betalingsdato” bliver ofte blandet sammen af både private, virksomheder og endda regnskabsprogrammer.
Selvom de to begreber i praksis ofte kan være de samme, er det vigtigt at fastslå, at betalingsfrist er den dato, hvor kunden senest skal betale, mens betalingsdato er den dato, hvor kunden faktisk foretager betalingen. Læs mere om betalingsdato her:
