Fakturadato

En fakturadato er den dato, som en faktura er udstedt på.

En faktura udstedet ofte i forbindelse med, eller i nærtilknytning til den dato, hvor selve købet finder sted. Ofte vil en kunde gå ind i en butik, vælge en vare og ekspedienten udskriver fakturaen, som kunden (debitor) efterfølgende kan gå hjem og betale – typisk med en betalingsfrist.

Fakturadato kaldes ofte også for udstedelsesdato og er netop den dato, hvor fakturaen er udstedt på.

Af andre vigtige datoer omkring en faktura er betalingsfrist og betalingsdato.

Hvorfor er begrebet fakturadato interessant?

Det er måske de færreste, der tænker over det, men termen fakturadato er rent faktisk både vigtig og lovpligtig – både for private, men især også for virksomheder, der er underlagt bogføringsloven.

Er du virksomhed og udsteder fakturaer til dine kunder, så er det rent faktisk et krav, jf. Skats krav til en faktura – at fakturadatoen oplyses. Skat benævner fakturadato som udstedelsesdato.

For fakturadatoen bruges eksempelvis til at vurdere, hvornår en faktura skal betales. Oplyser udsteder, at der er betalingsfrist om 7 dage, så er det med afsæt i fakturadatoen.

Fakturadatoen bruges ligeledes både af debitor og kreditor – eksempelvis i forbindelse med afsendelse af fakturaer, men også i forbindelse med ankomstregistrering osv. hos kreditor.

Lovpligtig opbevaring af regnskabsmateriale

Din virksomhed skal overholde bogføringsloven – herunder også lovens bestemmelser om opbevaring af regnskabsmateriale, og her er fakturadatoen også interessant.

Som udgangspunkt kræver bogføringslovens kapitel 5 ”Opbevaring af regnskabsmateriale” at du som virksomhed skal opbevare regnskabsmateriale på betryggende vis i mindst 5 år.

Mange tror fejlagtigt, at man dermed blot skal gemme eksempelvis en faktura i 5 år fra den dag, hvor fakturaen er udskrevet (fakturadatoen) – det er imidlertid ikke rigtigt.

For bogføringslovens §10 siger, at materialet skal opbevares ”fra udgangen af det regnskabsår materialet vedrører”. Dermed skal hele året gemmes i 5 år, og ikke fra den enkelte fakturadato.

Forældelse af en faktura

En faktura forælder efter 3 år. Det betyder, at du som kreditor ikke efter de 3 år kan kræve dit krav ind fra debitor – og hverken advokat eller inkassofirma kan hjælpe dig. Du kan dog afbryde forældelsen med hjælp fra fogedretten. Dette skal være gjort inden de 3 år.

Men hvornår gælder de 3 år fra? Mange tror, at det gælder fra fakturadatoen – og det kan være delvist korrekt. For er betalingsfristen ”kontant betaling” eller den samme dato som betalingsfristen, ja så kan fakturadatoen godt anses som værende startstidspunktet.

Forældelseslovens §2 siger imidlertid, at ”forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt” – det betyder med andre ord, at forældelsesfristen gælder fra forfaldsdatoen – altså betalingsfristen.

Lovens formulering betyder dog også, at hvis du først sender en faktura 1 år efter arbejdet er udført eller varen er leveret (og du dermed kunne have krævet fordringen opfyldt), ja så er der altså ikke 3 års forældelse fra betalingsfristen – men nærmere 2 år.

I Danmark sender langt de fleste virksomheder dog en faktura i umildbar nærhed af at varen leveres – og dermed er det i praksis ofte ikke et problem.